81 år siden befrielsen: I Veteranindsatsen i Viborg kæmpes der stadig en indre krig
Hver anden mandag mødes tidligere udsendte i Veteranindsatsen i Viborg til saunagus. Denne gang blev fællesskabet også brugt til at markere befrielsen d. 4. maj med saunagus, ro, humor og plads til at være sig selv.
Der var lys i vinduet og damp over saunastenene, da Veteranindsatsen i Viborg mandag aften markerede befrielsen den 4. maj.
Der var over 30 veteraner og pårørende samlet til saunagus i Vestbadet, en markering, der den her gang handlede både om at mindes fortiden, hylde fælleskabet og give lys til en indre kamp, som flere veteraner kæmper med.
“Det er helt sikker fælleskabet, der får folk til at komme igen”, siger Cecilie von Hirsch Stentebjerg, der er veteranstøtteperson i Viborg Kommune.
Sammen med kollegaen Rasmus Feddern Donbæk, der er veterankoordinator, faciliterer de saunagus og naturoplevelser for veteraner og deres pårørende i Viborg Kommune. De er begge selv veteraner.
Et sted, hvor man kan sænke parraderne
Fælleskabet er en fællesnævner for den store samlingskraft, det er det også for en af de faste deltagere, 60-årige Leif Schmidt:
"Hvis vi havde siddet på en restaurant, havde jeg ikke siddet med ryggen til nogen mennesker", siger han.
Til saunagus i Veteranindsatsen oplever han noget andet.
"De her mennesker er der for dig. Vi driller hinanden, men vi har altid hinandens ryg".
Stemningen under saunagusens veksler mellem stilhed, grin og korte samtaler.
For Leif Schmidt handler det ikke om at skulle præstere eller forklare noget, men om at være et sted, hvor han kan være sig selv, med nogle, der er ligesom ham.
"Vi behøver ikke at vise, at vi er nogle fandens karle. Det har vi vist", siger han.
Ro, fordybelse og nærvær
Ifølge Cecilie von Hirsch Stentebjerg er det afgørende, at rammerne ikke opleves som et behandlingsrum, men som et frirum.
"Det handler ikke om, hvor mange vi har igennem. Det handler om den enkeltes behov", siger hun.
Hun forklarer, at naturen og saunagusen skaber ro og nærvær på en måde, som mange veteraner reagerer positivt på.
"Vi faciliterer naturen. For nogen handler det bare om at være her og nu, og for andre er det et afbræk fra hverdagen. Vi presser ikke nogen til at åbne op, men det er man selvfølgelig også velkommen til", uddyber hun.
Og det kan Leif Schmidt godt mærke, for ham bliver den ekstreme varme i saunaen nærmest en slags terapi for ham:
"Det er det med, at man er presset af varmen, men at man kan slippe igennem ved at give sig 100 procent", siger han.
Tiltag rettet mod den enkelte
Samtidig understreger Cecilie von Hirsch Stentebjerg, at tilbuddene hele tiden tilpasses dem, der kommer.
Ikke alle har det godt med varmen i saunaen.
"Der er også nogen, der ikke bryder sig om varmen. Det kan minde en om at sidde i en pansret mandskabsvogn i Afghanistan", forklarer hun.
Derfor er der plads til alternativer, og ingen forventes at deltage på samme måde.
Ifølge Cecilie von Hirsch Stentebjerg er det muligt, fordi hun og Rasmus Feddern Donbæk har stor frihed i deres arbejde.
"Vi har ret frie tøjler, og det er ret fedt. Det betyder, at vi kan se det enkelte menneske og reagere, når der er behov for det", siger hun.
Frit i land og sind
Mandagens samling havde en ekstra dimension.
Befrielsen blev markeret med lys i saunaen som en stille påmindelse om fortiden.
Til tonerne af "Frit Land", med bandet Ulige Numre, sad veteranerne og deres pårørende samlet i varmen, og selvom aftenen havde denne særlige anledning, så ligner samlingerne i Veteranindsatsen langt hen ad vejen hinanden.
Samme mennesker, samme rammer og den samme uformelle tone, hvor der både er plads til stilhed og latter.
