Cykelfest indtager Ingerslevs Boulevard
Der er ingen kræfter at spare, når rytterne drøner gennem de regnvåde sving på Ingerslevs Boulevard. Knap tusind tilskuere er samlet om Jørgen Leths Mindeløb. En ny og hæsblæsende festuge tradition.
Hylende skivebremser spiller Ingerslevs Boulevard op til festuge. Feltet kaster sig ind i det våde sving, tæt nok til at styr og skuldre næsten rører hinanden. Et øjeblik ser det ud, som om den blanke asfalt kan få det hele til at gå galt.
”Måske bliver det lidt for spændende i svingene i dag,” lyder det fra kommentator, Sanne Jakobsen. Men de 35 kvindelige ryttere holder sig på cyklerne. Ud af svinget træder de hårdt i pedalerne, og få sekunder senere er de væk igen. Kun musikken, kirkeklokkerne fra Sankt Lukas Kirke og publikum under paraplyerne står tilbage.
De får dog ikke lang tid til at vente.
Omgangen på Ingerslevs Boulevard i Århus er kun 1,19 kilometer lang. Det er et gadeløb, og her er der ikke meget tid til at finde sig til rette. ”Gadeløb er jo de ægte ræs. Kvinderne har 40 minutter at gøre godt med, så der er ikke nogen kræfter at spare på, og du er hele tiden i rød zone,” siger tidligere cykelrytter, Christina Siggaard.
Det kan ses i rytternes ansigter, hver gang de passerer målportalen med langt over 45 kilometer i timen. Tempoet er så højt, at man kan mærke vindstødet i ansigtet. Blikkene er rettet fremad. Munden står åben. Og man kan næsten mærke hjerterne banke derudaf.
Aarhus Danish for cycling
Det er ikke kun rytternes hjerter, der banker på Ingerslevs Boulevard.
Knap tusind mennesker har samlet sig langs ruten, og jo tættere finalen kommer, jo mere rykker publikum frem mod afspærringerne. Øl hæves over hovederne og tilråbene bliver højere for hver omgang.
“Aarhus Danish for cycling” står skrevet på et hjemmelavet papskilt, holdt over hovedet på en jublende kvinde. Andre står med blikket stift rettet mod storskærmen og forsøger at følge med i, hvem der sidder bedst placeret.
Finalen nærmer sig, og nervøsiteten vokser langs Ingerslevs Boulevard
En sidste omgang
Tavshed i feltet. Det eneste sprog, de seks kvinder i front taler nu, er de mekaniske klik-klik-klik fra gearskiftene. 40 minutters cykelløb har sat sig i benene. Mælkesyren bider, ansigterne er fortrukne, men ingen tør slippe hjulet foran.
Så ringer koklokken rytterne ud på sidste omgang.
Langs afspærringerne rykker publikum frem. Telefoner kommer op af lommerne, og blikkene søger mod opløbssvinget. Danmarksmesteren, Amalie Dideriksen, har holdt sig til planen. ”Jeg skal prøve at sidde fremme. Og hvis det ender i en spurt, er det godt”, fortalte hun inden start.
Og det gør det. Hun sidder helt fremme.
De seks ryttere kaster sig gennem de sidste sving. Halvvejs på opløbsstrækningen rejser Dideriksen sig, som den første. Med fem forfølgere. Cyklerne vrider sig fra side til side under rytterne. De sidste kræfter bliver presset ned i pedalerne.
Ved målstregen er det næsten umuligt at se forskel. Men så ryger armene i vejret på Amalie Dideriksen. Hun vinder med en knap en kvart cykellængde, slipper styret og jubler, mens publikum langs Ingerslevs Boulevard bryder ud i råb og klapsalver.
Bag hende triller de øvrige ryttere over stregen med åbne munde og tunge ben.
Skivebremserne hyler ikke længere. Men det gør Ingerslevs Boulevard.