“Kyllingen er kommet hele vejen fra Rumænien” siger kvinden i Gannitrøjen, mens hun tager kyllingen ud af den brune kasse, den er blevet fragtet i. Den har kun været undervejs i to døgn og er kommet med posten fra hendes mands familie i Rumænien. Det er en delikatesse, da familien selv har opdrættet den. Hun lægger den indpakkede kylling ind i køleskabet ved siden af karrysildene. Kvinden er Oana Toma. Hun bor i den lille vestjyske by Ramme, lidt udenfor Lemvig. Her bor hun med sin mand George og deres tre teenagebørn. Men vestkysten har ikke altid været deres hjem. Engang boede de meget længere østpå. Nærmere præcist: 2094 km længere østpå.

Vestkysten har fået nye stemmer – og de kommer langvejs fra. Nye sprog blander sig med vestjysk dialekt og langsomt ændrer Vestjyllands ansigt sig. Med stille skridt fra øst mod vest.

I årtier har vinden fra Vesterhavet blæst over landsbyer, der langsomt tømmes for liv.

Ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden er 100.000 med dansk oprindelse forsvundet fra yderkommunerne siden 1985. Men mens stilheden breder sig, spirer nye stemmer. 110.000 indvandrer og deres børn har slået rødder i de samme 35 kommuner - mange af dem er fra Østeuropa. Når der kommer én flytter, trækkes flere til. De fylder huse, holder skoler åbne og giver arbejdspladser puls, dér hvor mørket ellers truede med at tage over. De kommer for arbejde, for billige boliger og for drømmen om en stille eksistens tæt på havet. 

Kædemigration betyder, at når en indvandrer, kan det være at flere følger. Netværk gør det nemmere, at overskue mulighederne i området. Der er en tendens til, at man bosætter sig i nærheden af nogen, der ligner en selv.

Marie-Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden

Helt ude ved kysten, hvor bølgerne fra Vesterhavet slår op mod de hvide klitter og lugten af tørfisk hænger i luften, ligger den gamle fiskeriby Lemvig. Det er én af de byer på vestkysten, der har kunnet mærke en befolkningsnedgang de seneste årtier.

Urbanisering presser yderområderne

Når studenterhuerne er lagt på hylden, vender blikket mod jævnaldrende i storbyerne.  “Unge mennesker søger typisk mod byerne, når de er færdige med gymnasiet og skal til at have en uddannelse. Og så er der ret mange, der ikke vender hjem igen.” siger Marie-Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden.

Urbaniseringen har vi efterhånden set i en lang årrække og er ikke udelukkende et dansk fænomen. Det sker over alt rundt om i verden, at storbyerne skaber en tiltrækningskraft. 

Arbejdskraft giver nye muligheder 

I en anden vestjysk kommune, Skive, er arbejdsløsheden nede på 1,7%.“Vi har en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i hele landet. Derfor har vi også brug for hænder til vores virksomheder” siger Goska Rasmussen, der sidder i byrådet i Skive for Venstre.  

Skive Kommune er ikke den eneste kommune i Vestjylland med en lav arbejdsløshed. Faktisk er arbejdsløsheden generelt lavere i de vestjyske kommuner sammenlignet med resten af landet. Og det er netop her, at de østeuropæiske indvandrer bosætter sig, hvilket er til stor fordel for området.

Goska forklarer, at østeuropæerne er en attraktiv arbejdskraft, da det, ifølge hende, simpelthen ligger i deres blod, at man gør sit arbejde bedst muligt. Hun uddyber, at hun ser dem som et folk, der er gode til at tilpasse sig, pligtopfyldende og ikke har noget imod overarbejde. Og at denne kultur kommer fra deres lange historie med kommunismen og deres kamp for gode arbejdsforhold.

Russisk, fransk og vestjysk 

Det østeuropæiske par, Oana og George Toma, kom oprindeligt til Danmark for at arbejde i et par år, inden de ville hjem til Rumænien igen. Den danske krone rakte langt i Rumænien i 00’erne. Dengang arbejdede de i landbruget, men har siden fået arbejde i store virksomheder på egnen. 

Oana og George lærte russisk og fransk i skolen, så deres kommunikationsmuligheder var minimale, da de kom til Danmark. I begyndelsen øvede de dansk med deres kollegaer og ved at se dansk fjernsyn. Da de fik børn og besluttede sig for at slå sig ned permanent, begyndte Oana i sprogskole. Kommunen tilbyder gratis danskundervisning til dem som flytter til fra udlandet. 

Ifølge Goska Rasmussen, der udover sin rolle som byrådsmedlem, også er leder af sprogcenteret i Skive, er cirka halvdelen af kursisterne fra Østeuropa. Mange er dog ikke besluttet på at blive boende i området, så de gør ikke brug af uddannelsesretten, der udløber efter 5 år. Herefter er uddannelsen selvbetalt, selvom mange arbejdspladser betaler for deres ansattes danskundervisning. 

Det er ikke uden grund, at arbejdspladserne er villige til at betale for sprogundervisningen. En undersøgelse fra Vive viser at 24% har en negativ indstilling til nye kollegaer med manglende danskevner. Det er særligt en social udfordring, da kollegaerne har sværere ved at tale om hverdagsting i pausen. 

Skoler og butikker drejer nøglen rundt 

Når børnestemmerne forsvinder, lukker dørene til klasselokalerne og afstanden stiger til den nærmeste skole. Sidste sommer lukkede Klinkby skole, der ligger knap syv kilometer udenfor Lemvig, efter et enstemmigt byråd.

Ikke kun folkeskolen er truet på vestkysten. Lemvig Gymnasium er ét af de 10 gymnasier, der står til at lukke i 2035 grundet mangel på elever. Det fortæller undervisningsminister Mattias Tesfaye. 

I butikkerne går udviklingen den samme vej. “Man jo se, at det nogle steder kan være en udfordring at fastholde en dagligvarebutik, som jo ikke bare handler om dagligvarer. Det er medicinafhentninger, pakkeposter og alt muligt andet, så det er også en livsnerve” siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd og sidder i byrådet i Lemvig Kommune for Venstre. 

Billigere boliger tiltrækker tilflyttere 

“Befolkningstilbagegangen påvirker også boligsalget”, siger Steffen Damsgaard. Her ser de, at de i forvejen små landsbyer, bliver endnu mindre. Det påvirker især boligsalget, hvis der bliver sat flere huse til salg, end der bliver købt. Så presses huspriserne ned.

Men for netop nogle, er lave boligpriser en mulighed. Og for det østeuropæiske par er tanken om landsbylivet ikke skræmmende, som så mange danskere synes. I Østeuropa er der mange steder langt mellem de store byer, og de er derfor vant til at køre langt, når de skal fra A til B. 

Østeuropæiske tilflyttere holder liv i Vestjylland 

Hos ejendomsmæglerne, kan man tydeligt mærke udviklingen. “Vi har en del gode østeuropæiske købere fra både Rumænien, Polen og Ukraine” siger Torben Sørensen, der er daglig leder og ejendomsmægler ved John Frandsen i Lemvig.

De køber især i hans område, da de kan få “meget hus for pengene”. Og så lever de anderledes end os danskere, mener han. De er gode til at spare op og bruger mange år på det. “I modsætning til os danskere kan de også godt spare den ekstra bøf væk” siger han.

Med en tæt voksende befolkning af østeuropæere i et begrænset område, kan det gøre kontakten til danskerne mindre. Det kan på sigt blive en ulempe for både lokalsamfundet og indvandrerne selv, hvis de bliver mindre integreret i lokalområdet, peger Marie-Louise Schultz-Nielsen på. 

Dog lader det ikke til, at det er tilfældet i Vestjylland. Steffen Damsgaard ser at østeuropæerne påvirker det lokale bybillede positivt. Det ligger dybt forankret i dem, at de gerne vil have, at deres børn får den bedste fremtid. Derfor deltager de ofte i foreningslivet. Her bliver børnene en del fodboldholdet eller går spejder, hvor de møder nye kammerater. Når børnene deltager i foreningslivet, møder forældrene også automatisk andre forældre, som de falder i snak med. “Faktisk har foreningslivet vist sig at være rigtig god til at integrere udlændinge og deres børn” afslutter han.

Tilbage i køkkenet i Ramme stiller Oana en cozonac på spisebordet. “Det er en rumænsk julekage, som Georges mor har bagt” siger hun. Der er pyntet op til jul i alle rum, og på fjernsynet spiller en video af en pejs. Med det samme kommer George hen til kagen og snupper et stykke. “Jeg kan rigtig godt lide at deltage i aktiviteter nede i hallen. Det kunne George også godt bruge” siger Oana, mens hun griner.