Blandt potter og planter kan Mikkel føle sig fri

Mikkel Weitze Mylund

Mikkel elsker sit arbejde i blomserboden, da det giver et frirum han har længtes efter
Offentliggjort

Mikkel rumsterer rundt blandt regnbuen af forskellige buketter der står placeret midt i virvaret af de mange typer potter og planter.

Han arbejder nemlig for en blomsterhandler der opererer på Ingerslev Marked, hvilket han synes er et dejligt afbræk for det seriøse studeliv. Han får lov til at komme ud, få noget frisk luft og lave fysisk arbejde kontra at sidde foran computeren dagen lang.

Han nyder hans arbejde og mødet med sin kollega Steffen. Han ved også, at når han er på arbejde og hans bekendte ved det, er de mere tilbøjelige til at komme forbi og sige hej, hvilket han synes er en dejlig frynsegode.

Alt går dog ikke kun godt for Mikkel. Han var sygemeldt med stress sidste år, fordi han havde gang i for mange ting. Det var ikke en nem tid, men han er kommet ovenpå igen. Han tacklede det ved at få hjælp af sin familie, sine venner, sin kæreste og kommunen. Det har handlet om at komme væk fra det og få ro på i sin hverdag. Det har gjort han stille og roligt kunne komme ovenpå igen og nu er tilbage på både studie og arbejde.

Han havde både studie og studiejob, så det blev meget af det samme for Mikkel. Det var en ensformigt hverdag, som handlede om for meget af det samme. Han kunne tage opgaver med hjem fra studie og arbejde, og fundere over dem efter han havde fri. Det skabte en usund tilstand for ham, hvor han nu igennem sit arbejde som blomsterhandler får et afbræk fra virkeligheden og kun er på arbejde, når han er på arbejde. Det gør, at Mikkel ikke har den samme mængde bolde i luften som han før har haft, og nu er med til han har det bedre den dag i dag.

Powered by Labrador CMS