Åby Bibliotek afholdt litteraturvandring og fremmede den demokratiske samtale

”Endnu en gang var alt det, der var gået forud, forbi, og alt det, der var blevet skabt, tilintetgjort – og det Europa, den hjemstavn, vi havde levet og åndet for, ville være knust i generationer efter os.”

De dystre ord kommer ikke fra en science fiction-roman. De skal i stedet findes på de sidste sider af Stefan Zweigs hovedværk, erindringsbogen ”Verden af i går.”

Som en del af Århundredes Festival har Åby Bibliotek og Åbyhøj Kirke i samarbejde valgt ”Verden af i går” som midtpunkt for en litteraturvandring i Åbyhøj. Værket giver et historisk indblik i én af Europas mest turbulente perioder, og samtidig trækker bogen tråde til nutidens verdenssituation.

Mønstrede halstørklæder og gråt hår

Udenfor hovedindgangen til Åby Bibliotek har en forsamling på lidt over tredive personer samlet sig omkring bibliotekets formidler Helena Brink Jørgensen og organist ved Åbyhøj Kirke Anne Agerskov.

I Helenas hånd kan man se det gule omslag på Stefan Zweigs ”Verden af i går.” Efter planen skal de to kvinder på skift læse højt fra bogen på forskellige stop mellem biblioteket til kirken.

Mørkeblå jakker, mønstrede halstørklæder og kort gråt hår ser ud til at være dresscoden for størstedelen af gruppen, hvor de fleste er over 60.

De to frontkvinder sætter turen i gang og leder an langs Åbyhøjs rolige gader, hvor kasseformede villaer præger bybilledet.

Næsten som en børnehaveklasse på udflugt går de modne deltagere i rækker af to og diskuterer alt fra vejret til deres nuværende livssituation. Nogle er kommet i par, men det virker til, at de fleste er kommet på egen hånd.

”Jeg er jo fra Åbyhøj,” siger én.

 ”Så kender du jo området,” svarer hendes sidemakker.

Ungdommen og tryghedens fetich

På vej hen til et af stoppene går vejen forbi Gammelgaardsskolen i Åbyhøj. På et tidspunkt går Helena Brink Jørgensen igennem dét, der bedst kan betegnes som en slags organisk port i den bladeløse tjørnehæk. Én og én går forsamlingen gennem portalen til kolonihaveforeningen, der gemmer sig på den anden side.

Én stiller sig til rette med lukkede øjne og ansigtet mod solen. Mens stilhedens udfordres af lyden af legende børn i skolen, læser Anne Agerskov op fra bogen.

”Verden foran os eller over os havde rettet sine tanker mod tryghedens fetich, og derfor elskede den ikke ungdommen.”

Afsnittet handler om synet på ungdommen i Zweigs egen ungdom. I starten af 1900-tallet blev dét at være ung ikke set som en fordel, og man kunne næsten ikke blive gammel nok, hvis man for eksempel skulle bestride store poster i det offentlige. Zweig beskriver efterfølgende, hvordan det i tiden omkring 2. verdenskrig ses som en fordel at være ung og frisk.

Hvis man spørger Lisbeth Møller Pedersen, som deltager på litteraturvandringen, holder det sidste stadig stik i dag.

“Det er jo ungdommen, der sætter dagsordenen. Som Zweig skrev: Allerede dengang gjorde folk meget, både i sit ydre og i sit indre, for at virke unge. Det er jo den samme tendens i dag.”

Zweig beskriver også starten af 1900-tallet som en tryghedens tid. I den folkelige hukommelse lå der ikke krige med store tab. Noget som også trækker paralleller til i dag.

“Vi har jo levet i mange år i forholdsvis fredelige tider og ikke forestillet os, at verden ville blive så urolig. Hvis man løfter sig op i helikopterperspektiv, så kan man godt se, at der igennem historien sker et skift. Men at verden skulle blive så urolig, som den er i dag, havde jeg ikke regnet med,” siger Lisbeth Møller Pedersen.

Turen ender ved kirken, hvor de sidste sider af bogen bliver læst op. Nogle kigger på gravsten, andre står og beundrer den hvide kirke mens de dystre linjer bliver læst op.

Igangsætter den demokratiske samtale

Slutningen på oplæsningen sætter et reflekterende præg på den efterfølgende diskussion. Efter planen skal Anne Agerskov spille et stykke musik som afslutning på arrangementet. Men allerede da folk sætter sig til rette i kirken diskuteres værket og verdenssituationen.

I en samtale med en sidemakker argumenterer Lisbeth Møller Pedersen for, at vi, ligesom ungdommen i starten af 1900-tallet, har levet i fredstid, og derfor ikke er vandt til den urolige verden, vi nu befinder os i.

”Men vi har hørt om krig,” er der én der bryder ind, ”vi har ikke den samme ungdommelige tro på, at vi går i krig i tre uger og så kommer vi hjem og fejrer det. Vi har alligevel set krig, som varer i mange år og påvirker mange mennesker.”

At litteraturvandringen har sat nogle tanker i gang hos deltagerne er ifølge Helena Brink Jørgensen positivt.

”Det er en lidt mere tung litteraturvandring end gennemsnittet. Men jeg synes, det er fedt, at man kan tage noget ud af værket, som man kan mærke taler til folk og som taler ind i nogle tanker, vi går og har lige nu.”

Netop dét, at litteraturvandringen har formået at starte en samtale mellem deltagerne, flugter godt med bibliotekernes mål om at fremme hverdagsdemokrati:

”Jeg synes egentlig, det er et meget godt eksempel på at kombinere litteraturen og den demokratiske samtale. Det er noget, vi går meget op i på bibliotekerne, at bidrage til at skabe nogle gode rum for samtaler om demokrati og hvad der sker i verden.”