Vejen til statsborgerskab kan koste unge deres studieår
Stramme regler for vejen til statsborgerskab kan betyde, at nogle unge bliver nødsaget til fuldtidsarbejde i flere år, før de kan kalde sig ‘danske’.
“Man blev bare set ned på, som om man var den værste kriminelle.”
Sådan beskriver 27-årige Aga Sawonska sin vej mod dansk statsborgerskab. Hun kom til Danmark fra Polen som teenager, men som voksen blev hun fanget i et system, der krævede beviser for hver eneste detalje. Netop den følelse af at skulle kæmpe sig gennem et besværligt og mistroisk system går igen hos mange unge, der søger dansk statsborgerskab.
En uendelig proces
For at få dansk statsborgerskab skal ansøgere i dag opfylde ti forskellige krav. Et af de mest omdiskuterede er beskæftigelseskravet, der blev indført i 2021. Det indebærer, at man som ansøger skal have mindst 3,5 års arbejde med minimum 30 timer om ugen, hvor studietid ikke tæller med.
Kravet kan få særligt store konsekvenser for unge. For nogle betyder det, at uddannelse må sættes på pause for at kunne leve op til betingelserne for statsborgerskab.
Sammenfattende er det vanskeligt at fastslå præcist, hvor mange der bliver direkte berørt af reglerne, men ifølge Mellemfolkeligt Samvirke rammer de en betydelig og stigende andel af befolkningen, som står over for udfordringer i forhold til deres opholdsstatus. Ifølge Institut for Menneskerettigheder står i dag omkring 77.000 efterkommere i Danmark uden statsborgerskab, selv om mange er født og opvokset her. En stor del af dem er unge i den arbejds- og uddannelsesaktive alder, hvor beskæftigelseskravet kan få direkte betydning for deres uddannelsesvalg.
Henrik Degn, socialrådgiver og frivillig ved Dansk Flygtningehjælp, påpeger, at kravet rammer unge hårdt:
“For de unge føles beskæftigelseskravet som en uendelig proces – 3,5 år med minimum 30 timer om ugen er svært at overskue, når man samtidig vil tage en uddannelse.”
Aga Sawonska er et eksempel. Efter folkeskolen begyndte hun på uddannelsen til bygningssnedker. I 2022 søgte hun statsborgerskab – et år efter at beskæftigelseskravet blev indført. Selvom hun levede op til beskæftigelseskravet gennem sin læreplads, blev hun mødt af systemets skepsis og krav om konstant dokumentation:
“Kan du forklare, hvorfor du har haft fem uger, hvor du ikke har arbejdet? Har du dokumentation på din ferie? Var du der de 12 uger med skoleforløb?”
Uddannelse må vige pladsen for statsborgerskab
Netop Aga Sawonskas oplevelse illustrerer, hvorfor nogle unge fravælger uddannelse for at sikre sig statsborgerskab. Ifølge Henrik Degn er det et mønster, han genkender fra sit arbejde:
“Vi har set unge, der vælger uddannelse fra og tager arbejde i stedet – fordi de føler, at statsborgerskabet ellers ligger alt for langt ude i fremtiden.” fortæller socialrådgiveren
For Aga Sawonska blev det et konkret valg. Hun ville gerne læse videre til maskinmester, men opdagede, at uddannelsen krævede 50 timers ugentligt studie – som ikke talte med i beskæftigelseskravet. Hun frygtede derfor, at vejen til statsborgerskab ville blive endnu længere.
“Jeg kunne ikke arbejde 30 timer om ugen oveni studiet, og derfor kunne det ikke rigtig lade sig gøre, hvis jeg ville have statsborgerskab,” fortæller hun.
En politisk tendens
Mens Aga Sawonska måtte lægge sine planer om videre uddannelse til side, peger Henrik Degn på, at problemet ikke blot handler om enkeltpersoner, men om en politisk udvikling, hvor kravene til statsborgerskab løbende skærpes.
Ifølge ham bliver kravene justeret opad – aldrig nedad. Det betyder, at vejen til statsborgerskab bliver længere og mere usikker.
For mange unge kan det føles som at være låst fast i et system, hvor de ikke ved, hvilke krav der vil gælde, når de er færdige med at studere.
Fremmed i eget land
Udviklingen viser, at usikkerheden ikke kun er en følelse, men en realitet. Institut for Menneskerettigheder dokumenterer i rapporten ‘Fremmed i eget land?’, at antallet af efterkommere er vokset siden 1980’erne, men færre har fået statsborgerskab. I dag står 77.000 efterkommere uden statsborgerskab. Rapporten beskriver også, hvordan processen får dem til at tvivle på, om de overhovedet er en ønsket del af samfundet.
Henrik Degn ser det som et grundlæggende problem:
“Når unge, der er født og opvokset her, alligevel må vente i årevis og opfylde krav, der hele tiden strammes, så sender det et signal om, at de ikke er fuldt accepteret som en del af Danmark.”
Netop den følelse genkender Aga Sawonska, som fortæller, at hun under ventetiden i ansøgningsprocessen følte sig udenfor:
“Man er jo en del af samfundet, og så lige pludselig… så føler man sig som om, man ikke er det.”
Konsekvenser for samfundet
Ifølge eksperter rækker konsekvenserne ud over den enkelte. Når unge tvinges til at sætte uddannelsen på pause, mister samfundet vigtige ressourcer.
“Konsekvensen er jo, at man udelukker nogen, som i bund og grund gør en kæmpe indsats for Danmark,” understreger Henrik Degn.
Ifølge Det Nationale Integrationsråd kommer Danmark til at mangle 90.000 faglærte medarbejdere allerede i 2030. VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, peger på, at det særligt er velfærdsområdet, der bliver ramt.
Rådet vurderer, at beskæftigelseskravet kan komme til at spænde ben for udviklingen, fordi man risikerer at miste potentielle faglærte, som ellers gerne ville uddanne sig.
En usikker vej til statsborgerskab
Vejen til statsborgerskab viser sig ikke kun at være en personlig kamp, men også et udtryk for en politisk udvikling, hvor kravene konstant strammes.
For Aga Sawonska har det betydet mistillid og afbrudte uddannelsesdrømme. For Danmark kan det betyde tab af ressourcer, som samfundet får brug for i fremtiden.
Spørgsmålet er derfor, om beskæftigelseskravet bidrager til integration – eller om det i praksis spænder ben for unges muligheder.
