Skovsneglen er ikke længere en del af børn og unges mediediæt

“Du vil gerne være med i hulen, ikk’ Mulle?” lokker Steen, da han tvinger sin kammerat til at spise en skovsnegl.

Men ikoniske børne-ungdomsfilm som Zappa, der kan indfange en hel generation, synes at høre en fjern fortid til.

For en ny rapport fra Det Danske Filminstitut sætter spotlight på den kløft, der er opstået mellem forældre og børns ønsker til dansk indhold - og børnenes appetit på det udbud der findes.

Indgang til kulturarv forsvinder

“Det er en krise,” konstaterer Eva Novrup Redvall, da hun giver sin udlægning af konklusionerne i DFI-rapporten Når verden bliver større.

https://www.dfi.dk/branche/inspiration/naar-verden-bliver-stoerre

Eva Novrup Redvall er forsker og lektor i Film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Hun har indgående kendskab til børn og unges medievaner.

“Man kan se, at børnene tidligt mister interessen for dansk indhold,” fortsætter hun.

Rapporten viser at andelen, der ser mest dansk indhold, halveres fra de er 8 år til de er 10 år.

Og ifølge kulturminister Zenia Stampe (RV) kan det betyde, at nye generationer mister en vigtig indgang til at forstå vores kulturarv, værdier, og hvad der binder Danmark sammen som demokrati og kulturnation.

Kulturministeren har med det afsæt nedsat et udvalg, der skal sætte fokus på det yngste publikum frem mod forhandlingerne om den kommende filmaftale.

Alarmklokkerne ringer

DFI-rapporten understreger, at dansk film har en stærk kulturel position.

“Men børnene vælger ikke det danske indhold til, når de vokser op. Og det er et problem, vi er nødt til at tage virkelig alvorligt,” uddyber Eva Novrup Redvall.

Forskeren peger på flere forskellige årsager til, at børnene synes, at det er vigtigt, at der laves danske film til børn og unge - men ikke ser dem i tilstrækkelig grad:

På sociale medier er målgruppen vant til korte formater i højt tempo, der laves for få børne-ungdomsfilm, så udbuddet er ikke stort nok, og konkurrencen er benhård fra internationale produktioner.

Mediediæt, kulturministeren og Ternet Ninja 

“Børnene har en helt anden mediediæt,” siger Eva Novrup Redvall og nævner, at børn og unge i stedet dyrker danske youtubere.

Holdningen til YouTube bør bestemt være kritisk, men vi bliver nødt til at se på, hvad platformen kan. Forskeren mener, at vi bør skabe tilsvarende rum, hvor børnene møder dansk indhold af høj kvalitet.

I rapporten fremhæves Ternet Ninja for sin høje kvalitet. Filmserien er populær for dens humor og kant, der gør dansk indhold attraktivt i konkurrencen med globale produktioner.

Men Ternet Ninjas enestående succes illustrerer også, ifølge kulturminister Zenia Stampe, de markante udfordringer der findes for dansk børne-ungdomsfilm. Det er uholdbart, når hovedparten af antal solgte billetter er koncentreret på få titler. 

En ny guldalder?

Eva Novrup Redvall ser dog lyspunkter for fremtiden. Hun peger på liveaction-filmen Honey, som en film der stikker ud.

“Den rammer utrolig rent og er enormt rørende,” siger Redvall. “Udfordringen er, at man skal finde det gode indhold og blive opmærksom på, at det er der.”

Manuskriptskolen for børnefiktion og Serieskolen er også tiltag, der måske kan bane vejen for en ny guldalder for dansk børne- og ungdomsfilm.

Og franchisen Børne fra Sølvgade har vist, at det stadig er muligt at nå et publikum med kommercielle familiefilmen.

Redvall opfatter det også som positivt, at man omsider har indset, at vi er ved at miste børn- og ungepublikummet - og derfor kan tage debatten om, hvad man skal gøre ved det.