Ny undersøgelse: Over halvdelen af danske tatovører siger ja til ulovlige tatoveringer

Synlige tatoveringer koster mere end bare penge 

Siden Julie Sønderup Felletoft blev myndig, har hun arbejdet på sit kropslige kunstværk, som hun selv kalder det.  

Nogle tatoveringer har stor betydning bag sig, mange er mest bare pynt, men fælles for dem er, at de hjælper hende med at vise omverdenen, hvem hun er.  

Derfor ærgrer det hende også, at hun oplever negative reaktioner på hendes udseende. 

“Om det er ældre mennesker, der glor megasurt på en, eller om det er en mor med fire børn, der dræber mig med øjnene, eller en dame i netto, som siger, at jeg bør skamme mig, så synes jeg, at Danmark er et af de værste lande, hvor jeg kan gå rundt, som jeg er.” 

Det betyder også noget for måden, hvorpå Julie bevæger sig rundt i verden. Selvom hun ikke skammer sig over sine tatoveringer, men nærmere er stolt over det, hun har opbygget på sin krop, kan mængden af blikke og kommentarer fra folk alligevel godt blive for meget for hende. 

Så pakker hun sig lidt mere ind, når hun handler eller genovervejer, om hun skal med i byen fredag aften. 

“Når jeg er ude blandt mennesker i min fritid, så kan jeg godt mærke, at jeg er lidt mere forsigtig end på arbejdet faktisk. For eksempel, når jeg skal i byen og sådan noget, så har der nogle gange været en diskussion, om jeg overhovedet må komme ind på grund af mine tatoveringer. Så kan man se ud af øjenkrogen, at folk kigger meget. Når jeg går på gaden, får jeg mange ubehagelige blikke, og man kan se, at de drejer hele kroppen efter mig.” 

Og det er ikke kun Julie, som oplever negative reaktioner på hendes synlige tatoveringer på halsen.  

Et tysk studie fra 2024 fandt, at tatoveringer generelt sænker den oplevede skønhedsvurdering af mennesker, især når tatoveringerne er meget omfattende eller sidder i ansigtet og på halsen.  

Her blev en testgruppe vist billeder af den samme mand og kvinde med varierende grader af tatoveringer på kroppen, og bedt om at vurdere personen på billedets skønhed. Jo flere tatoveringer, jo lavere vurdering af personens skønhed, og selvom der var forskel på vurderingerne afhængigt af alder, køn og om testpersonerne selv var tatoverede, scorede folk med hals- og ansigtstatoveringer generelt lavest på skønhedsmålingerne.  

Resultaterne peger på, at de sociale konsekvenser, som lå til grund for lovgivningen i 1966, fortsat eksisterer. Det stemmer godt overens med de oplevelser, Julie Sønderup Felletoft selv har haft.  

Hun har mange eksempler på uønskede kommentarer, uopfordrede berøringer og onde blikke fra mennesker, som hun færdes omkring. 

“Der er nogen, der er direkte ubehagelige. Jeg vil sammenligne det med at have et fysisk handicap. Man kan godt blive træt af at blive kigget på hele tiden. Der var en bedstemor, der kom over til mig, og hun havde stirret grimt på mig længe. Så siger hun, “du bliver da ikke køn, når du bliver 80 år gammel”. Så tænkte jeg bare, at der sgu da ikke er nogen af os, der er kønne, når vi bliver 80.” 

Ekspert slår fast: “Det lukker døre!”  

“Rystende”, sådan beskriver en af landets førende eksperter inden for tatoveringskomplikationer, Jørgen Vedelskov Serup, resultaterne fra vores undersøgelse. Til dagligt leder han Danmarks og Nordens eneste specialiserede klinik for tatoveringskomplikationer, som han oprettede i 2008. 

“Jeg synes, at tallene er rystende. Vi har en meget klar lovgivning på de områder. Det er virkelig lodret ulovligt. Det er jo meget rystende, at de professionelle tatovører, der er fint registreret og har tilsyn fra Sikkerhedsstyrelsen, alligevel har en så høj procent af ulovlighed i det, de gør. Det bør afføde en eller anden reaktion, eventuelt lovgivningsmæssigt.” 

Han peger på, at tallene fortæller om en kultur i branchen, hvor loven ikke er så vigtig. At det viser noget om tatovørernes forhold til lovgivningen. 

"Det siger jo noget om, at hvis de kan komme afsted med det, så er der i hvert fald en for stor procentdel, der blæser på at det er ulovligt." 

Jørgen Serup lægger også vægt på, hvorfor forbuddet stadig er relevant. For ham handler loven nemlig ikke kun om tatoveringerne i sig selv, men om de sociale og arbejdsmæssige konsekvenser, som meget synlige tatoveringer kan medføre. Det har han blandt andet oplevet i sit arbejde på tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.  
 
“Det begrænser mulighederne, som personen har jobmæssigt og socialt og i hele omgangen med andre. Man lukker en masse døre omkring sig, og i et normalsamfund, der vil det jo være noget, der trækker nedad.”  

Selvom Julie ikke fortryder hendes tatoveringer, kan hun godt mærke de begrænsninger, Jørgen Serup peger på. Hendes synlige tatoveringer påvirker på flere måder hendes færden i omverdenen. 

“Der er mange, der har fordomme. Men det er faktisk mest kvinder, der dømmer mig på forhånd. Der er da sikkert nogle, som tænker ”kæft hun er grim”, eller at jeg har problemer eller er psykisk syg. Jeg tror godt, det kan være en hæmsko, når jeg skal danne nye sociale relationer eller skal på date eller sådan noget” 

En af dem, som også oplever konsekvenserne af synlige tatoveringer til dagligt, er Jesper Sørensen, stifter af Remove-It, en laserklinik i Århus, som fjerner tatoveringer. Han oplever ofte i sit arbejde, at kunder vil have fjernet hals- og ansigtstatoveringer, fordi de ikke længere kan identificere sig med dem eller oplever begrænsninger socialt eller arbejdsmæssigt.  

“Det er typisk, fordi folk har fået børn eller skal ud at søge job eller lign., at de får deres ansigts- og halstatoveringer fjernet. Så er det et minde fra en eller anden tid, man har levet i, som man så ikke vil associeres med længere.” 

Han fortæller desuden om en oplevelse med en kunde, hvor de andre børn i hans børns børnehave var bange for ham, hvilket fik ham til at få fjernet sine tatoveringer i ansigtet, da det ikke var et signal, han ønskede at sende til sine børns legekammerater.   

“Folk får dem oftest fjernet, fordi de synes, at det sender et dårligt signal. Man kan jo ikke rigtigt skjule dem, som man får lavet på hals og ansigt, da de er meget synlige. Så det handler meget om, hvordan man bliver kigget på, når man går på gaden,” fortæller han.  

Selvom det i dag er muligt, og udbredt, at få fjernet sine tatoveringer hos laserklinikker, fortæller Jesper alligevel, at folk bliver overrasket over, hvor smertefuldt og tidskrævende det er, især på hals og ansigt.  

“Smerten ved at få dem fjernet er hård. Det kan tage op til flere år, og huden på hals og ansigt er tynd, så det gør meget ondt. Ofte bliver folk overraskede over, hvor lang tid det kan tage. Der er også nogle farver eller blæktyper, som aldrig kan fjernes helt.”  

Et forbud under pres  

Men er forbuddet mod at udføre tatoveringer på hænder, hals og ansigt forældet?

Svaret er ja, hvis du spørger Dorthe Romain, som udover at være tatovør også er formand for Dansk Tatovørlaug, danske tatovørers brancheforening. 

Da vi præsenterer hende for, at 60 ud af 108 adspurgte tatovører sagde ja til at ville udføre tatoveringer på hals eller ansigt, reagerer hun kort: 

”Det er jo ikke mærkeligt.” 

Ifølge Dorthe skyldes den omfattende modstand mod loven, at mange i branchen oplever reglerne som forældede. Hun peger på, at forbuddet mod tatoveringer på hals, hænder og ansigt stammer fra 1966, og at samfundets syn på tatoveringer har ændret sig markant siden da. 

”Loven er fra 1966. Kom nu ind i kampen.” 

Hun understreger, at hun ikke mener, at det er i orden at bryde loven, men beskriver samtidig reglerne som både ”latterlige” og ”urealistiske at efterleve”. Efter hendes opfattelse bør voksne mennesker selv have ret til at bestemme over deres egen krop. 

”Det er folks eget valg. Det er deres kroppe. Det bør loven også afspejle. Selvfølgelig er det ikke okay at bryde en lov, fordi man ikke er enig med den, men loven er jo fuldstændig forældet. Vi er nødt til at vågne lidt op” 

I Dansk Tatovørlaug ønsker man derfor, at lovgivningen bliver ændret, så tatoveringer på hals og hænder bliver lovlige for myndige personer over 21 år. For Dorthe er den nuværende situation et tegn på, at lovgivningen ikke længere stemmer overens med den virkelighed, branchen og kunderne befinder sig i. 

”Jeg er godt klar over, at lov er lov, men tingene er ikke altid sort-hvide.” 

Også Dorthe indgår selv i vores undersøgelse. Da vi kontaktede hendes forretning, modtog vi ikke et entydigt afslag på den ulovlige tatovering. 

Jørgen Vedelskov Serup er ikke begejstret for forslaget fra Dansk Tatovørlaug om at revurdere lovgivningen. Ifølge Serup vil en aldersgrænse ikke løse problemet. Han peger på, at tatovørerne allerede i dag bryder loven i stort omfang, og at en lovændring risikerer at gøre praksis endnu sværere at kontrollere. 

“Det vil jo ikke alligevel løse problemet, fordi man kan jo se, hvor stor ulovligheden er lige nu. Hvis man hæver det til 21 år, så bliver det bare legal ulovlighed. Det ville være sværere at gennemskue praksis, og det slører bare billedet.” 

Han mener, at undersøgelsen viser, at problemet ikke kun handler om lovgivningen, men også om branchens vilje til at følge den. 

“Det viser, at det, at de er registrerede og inspiceret, på ingen måde er en fuldstændig og en fuldgyldig garanti for, at de agerer lovligt,” siger han.  

Et af de partier som i 2018 stemte for at bevare forbuddet mod ulovlige tatoveringer, var Dansk Folkeparti. Partiets sundhedsordfører, Jan Herskov, mener stadig synlige tatoveringer kan føre til stigmatisering og bakker op om den gældende lovgivning. Dog kan han godt forstå ønsket om personlig frihed.  

“Det bør være fuldstændig frit for folk at vælge, hvad de vil gøre med deres egen krop, men der er lavet en lovgivning, og den skal tatovørerne overholde. Hvis de ønsker at få lavet loven om, så er det ikke vejen at gå bare at bryde den,” siger har og fortsætter.  

“Jeg har intet problem med, at man arbejder med lovgivningen igen for at finde ud af, om det skal gøres på en anden måde, men lige nu er loven, som vi vedtog for otte år siden, stadig gældende.”