Minidokumentarer:
Aarhus Kommune ser CO₂-fangst som en grøn mirakelkur: Men teknologien kan ikke løse klimamålene alene
Manglende statslige rammer for CO₂-fangst spænder ben for Aarhus 2030-klimamål. Kommunen søger nu dialog med regeringen for at få fremskyndet det nationale udbud på teknologien.
I en politisk aftale dropper en bred forligskreds ambitionen om at gøre Aarhus CO₂-neutral i 2030. I stedet lyder det nye mål, at Aarhus skal være CO₂-positiv inden 2035. CO₂-fangst er udset som teknologien, der skal lukke det sidste hul i kommunens klimaregnskab - en teknologi hvor man fanger CO₂-udledning, inden den når op i atmosfæren. Kommunen har derfor indledt en dialog med regeringen om et fremskyndet nationalt udbud af netop CO₂-fangst, oplyser Aarhus Kommune på sin hjemmeside.
Manglende rammer fra nationalt hold
De manglende nationale rammer for CO₂-fangst er en central årsag til, at Aarhus Kommune ikke når sit 2030-mål. Mens forligskredsen nu retter blikket mod Christiansborg i håb om en løsning, møder tiltroen til teknologien dog skepsis blandt egne rækker.
Byrådsmedlem for Enhedslisten og medlem af Natur- og Klimaudvalget, Isabella Heilmann, deler ikke den ensidige tro på, at CO₂-fangst er en grøn mirakelkur, der alene kan indfri Aarhus Kommunes mål.
- Jeg tror, vi skal bruge nogle andre metoder, og jeg tror ikke på, at det kan løse det hele, siger hun.
CO₂-fangst er ikke nok
Kommunernes Landsforening (KL) er enig. De er netop udkommet med deres rapport om status på klimahandling og omstilling i kommunerne. I rapporten advarer KL mod, at CO₂-fangst bliver en “lokal sovepude”. I stedet anbefaler KL, at kommunerne prioriterer direkte CO₂-reduktioner og energieffektivisering, så udviklingen af fremtidige fangstteknologier ikke forsinker den konkrete klimahandling, skriver KL i sin rapport.
Det er en anbefaling, Isabella Heilmann tilslutter sig. Hun efterlyser en mere helhedsorienteret indsats, da hun bliver spurgt om, hvilke konkrete initiativer der skal sikre Aarhus Kommunes 2035-mål.
- Det er omstillingen i sektoren. Det er arealomlægning, altså fra landbrugsjord til natur - og eventuelt at bruge noget af det areal på at stille vedvarende energi op. Det er roadpricing, siger hun.
Forligskredsen genbesøger i 2028 Kommunens 2030-mål om en 85-90 % CO₂-reduktion, hvorefter de tilpasser målet.