”Det er en af de få sportsgrene, hvor hygge og seriøsitet kan gå hånd i hånd”

Bolden ligger helt stille ved angriberen. Svirpene fra stængerne er forsvundet, og hænderne hviler på håndtagene. Alle øjne er rettet mod bolden. Ingen kigger på hinanden. Ingen siger noget. Med venstre ben foran det højre og kroppen bøjet ind over bordet afventer Marco Frøkjær Weise et udfald fra sin modstander. Blikket har et urokkeligt fokus, klar til at slå til. Marco rykker stangen frem og tilbage i små, hurtige bevægelser. 2-3 centimeter til hver side. Bolden ligger låst ved angriberens fødder. 

Ved siden af ham står hans makker August. I et kort sekund løfter han blikket fra bordfodboldbordet og skuler mod nedtællingen på tv-skærmen. Om lidt er kampen slut. August sænker blikket igen. Så smadrer Marco til den. Et højt klonk skyder gennem lokalet, og korkbolden rammer træet med et smæk. Stolpe. ”Fuck man!” udbryder Marco. Ærgrelsen viser sig kort i hans ansigt, mens August rynker brynene. De er dog hurtigt videre. Bolden er stadig i spil.

Burner Cup

Marco Frøkjær Weise er én af 12 deltagere til aftenens bordfodboldturnering i lokalerne på Frederiksbjerg. Turneringen, Burner Cup, bliver arrangeret af Århus Bordfodbold Forening og afvikles hver anden torsdag. Turneringen er bygget til tempo. Ingen ventetid, konstant spil. Højst 10 sekunder med bolden, 10 sekunders timeout og 30 sekunders pause mellem sættene. Turneringen indledes med tre kampe bedst af fem sæt, som afgør stillingen for aftenen. Derefter matches holdene efter placering, hvor nummer ét og to spiller om førstepladsen i den afgørende kamp.

Fællesskabet i fokus

Deltagerne ankommer drypvis til lokalet, der ikke er meget større end en toværelseslejlighed i det centrale Aarhus. Den skurrende lyd fra et bordfodboldbord, der bliver skubbet hen over gulvet, overdøver den ellers bløde stemningsmusik fra højtaleranlægget. Fem borde fylder rummet. Nogle er drejet en smule på skrå, andre er stillet helt lige. På væggene hænger billeder fra tidligere turneringer og events. Minder der omkranser hele rummet.

Snakken går. Deltagerne hilser på hinanden med håndtryk og velkendte replikker. ”Hvordan står det til?” spørger en af mændene. Det er tydeligt, at de fleste har stået her mange gange før og kender hinanden godt.

27-årige Marco Frøkjær Weise har spillet bordfodbold i over to år og blev introduceret til sporten og foreningen af sin kollega på sit arbejde i Danske Bank. Nu spiller han her to gange om ugen. For Marco var det også især fællesskabet, der greb ham.

”Det er nogle virkelig gode mennesker, der kommer her. Det er sjovt at være sammen med dem, og alle er enormt imødekommende. Der er også plads til hyggebold. Nogle gange mødes vi på Sway nede i byen, spiller lidt og får en øl.”

Århus Bordfodbold Forening tæller omkring 35 medlemmer, primært mænd i alderen 20 til 50 år. Antallet har ligget stabilt på samme niveau de seneste ti år. Fællesskabet rækker langt ud over denne slags torsdagsaftener. Sidste år rejste seksten af foreningens medlemmer til VM i bordfodbold, og her lærte de hinanden endnu bedre at kende. Både ved og væk fra bordet.

Kampen bryder løs

Turneringen sættes i gang. Marco Frøkjær Weise hiver sine egne røde gummi håndtag op af lommen, og placerer dem. Giver August en knuckle. De er klar til kamp.

Den skriggule korkbold sættes i spil, og rummet fyldes straks af lyden af stænger, der rives frem og tilbage, og bolde som bliver skudt til. Med et hurtigt ryk i stangen spiller Marco bolden mellem to spillere og sender den hårdt i mål. Han tager to skridt tilbage fra bordet og nikker tilfreds, mens August klapper ham anerkendende på ryggen. August rykker markøren og giver dem et point.

Ved alle tre bordfodboldborde er stemningen intens, og koncentrationen ligger tungt i rummet. Det her er ikke hyggebold. Et øjeblik er der tvivl om, hvorvidt bolden faktisk var inde. ”Jeg synes, jeg hører lyden,” siger Marco. ”Jeg er i tvivl”, lyder det fra den kvindelige modspiller. Scoringen får lov at tælle.

Sættet er slut. Der er timeout. Marco tager et af gummihåndtagene af og sætter et nyt på. ”Det er for sløvt”, siger han. Inden spillet går i gang igen, trækker han og makkeren August et par skridt væk fra bordet. De læner hovederne tæt sammen og snakker kort om taktikken, næsten som i en håndboldkamp. Som turneringen skrider frem stiger temperaturen i lokalet, og en svedlugt begynder at hænge i luften. Turneringen fortsætter.

Konkurrence på højt plan

De tre indledende runder er færdige. Marco og August ligger side om side med et andet makkerpar. Afgørelsen må findes i straffesparkskonkurrence. Vinderen skal spille om førstepladsen. Efter få straffespark trækker Marco og August sig sejrrigt ud af kampen. Det er netop den slags konkurrence, Marco Frøkjær Weise nyder.

”Det fede er, at man konkurrerer på højt plan. Mange spiller bordfodbold på en bar, men hvis man virkelig synes, det er sjovt, giver turneringerne noget ekstra. Det er en af de få sportsgrene, hvor hygge og seriøsitet kan gå hånd i hånd”.

Det er finaletid. Deltagerne trækker tættere sammen omkring bordfodboldbordet, og nogen henter en sodavand i køleskabet. Marco får en Faxe Kondi Pink og stiller sig klar ved bordet. Bolden sættes i spil, og stængerne bliver igen flået frem og tilbage. Finalen tipper dog aldrig drengenes vej, og de må se sig slået. Deltagerne pakker deres ting sammen, og snakken går. Turneringen er slut for i aften. Om to uger er de tilbage igen.