”Vi snakker for lidt sammen i Danmark”
Kirsten fyrer op for de nyudpakkede smøger af mærket blå Kings. Hun har slæbt sin egen billige havestol med ned foran opgangen, så hun kan sidde og betragte de mennesker der går forbi på gaden. Ved siden af sig har hun en halvfyldt Harboe-cola stående på kantstenen.
”Jeg sidder her tit – det er en form for terapi for mig.”
I store dele af hendes barndom, rejste familien rundt i Europa og fulgte faderens karrierevej. I denne forbindelse har hun boet i både Belgien, Holland og Storbritannien i mange år. Hun mener, at denne opvækst har gavnet hendes generelle tilgang og forståelse for livet.
”Man har bare en større høflighedskultur i andre lande. Det er som om opdragelse er strengere. Folk er opdraget til at hilse og spørge hvordan det går. Også selvom det er fremmede mennesker.”
Kirsten synes ikke, at høflighedskulturen eksisterer på samme måde i Danmark. Folk går mere rundt i deres egen lille boble.
Hun tænder en smøg mere, og pointerer grinende at jeg var meget forsigtig, da jeg skulle spørge hende om et interview, og fortsætter:
”I Danmark skal man opsøge fællesskabet og samtalen. Man bliver nødt til at finde en fælles interesse før man kan tilslutte sig hinanden. Ellers går folk som regel rundt for dem selv.”
Kirsten opsøger selv mennesker og relationer ved at melde sig ind i forskellige foreninger og deltage i arrangementer. Det er hendes måde at kapere kulturen på.
”Jeg ville bare ønske at folk ville kigge op, tage de skide hørebøffer af og snakke noget mere med hinanden. Den er god at slutte på,” klukker hun tilfredsstillende.
