Cykelmekanik er en loyalitetssag - ligesom tatoveringer

”når man vokser op i en lille landsby, lærer man at gøre tingene selv. Såsom at reparere en cykel! Jeg tænkte ikke på det som en særlig skill.” 

Hubert voksede op i Polen, men kom til Danmark for fjorten år siden. Efter at været i lære hos en cykelmekaniker, åbnede han sit eget sted.

”Jeg åbnede butikken lige før pandemien. Det var en vild tid. Alt for få mennesker, alt for få kunder. Jeg bliver trist, når jeg tænker på alle de butikker, der ikke overlevede. Det kunne have været mig. But here I am, still kicking!”

Langs væggene hænger dæk og reservedele. Gulvets træbrædder forsvinder næsten under nogle sorte skumplader og et stort tæppe prydet med butikkens logo.

Huberts første tid som butiksejer var ikke nem. Den måned landet lukkede ned, omsatte butikken for 50 kroner.

”Jeg skulle til at lukke butikken og gå hjem, da en sygeplejerske kom ind ad døren. Hun skulle bruge en ekstra cykelslange, fordi hun var nødt til at cykle til hospitalet. Hun var min eneste kunde den måned.”

Hubert overtog stedet efter den cykelmekaniker, han havde været i lære hos.

”Grunden til at jeg bliver her er community! Nogen vil nok sige ’det er bare en cykelbutik’, men det er det ikke. Folk er loyale mod deres cykelmekaniker. I mean… hvis du er langt væk og har et fladt dæk, vil jeg sige ’er du insane, tag den nærmeste cykelmekaniker, det er er cool! Men jeg sætter pris på, når folk kommer tilbage.”

Han sammenligner det med at finde den helt rigtige tatovør.

”Det her er en karakter fra en bog, jeg har været fan af, siden jeg var barn. Det er nærmest polsk kulturarv.”

Han peger på illustrationen af en kvinde, der fylder hele hans underarm.

”Det er fra The Witcher. Du har nok set den på Netflix. Jeg er ikke stor fan af Netflix.”

Han peger på tatoveringens andre elementer, nogle hvide symboler, der viser sig mellem de farverige baggrunde.

”Det var svært at finde den rigtige tatovør. De skal forstå ens vision. De fleste tatovører laver outlines, men det vil jeg ikke have.”

”Du glemte at stille det vigtigste spørgsmål – hvorfor butikken hedder Scorpio!”

Hubert rejser sig op, og et skævt smil tager plads under skægget.

“It’s because all the other shop names are so damn boring!”

Dele af teksten er oversat til dansk