Aarhusianerne og deres rester: Beskidte gader vækker undren

Aarhusianerne undrer sig over de beskidte gader i deres hjemby, og det er med god grund. En ny affaldsanalyse placerer Aarhus kommune under det acceptable niveau af henkastet affald i bybilledet. Men hvad betyder det?

Mary-Anna Kromann-Andersen
Mary-Ann Kromann-Andersen
Offentliggjort

Der bliver ikke altid ramt plet, når aarhusianerne forsøger at kaste den tomme ølflaske i skraldespanden. Og ret ofte ender cigaretskoddet på jorden, og den tomme kaffekop bliver efterladt på den nærmeste bænk.

Skrald i bybilledet er ikke nyt for aarhusianerne, og også borgeren Mary-Ann Kromann-Andersen, er meget frustreret over, at de tomme og brugte genstande ligger henkastet i Aarhus bybillede.

“Hvorfor er der så meget skrald der ligger og flyder i byen?”, spørger Mary-Ann Kromann-Andersen, mens hun bebrejdende peger ned på skraldet, der ligger ved hendes fødder.

    

Uacceptabelt niveau i Aarhus 

Og Mary-Ann Kromann-Andersen er ikke den eneste der undrer sig over de beskidte gader. Flere af aarhusianerne udtrykker deres utilfredshed over samme problem – og det er ikke helt uden grund.

For ifølge affaldsanalysen 2025 lavet af nonprofitorganisationen Hold Danmark Rent i samarbejde med Aarhus Kommune, lever kommunen ikke op til et acceptabelt niveau af henkastet affald i bybilledet. På affaldsindekset af Hold Danmark Rent, HDR, som strækker sig fra 1 til 9, hvor 1 er et meget tilfredsstillende niveau af affaldsmængde, og 9 er et meget kritisk niveau, placerer Aarhus sig lige i midten på indeks 5,0. Hvilket ud fra affaldsindekset er et “ikke acceptabelt niveau”. 

Ifølge analysen smider aarhusianerne faktisk mere skrald forbi skraldespande end landsgennemsnittet. Nationalt set ligger Danmark på indeks 4,0, som ifølge HDR vurderes til at være et “delvist acceptabelt niveau”.

Fakta om HDR-affaldsanalyse

- Affaldsanalysen fra Hold Danmark Rent dækker 20 forskellige typer lokaliteter i det offentlige rum, som eksempelvis parker, boligområder og bymidter. 

- På hver lokalitet udmåles fire faste målepunkter, hver med en størrelse på 100 meter i længden og 6 meter i bredden, som samlet scorer et gennemsnitligt renhedsindeks.

- Når indekset for alle 20 lokaliteter lægges sammen, så fremkommer det samlede renholdelsesindeks for hele kommunen – I Aarhus’ tilfælde 5.0. 

Flere mennesker, mere skrald 

Cykler drøner forbi, busser bremser op, og fodgængere krydser hinanden i et konstant mylder. En tom kaffekop ligger ved siden af en overfyldt skraldespand på Klostertorvet, mens en plastikpose blæser hen over brostenene. Her, hvor tempoet er højt og menneskemængden stor, bliver affald hurtigt en del af bybilledet. 

“Der ligger meget affald, men det gør der i storbyer. Der er langt mere trafik og en større gennemstrøm af mennesker, hvilket skaber mere affald”, forklarer Lone Kramer, projektleder ved HDR, som en forklaring på hvorfor Aarhus placerer sig på et uacceptabelt niveau på affaldsindekset.

Befolkningstætheden i kommunerne har en stor indvirkning på, hvor meget henkastet affald byen har. Aarhus kommune har tæt på 400.000 indbyggere, hvilket gør det til landets andenstørste kommune – og har derfor øget sandsynlighed for en større mængde henkastet affald end i de mindre kommuner.

“Dermed ikke sagt, at der ikke er noget kommunen kan gøre ved det”, pointerer Lone Kramer.

     

Tankegangen skal ændres 

Det kommunale initiativ, Ren By Aarhus, under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, arbejder med at udvikle løsninger og styrke fællesskabet for at mindske henkastet affald, for at skabe en renere by. De er opmærksomme på de udfordringer, der knytter sig til affald i byens rum. Projektleder Anders Laursen deler Lone Kramers opfattelse af, at affald har en tendens til at tiltrække mere affald. Selv mener han, at en del af problemet er, at folk ikke føler samme forpligtelse til at rydde op efter sig selv i byens centrale områder, som de gør i deres egne lokale kvarterer: 

“Man har ikke på samme måde et tilhørsforhold til områder og pladser i midtbyen, som man har til sin villavej eller baggård. Her føler man et større ansvar end man gør i det offentlige rum.” 

For at imødekomme denne udfordring arbejder Ren By Aarhus med konkrete tiltag, der skal gøre det nemmere for aarhusianerne at komme af med deres affald på en hensigtsmæssig måde, da det netop er en ændring her, der skal til for at skabe bedre vaner og mindske mængden af henkastet affald i byen. 

Lone Kramer deler denne opfattelse. Hun uddyber, at de hos HDR oplever tydeligt, at grundig og regelmæssig rengøring af et område har en positiv effekt. Når et sted fremstår rent og velholdt, er folk generelt mere tilbøjelige til at holde det pænt. Et rent miljø motiverer borgerne til at benytte skraldespande frem for at smide affald på jorden. 

      

Det ser ikke helt sort ud 

Selvom Aarhus kommune vurderes til have et uacceptabelt niveau af skrald i gadebilledet, så har det faktisk været værre. I 2022/23 lå kommunens affaldsindeks på 5,2, hvilket vil sige, at Aarhus kommune har formået at mindske det henkastede affald med 17% i både 2024 og 2025, hvor det har ligget stabilt på 5,0. 

I en borgerundersøgelse udarbejdet af Teknik og Miljø Aarhus Kommune, viser det sig faktisk, at over halvdelen af de aarhusianske respondenter betragter Aarhus som en ‘nogenlunde ren by’. Kun meget få anser byen som meget ren.

Dette resultat er Ren By Aarhus overordnet set tilfredse med, fortæller Anders Laursen:

“Aarhus ligger ret stabilt, og det er godt. Vi prøver selvfølgelig altid at gøre tingene bedre ved hjælp af vores tiltag og kampagner - men det er et langt træk. Det tager tid”. 

   

Vil du vide mere? Find HDRs affaldsrapporter og Ren By Aarhus’ initiativer via links herunder: 

Ren by Aarhus 

HDR affaldsrapporter

   

Denne produktion er en del af Resonans.dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Powered by Labrador CMS