Ullas hjerneoperation "gik i kludder" - nu er hun på vej tilbage, ét skridt ad gangen

Ulla Kirk Bomholt bruger et øjeblik på at komme i tanke om titlen på den bog, hun gerne vil låne på Dokk1. Hun sukker, inden hun konstaterer, at hun ikke kan huske det.

Så vidt Ulla husker, så fik hun for fem-seks år siden en hjerneoperation, ”der gik lidt i kludder.”  

Ulla havde haft det skidt i en måneds tid, da hun blev scannet. Det viste sig, at der var en runding i hendes hjerne, der var blevet meget tynd - og som var lige ved at springe. Hun peger mod venstre side af sin pande. 

Hun fik en operation dagen efter, som foregik under stort tidspres: ”Det var lige oppeover, at de nåede det.” 

”Kludderet” har været skyld i, at Ulla nu lever med en langtidsskade, der går ud over hendes evne til at huske - men ”ellers så har jeg det fint,” siger hun med et smil.  

Efter operationen skulle Ulla starte helt forfra. Hun holdt op med at arbejde som skrædder. I starten havde hun også besvær med at tale, skrive og spise. I løbet af et halvt år kunne hun klare sig selv. Og efter halvandet år kunne hun cykle. 

Selvom Ulla havde mange gode mennesker omkring sig i tiden efter operationen, som hjalp hende, så havde hun også meget tid for sig selv. Det tror hun var godt for hende.

"Jeg kan godt lide at være i selskab med andre, men jeg er også glad for at være alene." 

Ulla bor også alene. For 25 år siden blev hun skilt. Efter skilsmissen fandt hun en kæreste, og selvom forholdet ikke holdt, så er de to fortsat venner.

”Vi spiser sammen en gang om ugen,” smiler hun.

Ulla har altid holdt af at gå. For nylig er hun begyndt at gå med vandrestave. Hun træner nemlig op til sin vandretur i Grønland næste sommer.

I dag går hun fra sit hjem i Lisbjerg til Aarhus og det meste af vejen tilbage igen. En tur på omkring 12 kilometer. Målet er at komme op at gå 20 kilometer om dagen. Hun har vandre- og cykelture planlagt for resten af ugen. 

Ulla er ikke selv sikker på, hvordan hun gik fra at have besvær med helt grundlæggende færdigheder, til at hun snart skal på en syv dages vandretur i Grønland. En særlig indstilling fylder dog meget hos hende: ”Jeg har altid taget dagen, som den kommer.”