Antibiotikaresistens koster danske liv hvert år

 Originalt pbliceret 19. december 2023

Antibiotikaresistens er en langsom tsunami, som har direkte kurs mod Danmark. Allerede nu koster antibiotikaresistens 124 danske liv om året. “Det lyder måske ikke af så mange, men dette tal kommer til at vokse drastisk, hvis ikke vi handler nu,” skriver professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos i sin bog “Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel?" fra 2023.

Antibiotikaresistens er en stigende trussel

Ifølge Statens Serum Institut er der sket et lille fald på knapt 1,5% i forbruget af antibiotika hos praktiserende læger og tandlæger, mens forbruget af antibiotika på hospitalerne er steget. Det som særligt bekymrer Statens Serum Institut er, at den type antibiotika der bruges, er bredere og bredere, og det øger risikoen for at udvikle flere antibiotikaresistente bakterier, som vi ikke kan slå ihjel.

Særligt fordi forekomsten af multiresistente bakterier er stigende, og de er endnu sværere at slå ihjel, da de er resistente overfor flere typer af antibiotika, og nogle multiresistente baktier er allerede i dag næsten umulige at slå ihjel.

En anden faktor, som ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får truslen med antibiotikaresistens til at stige i Danmark, er, at forbruget af antibiotika er højt og stadig stiger i landbruget. Hvilket gør at landbrugsdyrene udvikler resistente bakterier, som vandrer fra dyr til mennesker.

"Jeg er meget bekymret over antibiotikaresistens," siger Miljø- og Fødevareordfører Carl Valentin (SF).

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har udarbejdet en statistik, der viser at Danmark ikke har et specielt lavt forbrug af antibiotika. Danmark ligger midt i feltet da 14 ud 1000 dansker får antibiotika i døgnet. Det er 70% højere end i Holland, der har Europas laveste forbrug. Denne statistik viser ifølge Kolmos, at der i den grad er plads til forbedring. 

Danmark skal bruge mindre antibiotika

Et af de første og vigtigste skridt til at minimere krisen, er at vi skal bruge langt mindre antibiotika: 

”Det er vigtigt at nedbringe forbruget af antibiotika, for hver gang man bruger antibiotika, er der risiko for, at antibiotikaresistente bakterier blomstrer op og får ny grobund,” siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo, adjunkt ved Mikrobiel Økologi og bioteknologi ved Københavns Universitet.

Dette bakker Brian Kristensen, sektionsleder Infektionsepidemiologi og Forebyggelse fra Statens Serum Institut op om: 

”Antibiotikaresistens opstår, fordi vi bruger antibiotika, så derfor går indsatsen også primært på, at man bruger mindre antibiotika, og kun bruger den på de sygdomme, som virkelig har brug for det.” 

Når det bliver nødvendigt at bruge antibiotika, skal man bruge den mest smalspektrede antibiotika, altså den type som slår færrest muligt af de gode bakterier ihjel.

”Vi kan, som samfund selvfølgelig ikke leve uden antibiotika, eller det er i hvert fald svært,” siger Sissel Skovgaard, afdelingslæge på afdeling for klinisk mikrobiologi på Herlev og Gentofte hospital. 

Antibiotikaresistens kommer tæt på

Fredag den 14. juli 2023 omkring kl. 14 ringede Rim Elias til sin læge i den tro, at hun havde bihulebetændelse. Lægen sagde til den fireogtyve-årige kvinde, at hun jo var ung og frisk, og at hun skulle se tiden an. Klokken 16 beskriver Rim Elias sine smerter således: 

“Jeg var i så mange smerter. Havde jeg været på klinikken havde jeg fundet noget til at trække mine tænder ud med. Det gjorde så ondt i mine tænder, mine ører, mit ansigt.” 

Interview med Rim Elias:

Klokken 23 den aften besluttede hun at ringe til vagtlægen. Hun kom ind og fik en penicillinkur. Siden kl. 14 var hendes infektionstal steget fra tyve til toogtyve. Ifølge Sundhed.dk burde man ved mistanke om bihulebetændelse overveje at give antibiotika ved et infektionstal over ti. På dette tidspunkt var Rim Elias bange:

"Kommer jeg til at dø? Jeg kunne jo ikke trække vejret ordentligt." 

Lægen troede, at Rim Elias havde halsbetændelse. Efter seks dage på kuren mod halsbetændelse, havde hun endnu ikke fået det bedre. Hun begyndte at få ondt i øjnene, der hævede op. Da hun ikke kunne forstå, hvorfor det ikke blev bedre, tog hun igen til lægen. 

Lægen udskrev denne gang en ny slags antibiotika kaldet Amoxic. Rim Elias fik det herefter bedre efter et par dage og færdiggjorde kuren.

At opleve antibiotikaresistens, som Rim Elias gjorde mod penicillin, efterlod hende med frygt for at, det skulle ske igen.

I forhold til antibiotikaresistenskrisen, vil oplevelser som disse langt fra stå alene. 

Løsningerne står i kø

Der er utallige løsninger på antibiotikaresistenskrisen. Blandt andet kan man udvikle nye former for antibiotika, men som i forbindelse med mange andre kriser er økonomi et af de første problemer man løber ind i. 

Både Nina Molin Høyland-Kroghsbo og Stine Hasling Mogensen, forperson i fagforeningen Pharmadanmark, fortæller os om det økonomiske aspekt af at producere ny antibiotika.

“Der er ikke penge i at udvikle ny antibiotika,” siger Høyland-Kroghsbo. 

Først og fremmest tager det 5-10 år at udvikle et nyt antibiotikum. Med den måde medicinalindustrien fungerer på på nuværende tidspunkt, skal du ved udviklingen af ny medicin kunne tjene det ind igen, hvis det i det hele taget kommer ud på markedet.

“Det regnestykke, det går ikke op med antibiotika, fordi du helst skal bruge så lidt som muligt, og ikke så meget som muligt. Så på den måde, når du ligesom sætter nye lægemidler på markedet, og vil have det bruges så lidt som muligt, så er det meget svært at få de to ender til at passe sammen,” siger Stine Hasling Mogensen.

Hun forklarer desuden, at det anslås at koste cirka 7 milliarder at skulle udvikle et nyt antibiotikum, som over en 10-årig periode vil kunne indtjene omkring 3 milliarder, allerede her er der et kæmpe underskud hér. 

Høyland-Kroghsbo forklarer desuden, at når antibiotika virker, bliver folk kureret. 

“Man er vant til at kunne købe antibiotika for ganske få penge, og så bliver man rask. Tankegangen om potentielt at skulle betale mange tusind kroner for en behandling med antibiotika, den er lidt fjern. Så de store virksomheder kan ikke se, at de kan få deres penge tilbage, hvis de begynder at udvikle nye antibiotika.” 

Behandling med bakteriofager er også noget, man prøver af. Dette går i bund og grund ud på at udvikle nogle virusser, der specifikt angriber syge bakterier men ikke resten af kroppen. 

Løsninger man allerede anvender i sundhedsvæsenet, er, at isolere patienter med formodede antibiotikaresistente bakterier. Folk kan eksempelvis have været på rejse. Hvis man bliver indlagt med en bakterieinfektion, podes man også for at undersøge om der er tale om antibiotikaresistente bakterier. Eksperterne er alle tilhængere af dette som en del af løsningen.

“Vi skal fortsat isolere patienter, fordi det er en god og billig løsning,” siger Brian Kristensen. 

Dette er blot et af eksisterende tiltag man anvender i forebyggelsen af yderligere antibiotikaresistente bakterier. Vaccination, øget hånd hygiejne og "Antibiotic Stewardship" er nogle andre.

Hans Jørn Kolmos forklarer i tidligere nævnte bog hvad Antibiotic stewardship er: 

“Man skal behandle den enkelte patient på den rigtige måde, så at den bakterieinfektion, patienten er syg af, behandles på den mest effektive måde, samtidig med at man i størst mulig grad begrænser skadevirkningerne på de 'gode' bakterier i patientens mikrobiota og i patientens omgivelser.” 

En alliance til undsætning

I november i år oprettede Pharmadanmark sammen med Pfizer Danmark og Novo Nordisk Fonden AMR-alliancen i Danmark. Det er en alliance, der har det formål at bekæmpe problemet med antibiotikaresistente bakterier (AMR). Ifølge Stine Hasling Mogensen bliver vi nødt til at stå sammen for at bekæmpe antibiotikaresistenskrisen. Dette er netop en af grundene til, de har oprettet denne alliance.

“Vi oprettede alliancen, fordi det er en udfordring, vi kun kan vinde, hvis vi står sammen. Vi skal være mange og forskellige aktører om den her dagsorden.” 

Derudover er Pharmadanmark med i alliancen fordi problemet er relevant for alle deres medlemmer:

“Det optager den, der laver grundforskning på universiteterne, dem, der sidder ude i virksomhederne, laboratorierne eller produktionen. Og også den der udleverer antibiotika på hospitaler og apoteker.”

I 2017 oprettede det daværende Sundheds- og Ældreministerium en national handlingsplan for antibiotika til mennesker. Stine Hasling Mogensen håber at alliancen kan være med til at sætte skub i oprettelsen af en opdateret national handlingsplan, da den forhenværende udløb i 2020.

Ifølge Brian Kristensen har den tidligere nationale handlingsplan ikke været tilstrækkelig: 

“Den nationale handlingsplan har ikke haft den største betydning i Danmark.” 

Det kan vi se, da antibiotikaresistens fortsat er et problem i det danske sundhedsvæsen.

“Man er nødt til at kombinere alle disse tiltag for at kunne gøre noget ved problemet,” konkluderer Nina Molin Høyland-Kroghsbo.