Til 10 ud af 12 spinningtimer er lydniveauet over 86 dB. “Det er et problem, at folk ikke ved det,” siger ekspert

Casper Ørnfeldt Madsen stiler mod sin sædvanlige jernhest på forreste række i salen. Han spænder de medbragte sko ind og lader dem falde i hak i pedalerne, så der lyder et højt klik. 

Mens benene begynder deres cirkulation, og musikken opvarmer rummet med god energi, tager han sin rustning på. Ikke en metallisk ringbrynje, men to gennemsigtige propper. Et skjold mod den mur af lyd, der brager ud af højtalerne. 

Casper Ørnfeldt Madsen går til bike i PureGym hver tirsdag. Han medbringer altid egne ørepropper. Sådan var det ikke til at starte med, men efter de første tre gange, måtte han erkende, at musikken var så høj, at det forstyrrede ham. Siden da har det lille øreprop-etui boet i fitnesstasken. Med en fortid i forsvaret, hvor han beskæftigede sig med akustik, er han meget opmærksom på at beskytte sin hørelse. 

“Hvis man går til bike hver tirsdag, og der er høj musik hver evig eneste gang, så vil jeg i hvert fald gerne passe på mine ører, for jeg vil også gerne høre musikken om 20, 30 eller 40 år," siger han. 

Målinger af lydniveauet til spinningtimer i de to dominerende fitnesskæder i Aarhus, FitnessX og PureGym, tegner et billede af et potentielt skadeligt lydniveau. Det viser en undersøgelse foretaget af redaktionen. Gennemsnittet for timerne lå på 86 dB, mens en enkelt time var oppe over 91 dB. Det betyder, at musikken i mange tilfælde er så høj, at der ikke er råd til meget anden lyd resten af dagen, hvis man følger WHO’s anbefalinger. 

“Det er lidt paradoksalt, at der faktisk er nogle, der går i fitnesscenter med ørepropper. De er simpelthen nødt til at beskytte deres ører for at være i lokalet,” siger Nille Elise Kepp. 

Hun er audiologopæd og arbejder som hørekonsulent ved Høreforeningen. Hun understreger, at “hvis man er udsat for niveauer over 85 dB til spinning, så skal man være opmærksom på, at man allerede har brugt lidt af sin sikre lyd-dosis om ugen." 

Med lyddosis henviser hun til, hvor meget lyd vores ører kan klare på en dag uden at udsættes for potentiel skade. 

Måleenheden dB eller decibel, som det er en forkortelse af, bruges til at måle lydniveauer. Skalaen stiger eksponentielt, hvilket betyder, at mængden af lyd bliver fordoblet ved hver 3. decibel. Det kan være svært selv at vurdere, hvilket decibelniveau lyden er på. 

Nogle gange sender kroppen selv en advarsel, men i mange tilfælde ved man ikke, at skaden er sket. 

“Hvis man har en fornemmelse af en ringen, hylen eller trykken for ørerne, så kan det være et tegn på, at man har fået en midlertidig høreskade,” forklarer Nille Elise Kepp. 

Det handler om livsstil 

Det er i kombination med en lydproppet livsstil, at lydniveauet til en spinningtime kan blive problematisk. I tre af de spinningtimer, redaktionen lavede målinger under, når lydniveauet helt op på et gennemsnit af 89 dB. Det niveau i en time svarer til den mængde lyd, dine ører kan holde til på en hel dag – uden risiko for skade.  

  Vores målinger i dB:  

”Hvis du overholder dagsregnskabet og ikke overstiger dagsdosen som grænseværdierne fastlægger, så burde du være home safe. Overskrider du det en enkelt dag, følger regningen med,” forklarer Dorte Hammershøi, som er professor i lyd og hørelse ved Aalborg Universitet. 

Og det er problemet; hvis man er til fitness torsdag, i byen fredag, måske endda også lørdag, så opbygger man noget, som bliver svært at indhente senere, siger hun. Det er de følgende 7-9 dages lydbelastning, som afgør om høreskaden bliver permanent. 

Ørerne har brug for pause. De har brug for at restituere. På samme måde som det at drikke et glas vand mellem øllene i fredagsbaren, er klogt for at undgå at blive for beruset. Ørerne skal vi ligeledes undgå at fylde for meget på. 

Problemer med hørelsen bliver mere og mere udbredt. Over en milliard mennesker er i risiko for at få en høreskade, vurderer WHO. Og det er ikke kun den ældre aldersgruppe, det rammer. For nyligt udkom en rapport, der beskriver en stigning i unge med tinnitus. I dag er det hver tiende danske unge, som oplever tinnitus. Ifølge Høreforeningen hænger det sammen med en livsstil, hvor ørerne sjældent får pauser. 

Conny Hougaard Rasmussen er audiologopæd og arbejder på Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus. Hun har også lagt mærke til det stigende antal unge, som oplever tinnitus. Hun tror, at stigningen hænger sammen med, at der er mange i dag, som har lyd i ørene konstant. 

”Mange går med lyd i ørerne næsten hele tiden. Nogle kan endda slet ikke være i roen,” siger hun. 

Prøv selv at tænke over din dag. Hørte du måske høj musik på vej til arbejde? Så TikToks på vej hjem i bussen, eller har du spillet Counterstrike på computeren med dine venner?        Og så videre, og så videre… 

Derfor tager Casper Ørnfeldt Madsen sine forbehold. Hvis han på forhånd ved, at han skal være et sted med meget og høj lyd, tager han sine ørepropper med. Blandt andet til spinning. 

”Det er skræmmende, at man i så mange hverdagssituationer kan udsætte sin hørelse for potentielt skadelige lyde uden selv at være opmærksom på det,” siger Casper Ørnfeldt Madsen. 

   Hvad svarer dB egentlig til?:  

Ørerne er da skabt til at opfange lyd? 

“De fleste bærer sikkerhedsbriller nytårsaften, fordi de kender til risikoen for en øjenskade. Men mange er ikke bevidste om vigtigheden af at passe på sin hørelse,” mener Nille Elise Kepp. Og måske hænger det sammen med, at det er lidt kompliceret at forstå, hvordan øret fungerer. 

“Der er mange situationer i hverdagen, hvor man er udsat for for høj lyd, og man har selv meget lidt fornemmelse af, hvor kraftig lyden er,” fortæller Dorte Hammershøi. 

Den mest oplagte årsag til fordoblingen af tinnitusforekomster blandt unge er lydpåvirkning, forklarer Dorte Hammershøi. Tinnitus er en susen eller hvinen for øret, der sker, fordi nerveceller, også kaldet hårceller, inde i øret mangler. Så kan de ikke sende signaler gennem nervebaner op til hjernen. 

"Så står nervebanen og flimrer og samler støj op. Fordi nervebanen stadig er der, så opfatter hjernen det som lyd,” forklarer Dorte Hammershøi. 

Inde i øret er der både indre og ydre hårceller. De ydre rører ved en membran, som de mærker bevæge sig. Når lyden er svag, svajer de mod membranen for at forstærke den lave lyd. Den funktion går i stykker, hvis de ydre hårceller udsættes for kraftig lyd. Hårcellerne går simpelthen til. De knækker, de forvitrer og de forsvinder. 

Mange høreskader kommer først til udtryk længe efter, skaden sker. Derfor er der et stort mørketal af mennesker, som går rundt med høretab uden at vide det. 

Medlemmerne efterspørger den høje musik 

”Musikken kan næsten ikke blive høj nok efter min mening,” siger Anne-Sofie Eliasen, som går til spinning en til to gange om ugen. 

Derfor sætter hun sig konsekvent foran højtaleren for at få den høje musik skudt direkte i ryggen og ørene. Det giver hende energi og får hende til at glemme, at træningen er hård, når den tunge vejrtrækning bliver overdøvet af Taylor Swift eller Nik og Jay. 

Selvom for meget og for høj lyd kan skade hørelsen på sigt, skal man ikke være bange, så længe den er på et sikkert niveau. Det understreger Nille Elise Kepp. Tværtimod skal den nydes og dyrkes. 

 ”Vi ved, at musik har en masse psyko-sociale gavnlige effekter på os mennesker. Vi kan yde og præstere lidt mere, når vi har musik, der pumper os op til at kunne noget. Det har en fed effekt med gode rytmer og godt tempo, som vi kan komme i flow med,” forklarer hun. 

Der er altså god grund til, at medlemmerne lægger stor vægt på musikken. Men netop fordi lyd spiller så stor en rolle for livsglæde, er det vigtig at værne om sin hørelse. Så man kan have glæde af den længst muligt. 

 “Lyd er fedt, og lyd er godt. Der skal bare være noget sikkerhed. Man skal kunne føle sig tryg, når man går i fitness,” siger hun. 

  Vores målinger  

Skru ned 

Klart og tydeligt lyder det fra Conny Hougaard Rasmussen: Skru ned. Så simpelt kan det siges. Det er ifølge hende den mest naturlige løsning. At fitnesscentrene stiller ørepropper til rådighed, er ikke godt nok, mener hun. Hun kalder det symptombehandling; hvis der er behov for at beskytte sine ører, fordi lyden er så høj, burde man i stedet undersøge arnestedet. Måske det er en kultur, som skal ændres på. Fitnesscentrene må tage ansvar og fastsætte nogle retningslinjer. 

Redaktionen har talt med en instruktør fra FitnessX, som ønsker at være anonym. I artiklen kalder vi instruktøren for Sara. 

“Jeg har tænkt meget over det i forhold til min egen hørelse. Jeg må være ærlig og sige, jeg tænker ikke så meget på medlemmerne i forhold til det – udover, at jeg gerne vil give dem en god oplevelse,” fortæller Sara. 

Hun er nervøs for, at det vil skræmme deltagerne væk, hvis hun skruer ned for musikken. Medlemstilslutningen på hendes hold har nemlig indflydelse på hendes muligheder for lønforhøjelse, fortæller hun. Læs mere om, hvordan lydniveauet påvirker instruktørernes arbejdsforhold her. 

Ifølge Anders Kristensen, kommerciel direktør i FitnessX, er det netop medlemmerne, som efterspørger den høje musik. Og det stiller fitnesscenteret i et dilemma. 

”For os ville det letteste være at køre med lav musik, for så generer vi hverken naboer eller andre trænende. Men det er helt modsat det, som bikedeltagere - og instruktører efterspørger; de vil have volumen op,” forklarer han i en mail til redaktionen. 

FitnessX har ikke nogen retningslinjer for lydstyrken. Det er op til den enkelte instruktør, skriver han. 

På baggrund af henvendelsen fra redaktionen vil FitnessX nu undersøge, om instruktørerne i Aarhus-centrene oplever et pres for at spille høj musik.  

“Det er nyt for os, hvis det skulle være tilfældet. Derudover lyder det som om, at vi skal skrue ned nogle steder. Det vil vi sørge for,” tilføjer han. 

Ligeledes vil PureGym på baggrund af redaktionens henvendelse se ind i problemstillingen. En problemstilling som PureGym historisk ikke har haft tilstrækkeligt fokus på, hvilket de nu ændre, skriver Morten Jeppesen i en mail på vegne af fitnesskæden. 

De vil arbejde på at finde den rette balance mellem træningsoplevelsen og hensynet til medlemmernes og instruktørernes hørelse. 

“Vi har iværksat et arbejde centralt i PureGym med henblik på at undersøge, hvilke relevante initiativer, der kan være behov for fremadrettet. Samtidig vil vi proaktivt sikre, at vores instruktører på bike-hold bliver gjort opmærksomme på problemstillingen – både af hensyn til dem selv og de medlemmer, der deltager på holdene,” står der i mailen. 

Han minder desuden om, at der er adgang til lyddæmpende ørepropper for alle medlemmer og instruktører. 

Tid til oplysning 

“Det er et problem, at folk ikke ved det,” siger Dorte Hammershøi om skadeligheden ved de høje lydniveauer. 

Ifølge Dorte Hammershøi ligger en del af løsningen i at oplyse medlemmerne og instruktørerne, så de har mulighed for at tage stilling og tage forbehold. Det tilslutter Nille Elise Kepp sig. For så længe der ikke er udbredt viden om problemet, er det svært gøre noget ved. Det kunne være i form af skilte i fitnesscentret, hvor der står, at ”her bliver der spillet højt musik. Pas på dine ører. Brug ørepropper”. 

Det er selvfølgelig, hvad Conny Hougaard Rasmussen kalder symptombehandling. Men så længe der ikke er retningslinjer for, at der skal skrues ned for musikken, er det en fin løsning, siger hun.  

Livet med høreskade 

Har man først fået et høretab eller tinnitus, kan man ikke kureres. På Institut for Kommunikation og Handicap hjælper de borgere med at håndtere deres udfordring i en lydpræget hverdag. 

Mange vil opleve, at de bliver hurtigt trætte og udmattede. Især efter sociale arrangementer med meget støj. Hvis ens hørelse er nedsat, skal man bruge ekstra meget energi på at følge med i samtalen. 

Conny Hougaard Rasmussen fortæller at noget af det, som hjælper, er viden. Hvis man forstår sin tinnitus, kan man bedre forholde sig til den og måske lægge den lidt i baggrunden. 

”Hvis du hader din tinnitus og oplever, at den ødelægger dit liv, vil den påvirke dig meget. Hvis du derimod kan slippe den lidt og være mild mod den, så fylder den mindre,” forklarer hun. 

Det kognitive arbejde kan suppleres med forskellige hjælpemidler som apps med lydstimuli eller høreapparater. Derudover er det vigtigt at italesætte sine behov, mener audiologopæden. 

Mange borgere oplever det som tabubelagt at have en høreskade. De vil ikke være til besvær og holder sig derfor fra at sige højt, at de er udfordret med hørelsen. Men ofte er netop italesættelsen vejen frem, mener Conny Hougaard Rasmussen. Så kan kolleger, venner og familie tage hensyn, hvilket vil gøre det nemmere at indgå i sociale sammenhænge. Den værste konsekvens er, hvis man isolerer sig. Så kan høretabet eller tinnitussen få sociale, mentale og arbejdsmæssige konsekvenser. 

Sådan gjorde vi

                                                                                                                                                Redaktionen har målt lydniveauet til en spinningtime i hvert af FitnessX’s og PureGyms centre i Aarhus, som har bike-hold. Der er lavet 12 målinger i alt. Seks i hver kæde. En i hvert center. Målinger havde en varighed på 45 minutter.                                                                                                                                                                 Vi har selv deltaget til alle timerne og har placeret måleren, hvor vi sad, for at målingerne på bedste vis skulle afspejle det lydniveau, vi blev udsat for.                                                                                                                                                                              Timerne er vilkårligt valgt og inkluderer morgen-, eftermiddags- og aftenhold. Desuden et par Bike Power-timer. Målingerne er foretaget mellem den 29.april og 13.maj 2026.                                                                                                                                                            Decibelmåleren har en usikkerhed på 1,5dB +/-. Dog kan målingerne bruges som indikationer, og udstyret er ifølge eksperterne tilstrækkeligt til undersøgelsen.                                                                                                                                                                  Undersøgelsens udarbejdelse er rådført af Dorte Hammershøi, professor ved AAU samt Christoffer Andreas Weitze, specialist i akustik og støj fra Niras.                                                                                                                                                                                                  Redaktionen har forhold Dorte Hammershøi undersøgelsens resultater, og hun mener, at målingerne indikerer risikofyldt lyd.