Villum fandt sin plads gennem kunsten

46-årige Villum laver performance kunst på kunstakademi Aarhus
Offentliggjort

”Jeg fandt ud af at jeg havde autisme da jeg var 33 år gammel” fortæller 46-årige Villum til mig mens vi sidder på en regnbuebænk i rådhusparken.

”Lige nu holder jeg pause. Jeg har et fleksjob som grafiker inde på rådhuset. Egentlig er jeg uddannet filosof, men jeg kunne ikke finde et job.”

Arbejdsløsheden endte med sygedagpenge.

Herefter blev han tilknyttet tænke- og handletanken, Centret For Væredygtighed, hvor han fik stillet diagnosen autisme oven i hans ADHD.

Autismen gør at han ingen skam har. Derfor gør han ligesom mange andre med autisme, og maskerer sin personlighed for at passe ind.

Villum fortæller, at han på den måde droppede sin autenticitet. Det førte til, at han blev opspændt, da han ikke lyttede til sig selv.

”Jeg siger ting folk gerne vil høre i stedet for at sige, hvad jeg rent faktisk mener. Det har gjort det besværligt for mig at opnå dybere relationer.”

Han var arbejdsløs i 3 år indtil han fik job som grafiker i en tomandsvirksomhed, men det varede ikke ved.

I 2023 startede Villum så på Aarhus Kunstakademi på afdelingen for eksperimentelt maleri, hvor han laver performancekunst.

Og det var lige noget for ham.

Han har bl.a. været forbi Aarhus Jazzfestival, hvor han flød rundt på en tømmerflåde og tegnede de forskellige kunstnere med farvekridt, mens han dansede og bød op til dans blandt publikum.

I den tid hvor han var på vandet, tegnede han op mod 200 tegninger på én dag. Nogle af dem solgte han, andre fik kunstnerne selv.

I dag fortæller han at det går bedre. Han er glad for kunstakademiet og arbejdet som grafiker.

Derudover arbejder han fortsat på at smide masken og få mere dybde i hans relationer.

Powered by Labrador CMS