Affald i Aarhus - Er de unge virkelig problemet?
I Aarhus anser tre ud af fem borgere mængden af affald som et stigende problem. Og en af dem har allerede en klar ide om, hvem de værste syndere er. Men hvad ved vi egentlig om, hvem der sviner og hvorfor?
I 60’ernes Aarhus var ungdommen uansvarlig. Rockmusik og ungdomsaktivisme gjorde de ældre borgere bekymrede for, om samfundet overhovedet ville bestå. I 00'erne gjorde internettet sit indtog, og pludselig var problemet nærmest vendt på hovedet. Nu var de unge asociale og verdensfjerne, begravet bag mobiler og skærme. Og i dagens Aarhus er de unge, hvad helt præcist?
Spørger man Thomas Nielsen, en borger i Aarhus Kommune, er de dårlige til at smide deres skrald i skraldespanden. Og det har ført til undringen: “Hvorfor kan unge mennesker ikke finde ud af at smide deres skrald ud i skraldespanden?” Så lad os kigge på det.
Aarhus i gråzonen
Ifølge en rapport fra i år, udarbejdet af virksomheden Hold Danmark Ren, er mængden af henkastet affald i Aarhus Kommune faktisk faldet med 17 % fra 2024 til 2025. Men selvom byen er blevet renere, ligger den stadig i den såkaldte “Gråzone” på HDR’s affaldsindeks. Når en kommune ligger i gråzone, betyder det helt konkret, at “renholdelsesniveauet ikke er kritisk, men heller ikke acceptabelt.”
Ikke desto mindre er Thomas Nielsen langt fra alene om at undre sig over mængden af henkastet affald i bybilledet. I en undersøgelse lavet af Epinion i 2023, udtrykte tre ud af fem aarhusianere, at affaldsmængden i Aarhus var et stigende problem. Men hvem er affaldssynderne?
Er det de unge?
Så er det i dag de unge der sviner Aarhus til? Det korte svar er nej. Selvom Thomas Nielsen ikke er i tvivl, er der faktisk ingen aktuelle undersøgelser, der peger på, at de unge mennesker er de største skraldesyndere.
Den seneste rapport fra 2020 fra Miljøstyrelsen viser, at borgere mellem 18 og 29 år er klart overrepræsenterede, når de selv skal registrere, om de har smidt skrald på gaden.
Der kan være flere grunde til at antage, at det stadig er de unge, der sviner i Aarhus’ bybillede. Unge er eksempelvis statistisk set dårligere til at sortere deres affald, og de er også klart de største forbrugere af snus, som er en af de affaldstyper, flest borgere bemærker på gaden. Ifølge en affaldsanalyse af Aarhus, foretaget i år, er det dog cigaretskodderne, der dukker op mest. Og her bliver det straks sværere at pege fingre ad de unge, der ryger mindre og mindre, imens de hyppigste cigaretforbrugere befinder sig i aldersgruppen 30-59 år.
Fakta eller fordom?
Spørger man Ashley Brereton, specialist i nudging og adfærdsdesign, hvorfor unge ikke kan finde ud af at smide deres skrald ud, er han hurtig til at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også forholder sig sådan. Måske er det bare et stædigt narrativ, vi har skabt som samfund?
For det første fortæller han, at de unge har en tendens til at være mere ærlige, når de bliver spurgt, om de sviner, hvilket kunne være en grund til, at de unge før har været overrepræsenteret i skraldestatistikker.
“Når du er ung, er du typisk single, du lever mere i byrummet og måske nærmere et pizzeria. Så hvis man skulle sige noget, så kunne man sige, at der måske er flere pizzabakker, der hvor de unge er, flere bajere og så videre,” forklarer han.
Ashley Brereton køber ikke, at de unge skulle svine mere end andre. Ifølge ham handler det mere om koncentrationen af mennesker: Hvor der er mennesker, er der typisk også skrald. Og det er lige netop i byerne, at de unge samler sig.
“De unge lever mere i overhalingsbanen. Man sidder ikke hjemme ved spisebordet klokken 18 og laver stegte frikadeller. De er for det meste samlet samme sted. Men er det et udtryk for, at Danmarks ungdom sviner? Eller er det mere omgivelserne, der faciliterer det?”
Skal man komme skraldet til livs, og skal vi bevæge os ud af "gråzonen", har Ashley Brereton én løsning, der virker uanset alder:
“Hold op med at genere folk, gå i gang med at bygge løsninger. Sæt en skraldespand der, hvor der er behov for det. Og gør den så tilgængelig som muligt.
Stiller vi de rigtige spørgsmål?
Vender vi tilbage til Thomas Nielsens spørgsmål: “Hvorfor kan unge mennesker ikke finde ud af at smide deres skrald ud i skraldespanden?”, er det måske ikke svaret, men selve spørgsmålet, der bør undersøges. For når vi lytter til fagfolkene og ser på tallene, kan vi ikke konkludere, at det i dag er de unge, der sviner mest.
Det er rigtigt, at de unge historisk set har været værre til at smide deres skrald, og at de stadig har sværere ved at sortere deres affald. I øjeblikket forskes der i netop henkastning af affald og, hvem der oftest står bag, af virksomheder som Behave Green, men indtil deres resultater er klar, kan der ikke fældes nogen dom over de unge menneskers skraldevaner.
Denne produktion er en del af Resonans.dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
