BZ-bevægelsen i nye klæder

En gruppe anarkister har besat en forladt haveforening. Selvom denne moderne bevægelse har et nyfundet fokus på natur, bygger de på en ideologisk arv fra Danmarks tidligere BZ’ere.

Offentliggjort

To barrikader på højde med et menneske, sømmet sammen af planker, grene, tagplader og en enkelt gammel cykel, beskytter Abrinkens røde bjælkehuse. Men indtil videre er portene i fæstningsværket stadig åbne. Et stort bord på terrassen med farvede plastikkaffekopper, havremælkekartoner, stearinlys og værktøj. På stolene rundt om sidder en håndfuld unge anarkister og småsnakker. Kort pandehår, farvede lokker; hoodies, løse sweatre, cargobukser og slidte jeans.

Siden midten af juli har denne anarkistiske gruppe besat det forladte kolonihaveområde, Åbrinken. Her ønsker de, at skabe et fristed uden diskrimination og sociale hierarkier, hvor naturen kan gro uforstyrret. Aarhus Kommune har bedt dem forlade området, der egentlig er ejet af DSB, men de har valgt at blive.

“Hopeless, Fearless, Rent free” annoncerer spraymalede blokbogstaver på en gammel skurvogn mellem træerne. “For lækker til lovgivning” og “gratis bolig til alle” står der skrevet på væggene. Nu gør de sig klar til at holde politiet ude med de hjemmebyggede volde og fælder. 

Rødder i historien

René Karpantschof var selv aktiv i BZ-bevægelsen i København i 1980’erne, der endte med voldelige konfrontationer med politiet. Nu er han sociolog, historiker og forfatter:

“De tanker, som aktivisterne giver udtryk for, er helt klart en direkte forlængelse af nogle tanker, som går tilbage til ungdomsoprøret,” siger han og forklarer, at Abrinkens krav om selvbestemmelse og lokal autonomi ligesom andre BZ-bevægelser har rødder i kommunistisk teori, der vil opløse den private ejendomsret.

BZ-bevægelsen

I 1981 begyndte BZ-bevægelsen at indtage lejligheder i KBH. I 1982 fik de Ungdomshuset. Efter Slaget om Ryesgade i 1986 forlod BZ-bevægelsen lejlighederne og kommunen rykkede ind med bulldozere. 

“Ejendom er tyveri”

Det står der for eksempel på et banner i Abrinken. Sloganet stammer fra en fransk filosof, Pierre-Joseph Proudhon, der helt tilbage i 1840 kritiserede den private ejendomsret. Rene Karpantschof forklarer, hvad det betyder:

Slumstormerne

Slumstormerne var en gruppe, der fra 1971 indtog forladte fabrikker og andre ejendomme i KBH. De er kendt for at have lavet et forladt militærområde om til Christiania. 

“Når man er imod privat ejendomsret, så er man ikke imod, at enkeltpersoner har deres egne bukser eller tandbørste. Man er imod, at man kan eje kollektive ressourcer."

Han forklarer, at hvis en storbonde ejer mere jord, end han selv kan dyrke, så ville en anarkist eller kommunist mene, at det er tyveri af fælles ressourcer. Dét er altså den ideologiske motivation for, at Abrinkens anarkister modsætter sig DSB’s råderet over det område, de har besat. 

“BZ din by, skab den på ny”

På væggene på terrassen i Abrinken, hænger et par whiteboards: “What we need” står der på det ene og “daily tasks” på det andet. Under et stort æbletræ i haven er der skabt en opvaskestation af plader sømmet sammen til et bord med en metalvask. En stor ladcykel ankommer med vand og elektricitet. Et sted i skoven lyder en hammer, det næste sekund en boremaskine; beboerne i Abrinken er stadig ved at bygge på deres hjem. “BZ din by, skab den på ny” står der på en af væggene i Abrinken. 

Plakaten hænger flere steder i Aarhus C

“Det er tyveri. Det er vores slogan.” siger René Karpantschof grinende. Men ‘skab den på ny’ er en tilføjelse, han ikke har hørt før. Han synes, den beskriver BZ’eres motivation godt.

“Det betyder jo netop, at man erobrer byen på folkets vegne. Man overtager det som kollektiv, og så kan man selv styre det på demokratisk vis i fællesskab. Så kan man genopbygge den eller genskabe den ud fra menneskelige behov.”

En ny besætterbølge?

Rene Karpantschof troede egentlig, det var slut med BZ-bevægelser efter 80’erne,  hvor gamle huse blev opkøbt eller revet ned, så der ikke længere var nogen ledige huse at besætte. Men nu ser han alligevel et potentiale for disse bevægelser.

For det første, i forlængelse af klimakrisen, mener han, at flere mennesker ønsker at stille sig uden for forbrugerræset. Samtidig ser han flere eksempler på, at mennesker ønsker et liv med tæt kontakt og samarbejde med andre mennesker.

Han nævner bofællesskaber og mindre, kollektivt ejede landbrug som lovlige eksempler herpå. Men den slags projekter er for middelklassen, påpeger han, fordi man stadig skal have råd til at købe en ejendom. På den måde er besættelser en mulighed for, at også underklassen kan skabe selvstyrede lokalsamfund.

I Abrinken sidder de unge mennesker rundt om bordet på en søndag morgen inden et fællessmøde; nogle har været her et par uger, andre snart to måneder. Projektet kræver måske samarbejde og daglige tjanser af dem, men ingen ved bordet skal bekymre sig om husleje. 





Powered by Labrador CMS