Det analoge er blevet en digital identitet
Det er blevet moderne at være analog. Problemet er bare, at det også skal vises online. Det skaber et paradoks, hvor ønsket om at slippe fra det digitale stadig bliver en del af det digitale liv, mener ekspert.
Gen Z søger mod det analoge. Det kan hænge sammen med, at det analoge tilbyder dem en anden måde at engagere sig i verden og skabe fællesskaber på. Mens meget af deres hverdag foregår over skærmen, kræver det analoge mere tid og nærvær.
Det betyder dog ikke, at de helt fravælger det digitale. De dokumenterer nemlig også det analoge liv på sociale medier. Og her opstår paradokset: De søger det analoge som et alternativ til en digitaliseret hverdag, men deler stadig deres analoge interesser digitalt.
En stor del af deres sociale relationer og fællesskaber findes i høj grad på de sociale medier og det skaber en hverdag, hvor man konstant er tilgængelig og bliver eksponeret for andres liv.
Jan Løhmann Stephensen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, mener, at der er tale om en modreaktion, og at det derfor kan skabe et behov for det analoge.
“Gen Z er en generation som er blevet tudet ørerne fulde med, at alt bare skulle digitaliseres og flyttes over for på platforme. Så det er helt sikkert en modreaktion eller trætheds reaktion," siger Jan Løhmann Stephensen.
Savnet til det taktile og besværlige
Det analoge kan tilbyde en anden måde at opleve verden på, som føles mere bevidst og personlig. Det kræver for eksempel, at man fysisk sætter en plade på pladespilleren, venter på at filmen bliver fremkaldt eller fordyber sig i et håndværk. På den måde forudsætter det analoge, at man selv er en del af processen og arbejder fysisk med det.
Men det analoge er dermed ikke nødvendigvis det nemmeste. Det kræver ofte mere tid og tålmodighed. For hvor det digitale kan opdateres eller udskiftes, skal man med det analoge selv justere, reparere eller lære at bruge det. Det kan derfor fungerer som et pusterum fra det digitale.
“Det er ikke uden grund, at folk signalerer, at de er trætte af det digitale. Så på den måde er det ikke underligt, at man har et behov for at gå den anden vej. Der får man livsmæssigt noget ud af at strikke eller høre vinylplader. Der er en taktilitet, en fysisk ting, som vi bliver lidt udsultet omkring,” forklarer Jan Løhmann Stephensen
En hobby med social værdi
Selvom Gen Z søger mod en mere nærværende og analog hverdag, deler de stadig deres analoge interesser på sociale medier. Jan Løhmann Stephensen forklarer, at det at vise de analoge interesser frem på nettet også kan handle om at signalere, hvem man er, og søge anerkendelse:
“Vi er i stigende grad fokuseret på at fremstå unikke. Det er en social kapital. Man forsøger at vise, at man har god smag eller lever et spændende liv. Derved opnår man social kapital, som er en form for anerkendelse.”
En interesse kan dermed få social værdi gennem den måde, den bliver mødt på af andre online. Når hobbyerne kommer ud og bliver testet i sociale fællesskaber, kan det være en måde at udmærke sig på og opnå status:
“Det handler i virkeligheden ikke så meget om kassettebånd eller analog fotografi, men i højere grad om de sociale koder og det, man kan signalere,” siger Jan Løhmann Stephensen.
På den måde bliver man næsten ambassadør for sin hobby. Samtidig kan det være med til at fortælle andre en historie om, hvem man er.