Demokratiet på skæve ben: Folketinget ligner stadig ikke Danmark

Når vælgerne inden for det næste år igen skal til folketingsvalg, bliver det ikke kun et spørgsmål om rød eller blå blok. Det handler også om, hvem der overhovedet stiller op – og dermed hvem der får adgang til magten i Danmark.

En analyse fra Institut for Menneskerettigheder, Fremgang og stilstand i toppen af dansk politik,  viser, at repræsentationen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund fortsat er lav. Ved valget i 2022 havde 4 procent af kandidaterne en minoritetsbaggrund, selv om indvandrere og efterkommere udgør omkring 16,3 procent af befolkningen. Andelen har stort set stået stille siden 2007, selv om befolkningens sammensætning i samme periode har ændret sig.

Når magten forbliver hos de samme

Rapporten peger på, at Danmark ligger lavere end de øvrige nordiske lande, når det gælder repræsentation af personer med etnisk minoritetsbaggrund. I Folketinget og blandt ministre er denne gruppe kun i begrænset omfang til stede. Ifølge rapporten har udviklingen været præget af mindre ændringer, men også længere perioder, hvor fordelingen har været uændret.

Demokratiet på smalle ben

Rapporten understreger, at underrepræsentationen af kandidater med minoritetsbaggrund ikke kun er et spørgsmål om tal, men om demokratiets kvalitet. Når bestemte grupper er overvejende fraværende i det politiske system, risikerer perspektiver fra en del af befolkningen ikke at blive repræsenteret. Rapporten peger på, at udviklingen ofte går i stå, fordi partierne ikke systematisk inddrager mangfoldighed i deres kandidatudvælgelse. Med et valg inden for det næste år bliver spørgsmålet derfor, om partierne vil gribe chancen for at stille med en bredere kandidatliste? – eller om vælgerne endnu engang sender et Folketing til Christiansborg, der kun afspejler en del af Danmarks befolkning.