Biskop om konfirmationer: Ortodokse ukrainere kan også være med
Biskoppen over Viborg Stift inddrager de ortodokse ukrainere i konfirmandernes fællesskab.
Viborg Stifts kirkeklokker har i de sidste par uger ringet for alle de nyudsprungne konfirmander i kommunen.
Sæsonen for hvide kjoler, nystrøgne habitsæt og røde roser har samtidig med forårets tocifrede plusgrader meldt sin ankomst.
I Viborg Kommune er det mere reglen end undtagelsen, at unge viborgensere lader sig konfirmere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 80 procent af Viborgs unge valgte at sige “ja” til Gud og den danske folkekirke i 2025.
Alle kan være med
Det kan være svært at være ung og stå udenfor det fællesskab, som opstår når ens klassekammerater går til konfirmationsforberedelse.
Det er en følelse som særligt kan opstå blandt unge ukrainere, der vedkender sig den ortodokse kirke.
Det er en problematik som Henrik Stubkjær, der er biskop over Viborg Stift har forsøgt at omfavne.
Biskoppen har meddelt menigheden og præsterne, at de ortodokse ukrainere kan deltage i konfirmationsforberedelserne på lige fod med de protestantiske børn.
“Tidligere har det været sådan, at hvis du blev konfirmeret så var det et tegn på, at du blev optaget i folkekirken. Jeg har sagt til præsterne, at de godt kan konfirmere unge ukrainere, selvom de fortsat vil forblive en del af deres egen ortodokse kirke,” siger Henrik Stubkjær.
Mere end blot "fadervor"
Konfirmationen er en stor – og festlig – begivenhed, der markerer overgangen fra barn til voksen.
Det vil for mange tidligere konfirmander være festen, gaverne og de mange overvejelser (og bekymringer) om sko- og tøjvalg, der står centralt i hukommelsen.
Der ligger dog meget forberedelse forud for selve dagen, hvor man bliver konfirmeret.
De unge modtager undervisning, der skal forberede dem til konfirmationen. Denne undervisning fordeler sig ud på otte måneder.
Undervisningen, eller "forberedelsen", består ikke kun af fortællinger fra det nye testamente og fremsigelser af “fadervor” i plenum, men også af en række sociale aktiviteter, herunder fællesspisning og fejring af den famøse Blå mandag.
Alt sammen i selskab med klassekammerater og andre jævnaldrende. Netop fællesskabet er en af grundene til, at Henrik Stubkjær har åbnet dørene op for, at de ortodokse ukrainere kan deltage i konfirmationsforberedelse:
“Det betyder meget for dem, at de føler sig accepteret og er en del af klassen, og derfor vil de gerne følges til konfirmationsforberedelse med deres kammerater”.
Fraråder at man lader sig konfirmere i den lutherske kirke
Ivanna Ivanitska er mor til tre og medlem af en ukrainsk ortodoks menighed. Hendes børn er endnu for små til at lade sig konfirmere.
Hun fortæller, at der er store forskelle mellem den lutherske og ortodokse kirke:
“Jeg vil ikke konfirmere mit barn, men jeg forstår godt dem som gør det. Det synes jeg selv, at man må bestemme.”
Det fremgår af Folkekirkens Konfirmationscenters hjemmeside, at de ortodokse og katolske præster fraråder, at man lader sig konfirmere af en protestantisk præst, hvis man tilhører den ortodokse eller katolske menighed, men at man kan følge undervisningen i konfirmationsforberedelsen, selvom man ikke vedkender sig den danske folkekirke.
Fællesskabet står centralt
I de kommende uger vil den sidste gruppe unge tilkendegive deres tro ved kirkens alter og sammen med deres kammerater afslutte otte måneders konfirmationsforberedelse.
Henrik Stubkjær fortæller, at kammerat- og fællesskab står centralt for de unge under konfirmationsforberedelserne – her er trosretning underordnet.
“Det betyder meget for dem at være med, men de vil også gerne bevare deres tilknytning til den ortodokse kirke,” siger Henrik Stubkjær.
