De sparede i otte år og købte huset kontant. Så åbnede en afgrund af frihed

Thea og Stefan har boet i parcelhuset i Nykøbing Falster i tre måneder. Stefan har sagt sit job op. Den økonomiske frihed de har arbejdet på i otte år, har de opnået.

Men den helt store forløsning lader vente på sig. Gulvene er dækket med malertape, nyindkøbte fyldningsdøre er stablet op ad væggen og i et hjørne har sønnen fået en borg, bygget af pap fra byggematerialer. Det store bord i stuen er kombineret spise- og arbejdsbord. Der bliver serveret postevand fra hanen.

"Det er stadig vildt at tænke på. Det her er vores eget. Der er ikke banker eller realkreditinstitutter inde over. Der er ikke nogen, der kan komme og sige noget som helst," siger Stefan.

"Det er jo en selvfølge, at man tager et lån for at købe hus. Det gør man bare," siger Thea.

Bestem selv

Det var Stefan der fik idéen. Han var startet på en kontoruddannelse men var demotiveret. På nettet læste han om andre der jagtede økonomisk frihed – spar op, investér, lev af afkastet og bestem selv hvor meget du vil arbejde.

Thea var skeptisk, til at begynde med.

"Det var mest det med at investere så mange penge i håbet om at få nogle muligheder en gang i fremtiden. Det var meget hypotetisk," siger Thea.

"Vi skulle finde en måde hvor det ikke bare bliver total restriktion, så man knækker på det. Det var en længere proces, hvor vi fandt ud af det sammen."

I praksis har det betydet stramme budgetter, der er blevet holdt, måned for måned. Der holder ingen bil i garagen – i stedet har de købt en ladcykel. Udlandsrejser begrænser sig til nabolandene.

Har set hvad stress kan gøre

Både Thea og Stefan har haft stress inde på livet. Stefans mor endte sit arbejdsliv med en stresssygemelding.

”Min mor har haft stress flere gange, og jeg har kunnet se, hvordan det har påvirket hendes arbejde. Hun gik på pension for et par år siden. Men de sidste fem år var hårde,” fortæller Stefan.

”Jeg tror ikke det har påvirket mig så meget personligt. Men jeg har set, hvad det gør at være afhængig af en arbejdsplads, der i sidste ende er ligeglad med dig.”

Også Thea har oplevet hvad stress kan gøre. Både hendes far og mor har været udfordret i deres arbejdsliv.

”Begge mine forældre er uddannede pædagoger. De er begge rigtige arbejdsheste og for min mor var det et kald. De blev begge slidt ned og min far valgte at gå på efterløn tidligt. Min mor blev ramt af stress flere gange,” siger Thea og fortsætter:

”Da jeg voksede op og så hvad arbejdet gjorde ved mine forældre, tænkte jeg at sådan et liv, vil jeg ikke have.”

Thea og Stefan er ikke alene om at drage den konklusion. Den amerikanske journalist Anne Helen Petersen beskrev i 2019 millennials som "the burnout generation". En generation der har internaliseret følelsen af aldrig at blive færdig med arbejdet, og som nu stiller krav om fleksibilitet, mening og frihed.

Økonomisk uafhængig

Da de i 2018 besluttede sig for at blive økonomisk uafhængige, satte de flere konkrete mål: en investeret opsparing på 3,4 mio. kr. og et hus inden 2025 var to af dem. Begge mål er nu nået.

"Vi snakker løbende om hvornår nok er nok. Vi ved godt at 3,4 mio. er i underkanten. Måske er tallet en million højere. Men det er svært at vide præcist."

Selvom de har vænnet sig til at leve nøjsomt, er der ting de savner. Thea drømmer om Japan. Stefan drømmer om en bil:

"Hvis jeg slet ikke skulle tænke på penge, så ville der stå en bil derude. Det er bare mere bekvemt."

Thea arbejder stadig i en 30-timers stilling og skriver fantasy-litteratur ved siden af. Planen var at hun også skulle sige op når de var faldet til. Men hun er kommet i tvivl.

"Jeg har fundet ud af at jeg er meget ekstrovert. Jeg har brug for menneskelig stimuli og er bange for at jeg vil savne kollegaerne hvis jeg siger op. Og så savner jeg København. Jeg har fjernet mig fra mit netværk, og det er hårdt. Jeg var godt klar over det, men det er noget andet når man står i det."

Nyder stilheden

Stefan har det anderledes. Han er fra Falster og har familie i Nykøbing. Garagen er ved at blive omdannet til atelier, så han kan male. Han nyder stilheden og den langsommere rytme.

"Lige nu går tiden med at sætte hus i stand. Og med bare at tage tingene i et langsommere tempo. Der er god tid til at handle ind, beslutte hvad vi skal spise, tage op i byen. Det synes jeg er rigtig rart. Det er jo det, vi hele tiden har arbejdet hen imod."

De er enige om at give Nykøbing en chance. Men der er ingen garanti for at det liv de drømte om, også er det liv de vil have.

"Jeg tænker at det er det, vi er ved at finde ud af. Og jeg tror ikke der er et klart svar lige nu," siger Stefan.

Han er dog ikke bange for at det var et forkert valg.

"Hvis vi beslutter at Nykøbing alligevel ikke er for os, eller at jeg fx får lyst til at arbejde igen, kan det vel ikke skade at vi er gældfri og har nogle millioner på kontoen," slutter Stefan og smiler bredt.