Socialrådgiveruddannelsen sprænger skalaen:”Vi har brug for dem”
Søndag d. 15. marts 2026 klokken 12.00 lukkede ansøgningsfristen for kvote 2 ansøgninger hos de videregående uddannelser. Hele 57.244 personer havde sendt ansøgninger afsted - det højeste antal ansøgere de seneste fem år og for socialrådgiveruddannelsen er det særligt positivt.
Socialrådgiveruddannelsen er siden 2025 steget fra 1210 ansøgere til 1428 ansøgere, svarende til en stigning på 18%, en bemærkelsesværdig stigning. Dette skyldes, at der de sidste syv år, kun er oplevet fald i antallet af ansøgere på uddannelsen.
I februar 2026 blev en ny bekendtgørelse, som skal reformere professionsbachelorer, blevet vedtaget. En af de professionsbachelorer der pr. 1. august 2026 oplever ændringer i uddannelsesstrukturen, er socialrådgiveruddannelsen.
Lene Mosegaard Søbjerg, uddannelsesdekan hos Social- og Samfundsuddannelser, godtager ikke præmissen om, at bekendtgørelsen er udfaldsgivende for dette års stigning.
”Jeg tror, at snakken om at der kommer noget nyt, godt kan gøre en forskel, men selve bekendtgørelsen tror jeg ikke, at mange ansøgere har set.”
Varme hænder og flere af dem
Formålet med den nye bekendtgørelse er, at gøre professionsuddannelserne mere attraktive. Dette da flere velfærdsuddannelser generelt oplever rekrutteringsproblemer.
De efterspørger flere folk som ønsker at gøre en forskel for de børn, unge og voksne i samfundet, som har det svært.
Lene Mosegaard Søbjerg er dog ikke uden håb for den nye bekendtgørelse.
”Socialrådgiveruddannelsen bliver lavet fuldstændig om, men vi skaber en god uddannelse, med de vilkår der er. Det er stadigvæk en super god uddannelse, som giver de kompetencer, der er brug for i praksis.”
Bekendtgørelsens muligheder og udfordringer
Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at praktikperioden opdeles fra ét forløb til to, og at den samlede mængde af ECTS-point falder fra 210 til 195.
ECTS-point er et internationalt pointsystem på de videregående uddannelser, der definerer den studerendes arbejdsbyrde.
At arbejdsbyrden mindskes, ser Lene Mosegaard Søbjerg som udfordrende.
”Det er ikke vores ønske, at man skærer i uddannelsen og gør den kortere”, udtaler hun. Men er også indforstået med, at det er et vilkår som er blevet givet af staten.
efter Ritzau.