At drikke sig til ligestilling: En aften med kvinder på etiketten

”Kan man drikke sig til ligestilling?”, spørger Caroline. Kvinderne, der sidder tæt langs træbordene på S’vinbar griner og nikker, mens enkelte vender sig mod sidemanden med et smil.

De første vindråber rammer vinglassene foran kvinderne. 

”Skål”, lyder det fra Caroline, efterfuldt af klirrende glas, der fylder det tætpakket lokale.

Caroline Buus er medstifter af ’Søster til Søster’, som i aften har arrangeret en vinsmagning sammen med S’vinbar, hvor der er et klart tema for aftenen – nemlig kvinder. Søster til Søster har i de sidste 11 år formidlet viden om ligestilling og køn.

Lokalet er småt med flasker stablet op ad væggene og vinglassene hængende ned fra loftet. Der ikke meget plads mellem de cirka 30 kvinder, der fylder rummet med liv. 

Der er en summen af stemmer fra alle kvadratmeter af vinbaren. 

En kvinde med en blomstret bluse lukker øjnene imens hun sætter læberne på glasset. I den anden ende sidder tre unge kvinder, der alle har fået en varm rødmen i takt med, at glassene tømmes.

Bag etiketten

De nøje udvalgte vin er ikke lavet på samme drue eller samme geografisk ophav, men de har noget helt andet tilfældes. 

De er alle produceret af kvinder.

”93 procent af vinkøbere er mænd”, fortæller Caroline.

Lyden af boblerne fra den mousserende vin bliver i et kort øjeblik nærmest det eneste, der fylder rummet. Tallet løfter et par øjenbryn og skaber småsnak langs træbordene.

Caroline uddyber, hvordan vinverdenen længe har været indrettet af mænd og til mænd.

Hænder klapper i kor, mens Caroline sætter sig ved siden af baren, og Lisa Nordbo Fiil, som er medejer af S’vinbar, stiller sig frem og præsenterer rødvinen, der hældes op foran dem.

Lisa binder sin blå skjorte i en stram knude om livet, så hendes mave er blottet, og fremgiver et pust.

”Måske, jeg ender med at fjerne mere tøj i løbet af i aften.”, siger Lisa, mens hun blafrer sine hænder hastigt foran sit ansigt, i håbet om det vil køle hende ned, i det nu nærmest tropiske lokale. Latteren, der har været gennemgående for aftenen spredes igen.

”Der er ingen pik-måling herinde”, supplerer Lisa, så glassene runger af den nu højere latter.

Hun forklarer, at vin skal nydes i en afslappende og velkommen atmosfære, uden videns konkurrence.

Et rum uden forventninger

Vinstuen, der er placeret i hjertet af Aarhus, inviterer én ind til et åbent og trygt rum uanset køn, fortæller Lisa. På badeværelset står et flot ”Byen bedste 2023” udstillet på træhylden ved siden af de genanvendelige små håndklæder til at tørre sine hænder i.

Selvom vin har ry for dens traditionelle fremstilling og hvad, der god eller dårlig vin, er S’Vinbar ikke bleg for at bevæge med tiden. Lisa vil med glæde åbne dørene op til arrangementet sammen med Søster til Søster, for at støtte kvinder i branchen, ligesom hun selv oplever fordomme som kvindelig sommelier.

”Det er vigtigt at sætte fokus og hylde de kvinder, som også laver vin, hvilket er derfor Søster til Søster gerne vil lave en vinsmagning for alle, der vil lærer.”, siger Caroline og kigger hen på Lisa, der svarer: ”Jeg er sådan set ligeglad med, hvorvidt det en mand eller en kvinde, der har produceret vinen. Bare, at den er god”. Det får Caroline til at nikke anerkendende.

Efter tredje glas er snakken endnu mere livlig, og resterne af den blodrøde farve, kan svagt anes i de nu tomme glas.

Vidensbyrd

Rundt på bordene er det ikke kun (nu tomme) vinglas, som pynter bordet, men langs midten er flere farvede karton sedler, hvor hver især har en ny oplevelse eller nyt citat fra kvinders liv. ”Vidensbyrd”, kalder Søster til Søster det.

I dagens anledning er de printet ud og lagt frem, men normalvis deler de dem på deres instagram. Det er bl.a. kvinders erfaringer med mikrofeminisme i deres dagligdag, hvor de forsøger at fremhæve kvinder for at fremme ligestillingen.

De tomme glas bliver fyldt for fjerde gang i aften.

Selvom døren er åben for alle til vinsmagningen, er der ikke et eneste slips eller en dyb herrestemme, at spore blandt de 30 fremmødte. Det er ikke en bevidst udelukkelse, men snarere et organisk udtryk for det fællesskab, som platformen Søster til Søster har opbygget.

Sidste slurk

Det virker ikke til nogen registrerer, når tjenerne for sidste og femte gang skifter det gamle vinglas ud, inden sidste vin skænkes. Duften af den søde vin fylder alles næsebor, da der næsten synkront bliver duftet til vinen. Til højre for døren svinger en kvinder glasset i cirkler, så hurtigt, at vinen nu undslipper glassets kanter, og rammer hende i skødet. Hun kigger forbløffet ned, men da hun kigger op, over på hendes veninde siddende med samme udtryk i ansigtet, udstøder de begge et grin og klirrer glassene sammen.

Aftenen er ved at rakke mod ende, med en let summen i hovedet, men med en bevidsthed om, at hver en slurk er et valg.