10.000 kr. ekstra hver måned har afgørende betydning for studerende med handicap. Men det har en pris

Hun kan huske det hele.

Hun har brugt utallige timer på at genkalde sig øjeblikket.

Bilen, sekunderne før det skete.

At hun vendte sig mod sin kæreste for at advare ham og bede ham om at stoppe.

Ulykken skete så hurtigt, at hun ikke nåede at sige noget, og kæresten nåede ikke at trykke bremsen i bund. En anden bilist kørte direkte ind i deres bil, som fløj af vejen, og airbaggen sprang ud og ind i siden på Stephanie.

Fra sygemelding til kandidatuddannet

Stephanie Nikoline Kilde gik i 3.g, da ulykken skete. Hun og kæresten var på vej hjem fra biografen første juledag, da de blev ramt af en bilist, som ikke overholdt vigepligten.

Kæresten slap fra episoden uden fysiske men. Stephanie lider i dag af piskesmæld og kronisk hovedpine. Hun er også diagnosticeret med PTSD.

Et halvt år efter ulykken blev Stephanie student. Efterfølgende var hun sygemeldt i tre år. Hun besøgte et smertecenter to gange ugentligt, var regelmæssigt ved egen læge, fysioterapeut og psykolog.

Både speciallæger og psykiatere frarådede hende at gennemføre en videregående uddannelse på grund af hendes smerteniveau.

I dag har Stephanie en kandidat i historie fra Syddansk Universitet og er en af de mange unge, som gennem deres studieforløb har modtaget et tillæg til den almene SU-sats. Et tillæg, som over 13.000 unge modtager i dag – en fordobling siden 2016. For Stephanie har tillægget været afgørende for, at hun kunne gennemføre uddannelsen og i dag kan kalde sig historiker. Men at modtage ekstra støtte har til tider været svært for hende at forlige sig med.

10.078 kr. om måneden.

Det kan studerende med handicap på videregående uddannelser få i tillæg til deres SU.

Til sammenligning får en kontanthjælpsmodtager 7.205 kr.

Tillægget blev indført som en kompensation for studerende, der ikke var i stand til at arbejde ved siden af studiet på grund af deres fysiske eller psykiske handicap. Man lagde satsen ved loftet for studerendes fribeløb.

Det var i 2004 på 5.549 kr.

I 2009 besluttede politikerne at hæve beløbet for, hvor meget studerende måtte tjene ved siden af deres SU.

Handicaptillægget fulgte med.

Det betyder, at tillægget i dag er næsten dobbelt så stort som ved indførslen.

Fra årsskiftet vil studerende med handicap, der har søgt og er blevet bevilget tillægget, modtage 10.562 kr. før skat ud over SU’en.

Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for en studerende er
7.200 kr.

I taknemmelighedsgæld til samfundet

Da Stephanie var studerende, følte hun, at handicaptillægget på 10.000 kr. var mange penge. Selvom tillægget i høj grad blev brugt på smertestillende medicin og til at skabe det nødvendige fokus i studielivet, fulgte en skam med støtten.

”Det var mange penge, men man bestemmer ikke selv, hvor mange man får. Jeg brugte lang tid på at finde ro i, at jeg var berettiget den hjælp,” fortæller hun.

Stephanie talte med en rådgiver under SPS-støtteordningen for at få vished om, at hun var berettiget hjælpen.

”Hun fortalte mig, at jeg ikke nassede på systemet. At jeg var god nok, og at det var okay,” fortæller Stephanie.

Jon Kvist er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet. Han peger på, hvorfor nogle modtagere af handicaptillæg kan få det ambivalent med at modtage ydelsen.

”Når man modtager noget, der i praksis opleves som en gave, kan det skabe en oplevelse af taknemmelighed – men også skam og et pres for at gøre sig fortjent,” siger han.

Selvom handicaptillæg formelt er en rettighed, kan følelsen af at skylde noget opstå, hvis pligterne fremstår uklare eller for generelle til, at man selv oplever, at man har gjort nok; den såkaldte gaveteori, forklarer han.

”Det er ikke fedt at være en, der skal have noget ekstra, fordi man ikke kan leve op til det, samfundet gerne vil have, man skal leve op til,” siger Stephanie.

”Jeg har en følelse af, at jeg skal være taknemmelig. At jeg var heldig, at jeg fik tillægget.”

Ifølge Jon Kvist kan en del af løsningen handle om noget så simpelt, hvordan ordningen forstås og omtales.

“Det kan tænkes, at mere fokus på tillægget i den offentlige debat kan afhjælpe, at nogle studerende føler skam og holder modtagelsen som en hemmelighed,” siger han.

“Hvis det bliver bredt kendt, at ydelsen gives som kompensation for nedsat arbejdsevne og dermed manglende mulighed for indtægt fra studiejobs kan stigma mindskes.”

Ifølge Trine Wulf-Andersen oplever mange studerende, at der bliver set skævt til dem, når de benytter sig af forskellige støtteordninger. Hun er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet og en af forskerne bag et forskningsprojekt om studieliv på videregående uddannelser.

”At modtage forskellige former for støtte eller ekstra tid bliver nogle steder associeret med snyd. Det kan både være fra andre studerende og medarbejdere,” fortæller hun.

Nogle studerende bekymrer sig så meget om den stigmatisering, der kan følge med et handicap, at de ikke søger støtten.

Hun mener, at en del af løsningen skal findes i at gentænke normer og tilrettelæggelser i uddannelsessystemet. Hvis systemet er indrettet med mere fleksible muligheder for deltagelse, vil flere kunne indgå på almindelige betingelser. Hvis vi arbejder med normer og fordomme vil færre opleve stigmatisering.

Ekstra SU

I 2023 anbefalede en reformkommission nedsat af regeringen at indføre ekstra SU-klip til modtagere af tillægget.

”De ekstra SU-klip vil gøre det muligt at tilpasse uddannelsen en smule mere den enkeltes behov,” fortæller Jon Kvist, som har været med til at lave Reformkommissionens anbefalinger.

Klippene skulle finansieres ved at sænke tillægget, så det matcher, hvad studerende tjener på deres studiejob. I stedet for godt 10.000 kr., foreslog Reformkommissionen at sænke satsen til 7.700 kr., som er lidt over den gennemsnitlige indtjening på studiejob.

Den ekstra SU bliver nu en realitet.

Med et nyt politisk tiltag bliver det muligt for modtagere af handicaptillægget at forlænge deres studie med 12 ekstra SU-klip.

Handicaptillægget forbliver uændret.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, er glad for, at man holder hånden over unge med handicap, men han mener, at målgruppen, som kan modtage de ekstra SU-klip, er for snæver.

”Vi ønskede gerne, at man lavede en ordning, hvor alle studerende som modtager SPS-støtte fik adgang til 12 ekstra SU-klip. Der kan være mange grunde til, at man bruger længere tid på at færdiggøre studiet,” siger han.

Han er enig i Wulf-Andersens analyse, at uddannelsessystemet er rigidt og ufleksibelt. Lange dage, gruppearbejde og stort skriftligt pensum kan være en udfordring, hvis man har en diagnose eller et fysisk udmattende handicap.

”På den måde kommer systemet til at spænde ben for, at de studerende kan komme ud på den anden side og i job,” siger han.

Stephanie var fast besluttet på at færdiggøre uddannelsen på samme tid som sine medstuderende. Hun ville, og hun kunne selv. Men det var hårdt.

”Jeg ville gerne bevise overfor mig selv, at jeg kunne det samme som de andre,” mindes hun.

Studiet tog hårdt på Stephanies energi, og hun havde derfor sjældent overskud til EMDR, den behandling, som skulle afhjælpe hendes traumer og måtte stoppe med behandlingen under studiet.

Stephanies beslutning om at færdiggøre studiet på normeret tid havde også betydning for hendes sociale liv.

”Min unioplevelse har primært været faglig. Jeg kom på uni for at læse historie. Jeg gik ind til det og sagde, jeg skal ikke have venner her. Heldigvis endte det ikke helt sådan,” tilføjer hun med et smil.

Mennesker opgjort i kroner og ører

Jesper Eriksen er økonom og forsker i uddannelse og arbejdsmarkedsøkonomi. Han fortæller, at man som økonom bl.a. kigger på, hvad tillægget gør for individet – nu og på et senere tidspunkt. Hvad det har af betydning for ens uddannelsesforløb og arbejdsmarkedstilknytning.

Derudover laver man en cost-benefit-analyse.

Eriksen forklarer, at man som samfund bruger penge på forskellige tiltag, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvilken effekt pengene har – både for de personer, der modtager dem, og for samfundet som helhed. Man sammenligner udgifterne med, hvad pengene kunne være brugt på i andre sammenhænge, for at vurdere, hvor samfundet får mest udbytte.

Den direkte effekt af handicaptillægget findes der ikke tal på endnu, fortæller Eriksen.

Derfor er det svært at vide, om satsen er sat det rigtige sted.

Eriksen påpeger, at det er vigtigt ikke at konkludere om tiltaget er godt eller skidt udelukkende på baggrund af en cost-benefit-analyse.

”Det handler om, hvad vi kærer os om som samfund,” siger han.

Der kan sagtens være stor velfærdsværdi uden at være et direkte målbart økonomisk afkast. Her kan man for eksempel sammenligne med ældresektoren. Vi prioriterer, at vores ældre skal have et godt og værdigt liv som pensioneret, selvom de ikke længere bidrager direkte økonomisk til samfundet, forklarer han.