Det er ikke grisens lidelser, der har ændret sig, men vores blik på dem

Grisen mærker den samme smerte som før. Forskellen er, at dokumentation, offentlig opmærksomhed og politisk opbakning i dag giver bedre muligheder for at skabe forandring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er stort fokus på dyrevelfærd lige nu. Spørgsmålet er, hvorfor emnet er kommet til at fylde så meget.

Jeg har talt med Peter Sandøe, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, samt tidligere formand for Dyreetisk Råd, om udviklingen.

Politikerne er tvunget til at finde den store hammer frem

Allerede i 1990'erne udarbejdede vi i Dyreetisk Råd en udtalelse om emnet, hvilket var med til at øge fokus på svinevelfærd. Siden har den ene skandalesag efter den anden sat fokus på transport af landbrugsdyr, pattegrisedødelighed og halekupering.

"Men indtil for nylig har der jo ikke været en politisk vilje til at tage den helt store hammer frem."

Det er dog fair at sige, at hvis vi går tilbage i tiden, finder vi en lang række eksempler på, at grisevelfærd er kommet på dagsordenen. Typisk i forbindelse med tv-udsendelser på DR og senere TV 2, hvor forholdene inden for blandt andet pattegrisedødelighed og dyretransporter er blevet afdækket.

Der blev allerede dengang gjort forsøg på at gennemføre stærke politiske tiltag, blandt andet da Dan Jørgensen var fødevareminister. Han tog initiativ til Svinetopmødet i 2014, et historisk møde med det formål at forbedre dyrevelfærden i dansk svineproduktion.

"Nu er der i forbindelse med svinetopmødet i 2026 nedsat en grisekommission. Foreløbig er der nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med input, og derefter skal der udarbejdes konkrete forslag. Jeg skal komme med input og bidrage med forslag."

Han forventer markante ændringer:

"Jeg gætter på, at der kommer nogle dramatiske tiltag. Min forudsigelse er, at så lukker og slukker den produktion, vi ender med at have. Det er det, jeg kalder svenske tilstande, hvor produktionen stort set svarer til hjemmemarkedets behov. I Danmark producerer vi omkring fem gange så mange grise, som vi selv forbruger."

Klimadebatten er kommet til at spille en vigtig rolle

Når det gælder klimaet, mener Peter Sandøe, at man ikke skal undervurdere, hvad der faktisk gjorde folk vrede i svinedebatten.

"Der er efter min mening to ting, som har præget debatten. Den ene var de meget dramatiske tv-udsendelser, der viste forholdene i svineproduktionen. Programmer som Hvem passer på grisene? og lignende. Der er ingen tvivl om, at der foregik ting, som var helt uacceptable, og at nogle landmænd ikke overholdt reglerne. Det tror jeg påvirkede mange mennesker."

Den anden, og mindst lige så vigtige, faktor var debatten om de plumrede farvande i 2024 og 2025.

"Her er jeg nødt til at sige, at det ikke direkte har noget med grise at gøre. Men det lykkedes at koble de to ting sammen i den offentlige debat."

Han peger på, at antallet af grise ikke nødvendigvis er afgørende for havmiljøet.

"Hvis målet er at forbedre havmiljøet, er det afgørende spørgsmål ikke antallet af grise. Det handler om, hvor meget jord der dyrkes, og hvor meget kvælstof der må udledes. Det er det, der i sidste ende styrer udviklingen."

NGO'erne har vundet kampen på sociale medier

Ifølge Peter Sandøe er flere NGO'er blevet særdeles dygtige til at bruge sociale medier som platform for deres budskaber. Det gælder blandt andet Dyrenes Beskyttelse og Anima.

Fokus på dyrevelfærd holdes konstant i live gennem sociale medier. Samtidig har Landbrug & Fødevarer haft vanskeligere ved at få deres synspunkter ud til offentligheden.

"Mens mange NGO'er er blevet meget dygtige til at kommunikere, virker det, som om Landbrug & Fødevarer stadig kæmper med at finde den rigtige tilgang."

Fakta

  • I 2024 blev over 16,7 millioner levende grise eksporteret fra Danmark.

  • Omkring 25.000 pattegrise dør hver dag i Danmark.

  • Cirka 95 % af danske grise får fortsat kuperet halen, selv om rutinemæssig halekupering er ulovlig.

Powered by Labrador CMS