De få der ikke kom for at hylde Vanopslagh

”Jeg forventer sjov, godt humør og så er Alex en god fortæller, der bliver nok en masse historier” siger 21-årige Frederik Brøndum imens han står i køen til Rustik Bar.

Der er prop fyldt på Rustik Bar denne fredag eftermiddag. Det er her hvor arrangementet: fyraftensøl og røverhistorier med Alex Vanopslagh afholdes. Solen står højt over Åboulevarden, men indenfor er lyset blåt, bassen tung og stemningen tæt af forventning. De fleste i køen ligner nogle, der kunne være med i Liberal Alliances kampagnevideo. Unge, energiske og klar på både øl og politisk fællesskab. 

Generationskløften ved bordet

Efter ID-tjek og et blåt armbånd, bliver Frederik Brøndum og kæresten Nicoline Wulff ledt ind af Rustiks smalle gang, flankeret af valgplakater af Alex Vanopslagh med håndskrevne autografer. Inde i baren bliver øl skænket i et tempo, der hører midnatstimerne til.

På bordene i lokalet ligger flyers med LA’s partiprogram med teksten: ”Vil du være med til at genrejse det Borgerlige Danmark?”

Rundt omkring bordene sidder folk i større grupper og de fleste med en øl i hånden. Ikke Frederik Brøndum og kæresten. De finder en plads i hjørnet og ender ved siden af et ægtepar, der skiller sig endnu mere ud end dem selv: Ken og Inge Teglgaard på 73 år.

”Vi kommer ikke til at være her så længe, men vi er kommet for at bakke op og høre Alex tale” siger Ken Teglgaard, der er medlem af partiet på sjette år.

Han kan godt lide Vanopslagh og den måde han taler til befolkningen.

”Jeg kan godt lide, at Alex taler folk op. Det er både de unge og de ældre. Han er en af de eneste politikere, der stadig er optimistiske”. Siger Ken Teglgaard.

Fra forventninger til virkelighed

Frederik Brøndum håber, at arrangementet kan give ham et indblik i både personen og politikken. 

”Jeg er ikke særlig klog på Liberal Alliance eller Alex Vanopslagh. Jeg er her, fordi jeg gerne vil have noget be- eller afkræftet.”

Nicoline Wulff er mere forbeholdene:

”Jeg har det ambivalent med sådan nogle arrangementer, fordi hvor meget handler egentlig om politik – og hvor meget handler om personen?”

De spørgsmål begynder at nage mere som eftermiddagstimerne skrider frem.

Røverhistorier, puchlines og jubelråb

Da Vanopslagh endelig træder ind, vender hele lokalet sig. Han stiller sig afslappet ved siden af DJ-pulten og løfter en Ceres flaske øl mod publikum for at indikere en skål.

”TV 2 ville gerne have haft en mikrofon på mig, men så kan jeg jo ikke fortælle mine røverhistorier”. Griner han.

”Mette hun roser mig for at jeg kan lide hende. Det er lige præcis det, der ikke må ske. Det er det, jeg kalder pep-the-dog politik. Det var det trick Mette Frederiksen prøvede at bruge mod mig. Rent og skær et manipulationsforsøg”.

Publikum brøler ud i grin. Beundringen i rummet er nærmest fysisk.

Mudderkastning eller meninger?

Da Vanopslagh afslutter med et ”Kom op og få en øl af mig i baren!”, eksploderer lokalet. Køen af unge mænd mod bardisken vokser med det samme.

Frederik Brøndum bliver siddende.

Nicoline Wulff ryster let på hovedet:

”Jeg synes der er meget mudderkastning. Arrangementet bekræfter min fordom om, at der er meget fokus på at danne opposition og have meninger mod andres forslag frem for faktisk at positionere sin egen politik” Siger hun.

Frederik Brøndum nikker til kærestens udsagn.

”Jeg har respekt for Alex og hans karisma, men jeg vil ikke stemme på ham.” slår Frederik Brøndum fast. På trods af, at han sidder i et rum fyldt med LA-tilhængere.

Afklaring i stedet for overbevisning

”Formålet med i aften er jo nok at få stemmer, men jeg skal opleve det selv, før jeg kan have en holdning” sagde Frederik Brøndum inden arrangementet.

Men for ham bliver arrangementet ikke det folkelige politiske indblik, han måske havde håbet på. Men afklaring fik han.

Da han og kæresten er ved at være klar til at gå, er hans holdning ikke længere flydende. Den står lysende klar.

Fyraftensøllen blev ikke til et politisk gennembrud. Men den blev til en afklaring.