AI buldrer af sted – få inspiration til hvordan du springer på toget

AI er mind-blowing. Det mener Robert, en helt almindelig medarbejder, der har gjort AI til en integreret del af sin hverdag. Det er ikke svært, det er faktisk kun helt vildt fedt at arbejde med. Læs med og bliv inspireret.

Robert Uldahl Søndergaard anvender primært to AI værktøjer. Det ene er Microsoft Copilot. Det andet er COWIs AI Playground, der bygger på ChatGPT i et lukket internt miljø.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det, som AI kan, er virkelig vildt og det ser kun ud til at blive endnu vildere, fortæller Robert Uldahl Søndergaard begejstret. Robert er uddannet tømrer, konstruktør og arkitekt og han arbejder i arkitektfirmaet Arkitema som Associate Client Consultant. Han beskriver sig selv som AI nørd og var blandt de første medarbejdere i Arkitema, der kastede sig ud i AI bølgen.

 

Robert deler med glæde sine erfaringer i håb om, at flere inspireres til at anvende AI. Han kalder AI en mega sømpistol.

 

Man kan godt ramme forkert med den, men den er vildt hurtig og helt vild fed at arbejde med.

 

Spørg AI

Det er kendt, at Generative AI chatbots kan hallucinere og give opdigtede svar. Det skal man være bevidst om, nævner Robert. Trods risikoen for hallucinationer foretrækker han at spørge AI frem for at søge på Google. AI giver ham hurtigere et brugbart svar.

 

Hurtigheden vinder altså over, om hele svaret er faktuelt korrekt.

 

Robert indrømmer, at der ligger et dilemma i at søge svar hos en lystløgner. Styrken ved AI er, at den er god til at give inspiration. Den giver ham en hurtig start og et udkast at arbejdere videre på.

 

Faktatjek og kvalitetssikring kommer han ikke uden om, uanset om AI anvendes eller ej. 

 

En sand sprogmodel

Du kan roligt anvende AI til at omformulere dine tekster. Her kan bekymringen om hallucinationer pakkes væk.

 

AI kan gøre en tekst kortere eller længere. AI kan gøre en e-mail mere formel eller uformel. AI kan fremhæve et bestemt fokus i en tekst.

 

Når der udsendes et tilbud, finpudser Robert sit CV ved at anvende indbyggede AI funktioner i COWIs CV database.

 

En værktøjskasse fyldt med nyt værktøj

AI har meget at byde på. Hvis Robert kommer for sent til et online møde, beder han Microsoft Copilot om en opsummering af, hvad han er gået glip af. Efter et møde giver AI en opsummering af beslutninger og aktioner, hvilket bruges til mødereferatet.

 

En lang rapport eller et stort regneark kan AI også hjælpe med. Robert har god erfaring med at få AI til at skabe overblik og sammenhænge i en stor datamængde.

 

Lav en personlig profil i din AI chatbot

AI ved ikke hvem du er. Robert opfordrer alle sine kollegaer til at oprette en brugerprofil i COWIs AI Playground. Det giver bedre og mere målrettede svar.

   

Gør din AI chatbot personlig ved at svare på to spørgsmål:

  1. What would you like ChatGPT to know about you to provide better responses?
  2. How would you like ChatGPT to respond?
  3. Her er vist spørgsmål fra ChatGPT. Tilsvarende findes i andre AI chatbots.

 

Robert har i sine personlige indstillinger oplyst, at han er arkitekt, arbejder på et sygehusprojekt i Danmark, er struktureret og at han fokuserer på økonomisk fordelagtige og byggeteknisk optimale løsninger.

 

Robert har bedt AI om altid at svare i et simpelt sprog, så et otteårigt barn kan forstå det, imens teknisk sprog er ok ved komplekse emner. Han har også bedt AI om at starte hvert svar med et kort resume på cirka 100 ord, efterfulgt af en uddybning på cirka 500 ord, samt at afslutte med emner listet i skema eller punktopstilling.

 

Sådan ser Roberts brugerprofil ud lige nu. Han har også andre profiler og kan dermed skifte lidt ud afhængig af den enkelte situation.

Powered by Labrador CMS