Stigende fødevarepriser fylder: Unge stemmer økonomisk til folketingsvalget

Jeg tog en tur gennem Aarhus' højtstikkende bygning DOKK1, for at undersøge unges politiske mærkesager

Valgkampen er for alvor landet på DOKK1
Offentliggjort

Det er onsdag d.18. marts i Aarhus. Det er overskyet og blæsende. Jeg går en tur langs Åboulevarden hvor jeg for enden af gaden, støder på en kæmpestor grå bygning med store glaspartier. 

Jeg er endt ved DOKK1. Lige meget hvor jeg kigger hen i disse dage, bugner det med valgplakater på hver eneste lygtepæl i byen. Valgkampen er uden tvivl på sit højeste. Alle stemmeberettigede danskere, skal sætte deres famøse kryds d.24. marts til folketingsvalget. 

Selv er jeg i tvivl om, hvor jeg skal sætte mit. En ny undersøgelse fra DUF – Dansk ungdoms fællesråd viser, at unge i særdeleshed hæfter sig ved emnerne økonomi, sundhed og klima. 

Dyre fødevarer, bortskaffelsen af det sjette SU-år og en global opvarmning der går fuldstændig amok, er blot nogle af de ting der står på min egen liste. 

Spørgsmålet er så: har andre unge det på samme måde som mig?

Valgkampens indtræden på DOKK1

Jeg beslutter mig for at bevæge mig op af den brede grå stentrappe der fører op til DOKK1’s hovedindgang. Her mødes jeg af tre svingdøre. Jeg går ind ad den midterste dør.

Indenfor døren mødes jeg af mennesker i alle aldre. Ikke mindst de mange unge studerende, der er på vej dybere ind i bygningen, for at finde en god læseplads. Unge der med høj sandsynlighed, skal sætte et kryds ud for et parti til det kommende folketingsvalg.

Jeg beslutter mig for at følge med de studerende. 

Jeg lander ved endnu en lang stentrappe. Ved siden af trappen, på nogle grå reposer, er der sat en stor omgang stole klar. Der skal være valgdebat blandt de østjyske spidskandidater, der stiller op til folketingsvalget i morgen aften. Valgkampen er også landet på DOKK1. 

Men det er ikke valgdebatten, jeg er gået herind for. 

Jeg søger videre op ad trappen, hvor jeg på 1.salen mødes af propfyldte borde, alle sammen kapret af knoklende studerende.

Økonomiske mærkesager

På 1.salen sidder to piger og holder pause fra studierne. Jeg spørger lidt forsigtigt, for ikke at afbryde deres velfortjente pause, om de vil snakke med mig. Det vil de heldigvis gerne. 

De hedder Emma og Emily og er begge i start-tyverne. For dem fylder økonomiske mærkesager en hel del, når det kommer til et valg. 

Emma fortæller, at de: ”snakkede om det her forleden, altså hvor man skulle sætte sit kryds.” Hun fortæller videre: ”at det især er de stigende fødevarepriser, der fylder hos mig.” 

Normalt er politik ikke noget de to piger bruger særlig meget tid på. Emily syntes normalvis ikke: ”at det spiller en specielt stor rolle hos mig.” 

Jeg takker Emma og Emily for deres tid og går tilbage ned ad trappen. 

Lyden af tastaturklik og dæmpede samtaler forsvinder bag mig og jeg søger igen ned af den lange stentrappe. Jeg går ud ad samme svingdør, som jeg kom ind ad. Solen skinner og valgplakaterne kommer igen til syne.

Powered by Labrador CMS