Aftabuisering af sex: det hele starter i folkeskolen

 Originalt publiceret 21. november 2023

Debatten om seksualundervisning er brandvarm, men selve undervisningen er knap nok lunken. Størstedelen af de danske folkeskoleelever føler ikke, deres seksualundervisning er brugbar. Samtidig bliver lærerne blufærdige i deres forsøg på at lære fremtidens mennesker om sex og samliv. Men synes eleverne egentlig, at det er ligeså pinligt som lærerne?“Det gør de egentlig ikke,'' siger folkeskolelærer Katrine Bach Jensen.

Det starter på læreruddannelsen

Ligesom læreruddannelsens studieordning hele tiden ændres af politikerne, ændres seksualundervisningen også. Lige nu hedder det Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, også kaldet SSF. Det er det, de har ude på skolerne, og det er det, de lærerstuderende får undervisning i. På læreruddannelsen har det hidtil været et frivilligt kursus, men er netop, i dette års studieordning, blevet ændret til et valgfag.

I valgfaget bliver man undervist i alt fra nære relationer til kostpyramiden, dating og kærlighed.

Lærerstuderende Jonas Ingemann Bigum savner dog noget mere.

"Jeg mangler at lære, hvordan man snakker om selve sexdelen, det er ikke noget, jeg ved, hvordan man skulle gribe an."

Ifølge Studieadministrativ partner, Anette Dupont, på VIA University College (VIA) i Aarhus vælger cirka 100 studerende pr. årgang at tage valgfaget, hvori seksualundervisning indgår. Det vil sige omkring en femtedel af de lærerstuderende i Aarhus.

Som lærerstuderende skal man vælge, hvilke fag man gerne vil undervise i og dermed selv blive undervist i. Man vælger herudover nogle valgfag ved siden af. I de fleste fagkombinationer har man muligheden for at vælge SSF. For Nanna Nørgaard Iversen var dette ikke tilfældet.

"Alle havde mulighed for at vælge det undtagen dem, der har valgt dansk og matematik i deres fagkombination.”

De to lærerstuderende, der henholdsvis har haft og ikke haft SSF, mener begge, at faget bør være obligatorisk på deres uddannelse:

“Jeg synes det er ærgerligt at det ikke er obligatorisk,” siger Nanna Nørgaard Iversen, mens Jonas Ingemann Bigum, med egne ord forklarer, hvorfor han mener, det er et fag, alle burde have.

"En vigtig del af det at være lærer, er at være i stand til at snakke med eleverne om alt fra følelser og problemer til sex og kønssygdomme. Det kan være en meget svær samtale, hvis man ikke har de nødvendige værktøjer. Derfor synes jeg, at faget bør være obligatorisk, så man netop har disse værktøjer, når situationen kræver det.’’

Ansvarsplacering

Om faget skal være obligatorisk eller ej, er et ansvar, der ligger højere oppe end uddannelsesinstitutionerne. Men hvis ansvar det egentlig er at lære børn alle de ting, som seksualundervisning gerne skal rumme, er ikke nemt at blive enige om. Er det folkeskolerne, forældrene eller måske internettet?

Medlem af Børn- og Ungeudvalget i Aarhus kommune, Sebastian Kaimsom (K), er ikke i tvivl om, hvor ansvaret er placeret.

“Som udgangspunkt mener jeg, at folkeskolen har et ansvar for at lære eleverne at snakke om sex. Jeg mener også, at det er noget, som familien kan hjælpe med, men jeg mener helt klart, at folkeskolen i hvert fald har et ansvar for at skabe nogle trygge rammer for, at man kan diskutere det, så det ikke bliver helt fremmed.”

Formelt set er det skolelederens ansvar at fordele timerne i SSF ud til lærerne. I praksis er SSF et timeløst fag, hvilket betyder, at alle lærere har mulighed for at bringe det ind i deres fag, når det giver mening for undervisningen. Men når ansvaret i praksis ligger ved både dansklæreren, matematiklæreren, historielæreren, naturfagslæreren og fysiklæreren, er det måske ikke så mærkeligt, at seksualundervisning bliver tabt mellem stolene.

En problemstilling er, at valgfaget ikke er obligatorisk på uddannelsen. En anden problemstilling er, at for de 100 studerende, der vælger SSF, fylder det meget lidt. Sådan mener forsker Kirsten Hyldgaard:

"Trods alt er valgfaget nu blevet oprettet på læreruddannelsen, men det udgøres af 2,5 ECTS-point, hvorimod et år på en videregående uddannelse er 60 ECTS-point. Så man kan jo roligt konkludere, at langt de fleste lærere ikke er uddannet til at varetage problemstillingen." 

Men hvis lærerne ikke lærer, det de skal, hvorfor tildeles de så det store ansvar? Ifølge lektor og forsker på området, Else-Marie Buch Leander, er det op til nogle højerestående magter at ændre på, hvordan folkeskoleeleverne undervises.

"Det ligger i regeringsregi, fordi i det øjeblik man sætter et fast timeantal på det, så skal folkeskolerne efterleve det, og det vil de også gøre."

Lærerne kan have svært ved at finde overskud og lyst til at inddrage SSF i deres undervisning. Mange fravælger det på uddannelsen, netop på grund af udeblivelsen af SSF på skemaet. Især disse lærere kan mangle lysten og overskuddet i deres timer.

Sådan gør man i praksis

På Katrinebjergskolen i Aarhus underviser Katrine Bach Jensen. Hun tager ekstra kurser i og fortæller de øvrige lærere om SSF. Hun er selv lærer og ved, hvor svært det er, for hendes kollegaer og for eleverne at snakke åbent i seksualundervisningen. Eleverne kommer dog altid først.

“Jeg er en af dem, der drømmer om, at ligesom der er en ugentlig klassens time, så er der også en ugentlig SSF-time. Men eleverne skal selvfølgelig ikke have en længere skoledag, så på den måde kan det jo ikke lade sig gøre. For hvor skal tiden så tages fra?”

Det er dog ikke hende, der står for at udvælge og fortælle lærerne, hvilke undervisningsmaterialer de skal anvende. Det står lærerne selv for. Der er masser af hjælp at hente ved f.eks. Sex & Samfund og SSFkompas.dk.

“Nogle emner er jo selvfølgelig mere personpræget og følelsespræget, så det handler også om at skabe et rum, hvor vi lærere ikke skal forskønne eller præge vores mening eller holdning ned over eleverne. Vi skal blive mere robuste til at bringe SSF op. For jo mere vi taler om nogle forskellige emner jo mindre tabubelagt, bliver det.”

Lærerne kan være nervøse, for at træde nogle over tæerne, hvis ikke de formulerer sig korrekt i undervisningen. Dette er ifølge Kirsten Hyldgaard ikke den eneste udfordring, lærerne står overfor i deres undervisning.

"Det er vanskeligt at have et sagligt forhold til sex, og derfor vedrører det selve lærerens professionalisme, fordi det professionelle forhold til elever skal være afseksualiseret. Det er simpelthen upædagogisk, hvis man seksualiserer en relation til en elev. Selve det overhovedet at tale om sex, kan gøre det meget vanskeligt at holde sit private forhold til seksualitet, ude af klasserummet. Det, tror jeg, er den væsentligste grund til, at mange lærere unddrager sig seksualundervisning."

Ifølge Kirsten Hyldgaard, der lige nu er i gang med et forskningsprojekt om blufærdighed, og hvordan dette kan føre til modstand i seksualundervisningen, er det altså ikke helt uden grund, at lærerne er bekymrede.

Undervisningens brugbarhed

Seksualundervisning er obligatorisk, og har været det siden 1970, men er det ensbetydende med, at undervisningen er brugbar? Tidligere folkeskoleelev Maria Thor-Kristiansen kigger ikke tilbage på seksualundervisningen som en grundpille af information, der ledte hende trygt videre i, hvad livet måtte byde på af forandringer, forelskelser og nye oplevelser.

’’Jeg husker det som en enkelt time eller to på samme dag. Vi var splittet op. Drengene hørte om deres ting, og pigerne hørte om vores ting. Det, der skulle siges, blev sagt men uden øjenkontakt og forståelse. Det skulle bare siges og overstås. Og så skulle vi til pause, og så var det det.’’

Erindringer som denne står ikke alene, det ses tydeligt i rapporten SEXUS fra 2019, hvor 40% svarer, at seksualundervisning har været brugbar ’i ringe grad.’ Det er den højeste procentdel af de 5 svarmuligheder givet af næsten 25 tusinde deltagere.

Når man spørger Maria Thor-Kristiansen, hvad der kunne have gjort seksualundervisning bedre for eleverne og nemmere for lærerne, udtaler hun:

’’Det kunne have været mindre akavet, hvis man kunne aftabuisere emnet på en eller anden måde.’’

Er undervisningen så blevet bedre og mere brugbar siden nu 21-årige Maria Thor-Kristiansens folkeskoletid, og siden SEXUS’ undersøgelse i 2019? Hvis man spørger rundt på en lokal folkeskole, tyder det ikke på det, da emnet hurtig giver flakkende blikke og røde ører. En flok 7. klasses drenge, får dog sagt, at de ikke har fået noget ud af deres seksualundervisning.

Noget kan tyde på, at det er et generelt problem, da man i november 2023 har lavet en opgørelse over klamydiatilfælde i 2022 fra Sex og Samfund. Danske unge slår endnu engang rekord i antal tilfælde.

Hvad nu?

Sex er svært at snakke om og seksualundervisning endnu sværere især på grund af lærernes frygt for at bryde den professionelle relation, som lærer/elev gerne skal være. Men ikke desto mindre bliver man nødt til at kigge på løsninger, da tingene på ingen måde bliver nemmere - tværtimod - hvis vi lader tingene forblive uforandrede.

Én ting der går igen, hvad end du spørger lærere, lærerstuderende eller eksperter er ønsket om, obligatorisk seksualundervisning på læreruddannelsen. Ved at ændre dette første led i kæden kan man, allerede inden nyudklækkede lærere rammer skolerne, være sikker på, at seksualundervisningen er en del af det at skulle ansatte en lærer.

Seksualundervisning som et obligatorisk fag på læreruddannelsen vil i sin videre færd først blomstre for alvor, hvis det suppleres af et bestemt antal timer i undervisningen. Selvom tankerne bag seksualundervisning, som et timeløst fag er god, er virkeligheden, at undervisningen tabes mellem stolene, hvis ikke der kommer timeantal på.Et fast timetal vil desuden gøre faget mere attraktivt, da det så ikke blot skal presses ned på den planlagte, faste undervisning, men bliver et fag på lige fod med andre fag.

Selvom det er de konkrete løsninger, der skal understøtte seksualundervisningens fremgang og effektivitet, kan dette dog ikke stå alene. For udover konkrete løsninger er det nødvendigt at finde et sprog, der kan hjælpe lærerne og eleverne i, at trives, i samtalen om sex og samliv.

Hvis jeg skulle have lavet projektet i dag

Denne artikel er lavet i vores forløb om problemudredende journalistik. Den er produceret i samarbejde med Unn Madsen. Jeg er stolt af, hvordan vi gik til opgaven, og fandt lærerstuderende, der gav et godt indblik i hvor problemet starter. Hvis jeg skulle lave denne opgave i dag, ville jeg sikre mig, at vi havde en skarpere vinkel, som lagde som henvendte sig mere til jeres målgruppe.