“Det havde ikke været realistisk uden AI” – kunstig intelligens er allerede blevet en del af arbejdslivet

I Imperial i København er der mere gang i den end normalt. Der er gallapræmiere på den nye tv-serie King, som allerede har skabt debat.

Når den røde løber, popcornlugten og den ivrige presse er passeret, ændrer stemningen sig brat.

Midt i den veloplyste og ellers sterile biografforhal står to boder. De virker malplacerede – ligesom de to hætteklædte og maskerede mænd, der betjener dem. Det føles som at træde ind på Pusher Street på Christiania, som den så ud få år tilbage.

Ved hver bod står en parasol. På Christiania gav det mening som værn mod regn og sne. I Imperial regner det ikke, men parasollerne fuldender illusionen. Staden er rykket ind i Nordens største biograf.

Boderne og de falske pushere er en del af promoveringen for serien. De er opført af Smoker’s Choice – en enkeltmandsvirksomhed, der i omkring 20 år har solgt jointpapir og beslægtede produkter. Gennem årene har virksomheden haft tæt tilknytning til Christiania, og i aften har den genopført sit eget stykke af fristadens berømte gade.

Serien King giver et indblik i en verden, mange af aftenens gæster ellers kun kender på afstand. Derfor har man valgt en promovering, der ikke blot reklamerer for serien, men iscenesætter dens univers.

Bag kulisserne på gallapremieren

En ung mand bevæger sig rastløst rundt i forhallen få minutter før gallapræmieren går i gang. Han stopper op, kigger rundt, giver korte beskeder og haster videre igen.

For ham er det ikke en aften i biografen, men afslutningen på flere ugers arbejde.

Han hedder Adam Harder og har sammen med sin makker, Zakarias Charmouh, været med til at skabe den oplevelse, gæsterne møder i forhallen. De arbejder projektbaseret for Smoker’s Choice.

Et arbejdsliv uden faste rammer

Adam arbejder ikke ét sted og ikke med én opgave ad gangen. Ved siden af sit arbejde læser han en kandidat på CBS, men driver samtidig en portefølje af projekter for forskellige foretagender.

”Jeg har en portefølje af syv-otte projekter, som det ser ud lige nu. Jeg tror ikke, det havde været realistisk uden brugen af AI-værktøjer,” siger han.

Opgaverne spænder bredt og ændrer sig løbende. Der er sjældent tid til lange processer eller faste arbejdsgange i de projekter, han arbejder med. I stedet handler arbejdet om at kunne reagere hurtigt, når muligheder opstår – også når de gør det uventet.

Den måde at arbejde på indebærer opgaver og forventninger, som ikke fremgår af hans kontrakt eller jobbeskrivelse. Én person ender med at håndtere opgaver, der tidligere kunne have krævet flere mennesker. 

I Adams tilfælde betyder det, at han med hjælp fra kunstig intelligens (AI) både kan fungere som idéudvikler, udvikle prototyper til potentielle samarbejdspartnere og stå for kundekontakten – samtidig med, at han har syv andre projekter kørende.

Når teknologien bliver en forudsætning

I Adams hverdag er kunstig intelligens blevet et praktisk arbejdsredskab. Når han skal udvikle et visuelt udtryk eller forberede materiale til en kunde, bruger han AI til hurtigt at afprøve idéer og formuleringer, før noget bliver sendt videre.

Det er ikke noget, han er blevet oplært i, og heller ikke noget, nogen har bedt ham om at gøre. Brugen er opstået gradvist, fordi det har gjort det muligt for ham at håndtere flere opgaver samtidig.

AI gør det muligt for Adam at arbejde mere selvstændigt og løse opgaver, der tidligere ville have krævet flere hænder. Men den effektivitet har også konsekvenser: Når opgaver kan løses hurtigere, flytter forventningerne sig med. Ikke fordi nogen siger det højt, men fordi et højere tempo bliver en del af hverdagen.

Forskning bekræfter erfaringer

Adams arbejdsliv adskiller sig på flere punkter fra et mere traditionelt. Men den måde, han bruger AI på i sin hverdag, minder på flere måder om den praksis, man ser hos mange andre.

Ifølge Ole Teutloff, arbejdsmarkedsforsker med speciale i kunstig intelligens og fremtidens arbejdsliv ved Oxford Internet Institute og Copenhagen Center for Social Data Science, er AI allerede en integreret del af mange job, også selvom det sjældent er med i de officielle beskrivelser af jobfunktioner.

“Mit indtryk er, at brugen af AI er meget udbredt, men ofte ret overfladisk. Mange bruger værktøjerne fra tid til anden, uden at de har bygget helt nye arbejdsgange op omkring dem,” siger han.

Det stemmer overens med nyere forskning, der viser, at AI især bruges til afgrænsede opgaver som tekstproduktion, redigering, oversættelse og kodning – præcis den type opgaver, Adam også bruger AI til i sin hverdag.

“Teknologien er mange steder allerede i brug, men ofte på en måde, hvor den glider ind i eksisterende opgaver frem for at skabe helt nye jobfunktioner,” siger Ole.

Et kompetencekrav, der ikke altid nævnes

Kunstig intelligens er ifølge Ole Teutloff ved at udvikle sig til en grundlæggende færdighed i arbejdslivet – på linje med at kunne bruge en computer eller en smartphone.

“Der vil være meget få job, hvor AI slet ikke indgår i arbejdet,” siger han.

Hans forskning viser samtidig et paradoks. AI-kompetencer øger allerede i dag sandsynligheden for at blive kaldt til jobsamtale, men kravene bliver sjældent formuleret direkte i jobopslag. Forventningen er der, men den står ikke på papiret.

Det bekræftes af data fra Anthropic’s Economic Index, som viser, at omkring tre ud af ti jobfunktioner allerede bruger AI i en betydelig del af deres arbejdsopgaver, mens kun få har teknologien fuldt integreret i arbejdsgangene. AI bruges altså ofte i praksis, selvom den formelle ramme til tider mangler.

Samtidig peger dansk forskning på, at udbredelsen af AI ikke er ens for alle. Yngre medarbejdere bruger teknologien oftere, mens kvinder i gennemsnit er markant mindre tilbøjelige til at anvende værktøjerne i deres arbejde. Tallene peger på, at AI kan forstærke eksisterende forskelle på arbejdsmarkedet, også selvom konsekvenserne endnu ikke er fuldt belyst.

“AI gør folk mere produktive – men kun hvis de ved, hvordan de bruger det,” siger Ole og tilføjer, at forskellene kan vokse, hvis nogle grupper halter bagefter.

Fra individuelt til organisatorisk ansvar

For Adam har brugen af AI været et individuelt ansvar. Han har selv fundet værktøjerne og lært at bruge dem i takt med, at opgaverne krævede det.

Men når kunstig intelligens bliver en fast del af arbejdets udførelse – og ikke blot et personligt valg – flytter spørgsmålet sig. Det handler ikke længere kun om medarbejdernes kompetencer, men om hvem der har ansvaret for, at de bliver opbygget.

Hos ATP, der administrerer pension og offentlige ydelser for millioner af danskere, er brugen af kunstig intelligens ikke op til den enkelte medarbejder alene. Organisationen har valgt aktivt at tage ansvar for, hvordan teknologien bruges – og hvordan medarbejderne bliver klædt på til den.

Ifølge Bine Knudsen, teamleder i New Tech-teamet hos ATP, arbejder man med workshops og løbende kompetenceopbygning frem for at forvente, at medarbejderne selv finder ud af det.

“Vi ser AI som et værktøj, der skal understøtte medarbejderne – ikke som noget, der bare bliver lagt ovenpå deres arbejde,” siger hun.

Hvor Adam for eksempel har taget AI i brug for at kunne løse opgaverne hurtigt og effektivt, forsøger ATP at styre brugen gennem fælles retningslinjer og tydelige rammer.

Begge steder er AI allerede en del af hverdagen. Mens Adam bruger teknologien for at kunne konkurrere som lille aktør, arbejder ATP med at sikre, at brugen sker ansvarligt og ensartet. Det viser, at AI allerede er blevet et vilkår i arbejdslivet – også før det er blevet et formelt krav.