De kan ikke stemme ved valget i Israel – men valget kan ændre deres hverdag
Mens israelerne går til valgurnerne 27. oktober, følger palæstinensere på Vestbredden valgkampen fra sidelinjen. De har ikke stemmeret ved det israelske valg, men beslutningerne i Jerusalem kan få direkte betydning for deres liv. For den palæstinensiske journalist Tasneem Zidan er det et paradoks, hun oplever på tæt hold.
I Ramallah følger Tasneem Zidan med i det israelske valg.
Men hun kan ikke selv sætte sit kryds.
Som palæstinensisk borger på Vestbredden har Tasneem Zidan ikke stemmeret ved valget til det israelske parlament, Knesset. Det israelske valg er fastsat til 27. oktober 2026, og stemmeretten er knyttet til israelsk statsborgerskab.
Alligevel har valget betydning for hendes hverdag.
”De har nogle politikker over for palæstinenserne, som påvirker vores dagligdag,” siger Tasneem Zidan.
Tasneem Zidan er uddannet inden for massemedier fra Birzeit University og arbejder blandt andet i medieafdelingen hos den palæstinensiske valgkommission. Hun arbejder også som grafisk designer på et lokalt medie.
Hun følger derfor valget både som palæstinenser og som journalist.
For Tasneem Zidan er det netop modsætningen mellem manglende stemmeret og politisk indflydelse, der gør det israelske valg relevant.
”Det er en ny måde at se på, hvorfor vi ikke kan stemme på den person, som skal træffe de beslutninger, der påvirker vores liv,” siger Tasneem Zidan.
Et valg, der mærkes i hverdagen
I den aktuelle valgkamp handler det for mange palæstinensere ikke nødvendigvis først og fremmest om de israelske politikeres indenrigspolitiske programmer. Det handler også om, hvordan den kommende regering vil forholde sig til Vestbredden.
I en reportage fra Vestbredden beskrev The Jerusalem Post i september, hvordan flere palæstinensere følger det israelske valg tæt, fordi de oplever, at beslutninger truffet i Jerusalem påvirker deres økonomi og dagligdag. En palæstinensisk offentlig ansat fortalte avisen, at lønnen i den palæstinensiske administration nogle gange kun bliver udbetalt delvist.
Det er en ny måde at se på, hvorfor vi ikke kan stemme på den person, som skal træffe de beslutninger, der påvirker vores liv
Det er også økonomien, Tasneem Zidan fremhæver, når hun fortæller om, hvad der fylder blandt palæstinensere på Vestbredden.
Hun peger blandt andet på de mange palæstinensere, der tidligere arbejdede i Israel, men som mistede adgangen til deres arbejdspladser efter 7. oktober 2023.
”Folk er mere bekymrede for de her ting end for, hvad der foregår i det israelske samfund,” siger Tasneem Zidan.
Israelske og palæstinensiske økonomier er samtidig tæt forbundne. Ifølge Reuters går omkring 90 procent af den palæstinensiske handel gennem Israel, mens israelske banker årligt håndterer transaktioner for den palæstinensiske administration på omkring 51 milliarder shekel. Israelske banker har i september indgået en aftale om at fortsætte de nødvendige bankforbindelser med palæstinensiske banker frem til udgangen af 2026.
Dermed er valget ikke kun et spørgsmål om israelsk indenrigspolitik. Sammensætningen af den kommende israelske regering kan også få betydning for forholdet til den palæstinensiske økonomi.
For Tasneem Zidan er det dog ikke kun økonomien, der gør det israelske valg relevant, men spørgsmålet om, hvor meget hendes egen hverdag og hendes arbejde som journalist bliver påvirket af beslutninger, hun ikke selv har indflydelse på.
Tasneem Zidan fortæller, at hun som journalist på Vestbredden ikke frit kan rejse ind i Israel for at dække politiske begivenheder.
”Som journalist er der ikke mulighed for at søge om tilladelse,” siger Tasneem Zidan.
Restriktionerne på journalisters arbejde er også beskrevet af internationale medier og presseorganisationer. I juni skrev Le Monde, at den franske RFI-journalist Alice Froussard blev nægtet adgang til Vestbredden via Israel. Avisen beskrev det som et yderligere pres på udenlandske journalisters mulighed for at arbejde i området.
Tasneem Zidan fortæller også, at hun kender journalister, som er blevet tilbageholdt eller såret, mens de dækkede begivenheder på Vestbredden.
Hun beskriver samtidig, hvordan journalister skal navigere mellem forskellige former for pres. Ifølge Tasneem Zidan kan både israelske myndigheder og de palæstinensiske myndigheder reagere på bestemte formuleringer eller emner.
”Når jeg skriver som journalist til det palæstinensiske publikum, skal tonen passe til mit samfund,” siger Tasneem Zidan.
To valg – To forskellige indflydelser
Mens Tasneem Zidan ikke kan stemme ved det israelske valg, står hun selv til at kunne stemme ved det palæstinensiske parlamentsvalg, der efter planen skal afholdes 28. november.
Ifølge den palæstinensiske valgkommission er omkring 2,97 millioner palæstinensere registreret som stemmeberettigede til valget. Det er det første parlamentsvalg siden 2006.
For Tasneem Zidan er det valg derfor også vigtigt.
”Jeg tror, vi har brug for det her skridt, så palæstinenserne kan vælge, hvem der skal regere dem,” siger Tasneem Zidan.
Når jeg skriver som journalist til det palæstinensiske publikum, skal tonen passe til mit samfund
Men også det palæstinensiske valg er tæt forbundet med israelsk kontrol. Det palæstinensiske Center for Policy and Survey Research har blandt andet peget på usikkerhed om valgets gennemførelse i dele af Vestbredden og Østjerusalem på grund af Israels kontrol over områderne.
Samtidig er udviklingen på Vestbredden allerede tæt knyttet til den israelske valgkamp. Reuters rapporterede i september, at Israel har udvidet udbuddet af boligenheder i det omstridte E1-område på Vestbredden. Udbuddet skal efter planen åbne 25. oktober – to dage før det israelske valg.
For Tasneem Zidan er spørgsmålet derfor ikke kun, hvem der vinder et valg, hun ikke selv kan deltage i.
Det handler også om, hvorvidt hun og andre palæstinensere får mulighed for selv at påvirke deres politiske fremtid.
”Jeg håber virkelig, at vi en dag kan leve frit i vores land, hvor vi kan tale frit som journalister og ikke være bange,” siger Tasneem Zidan.
