Små øjeblikke 

"Jeg vil beskrive min barndom som kaotisk, varm og kold."

"Kaotisk, fordi der altid har været mange mennesker i huset.

Vi havde ikke nok værelser, så vi delte på kryds og tværs med hvem, der var der den uge.

Til aftensmad kunne vi sagtens være 10-12 mennesker.

De andres historier var mere spændende end mine.

Det var sjældent, jeg følte, nogen lyttede." ­ 

"Det gjorde mine sagsbehandlere heller ikke."

"Jeg har haft mere end 12."

"Jeg prøvede at fortælle dem om de ting, jeg blev kaldt i telefonen til familiesamvær."

"Møgunge"

"Skændsel"

“Jeg skulle have fået en abort”

"Når jeg lagde på, var jeg skrækslagen.

Torsdagen efter skulle jeg ringe op igen."

"Men når jeg ser på enkelte øjeblikke, har min barndom været varm og tryg."

"Vi blev altid trøstet, når vi var kede af det og har aldrig manglet noget."

"Vi havde en campingvogn i Sæby. 

Jeg kan huske engang, vi sad i forteltet allesammen - selv far var hjemme fra arbejde. 

Vi spillede kort og Sequence. 

Jeg tror, det er mit bedste minde.

Det var første gang i min barndom, jeg ikke følte mig vred.

For der har været mest mørke. Mange traumer, der fylder mere, end varmen gør."

"Jeg var vred på alt og alle."

"Vred over, at jeg ikke kunne følge med i skolen."

"Vred over, at jeg kom hjem og ikke blev hørt."

"Vred over, at jeg skulle se mine biologiske forældre, selvom jeg sagde, jeg ikke havde lyst."

"I dag er jeg bange for, at folk vender mig ryggen. At de ikke dukker op, når jeg regner med det."

"Den følelse opstår konstant."

"Overfor andre kan jeg virke kontrollerende. Det ved jeg godt."

"Men jeg vil bare gerne føle mig sikker."