Det kan ikke betale sig at avancere i Forsvaret – nu mangler oprustningen de folk, der skal bære den

357 milliarder kroner. 

Så meget er der afsat til en historisk oprustning her i Danmark. Men midt i ambitionerne vokser problemerne internt. 

I forbindelse med de nuværende overenskomstforhandlinger på det militære områder har Centralforeningen for Stampersonel (CS) fredag sagt nej til den lønaftale, som arbejdsgiver, Personelkommandoen, har lagt på bordet. 

Det er anden gang på få uger, at de forlader forhandlingerne. 

CS er den største af tre fagforeninger i Forsvaret, og repræsenterer bl.a. befalingsmændene, der med andre ord er mellemlederne i Forsvaret. 

Forhandlingerne gik ud på at fordele de 275 millioner kr., som er afsat i Forsvarsforliget til at løfte lønnen for ansatte i Forsvaret. 

For mange soldater betyder lønforhøjelsen en løn på mellem 24.000 og 27.000 kr. om måneden. 

Men ifølge Jesper Korsgaard Hansen, der er formand for CS, giver det nye lønsystem ikke mening. 

Den nye aftale kan nemlig betyde, at menige konstabler kan ende med at få højere løn end de befalingsmænd, som skal lede konstablerne, oplyser CS på deres hjemmeside. 

“Det vil sige, at det ikke længere kan betale sig at være befalingsmand i Forsvaret. Det skævvrider hele systemet,” fortæller CS-formanden. 

Forsvarets bemandingsproblem

Nedbruddet af forhandlingerne kommer på et tidspunkt, hvor der allerede er bemandingsmæssige udfordringer i Forsvaret. 

I Forsvarsrapporten fra 2023 fremgår det, at “Forsvarets primære udfordring er at fastholde det personel, der er blevet rekrutteret.” 

Tal fra Forsvarets opgørelse over uforudsete afgange viser også, at flere og flere vælger at forlade Forsvaret. 

Her er antallet af afgange steget med 41 procent fra 2015 til 2024. 

Og det er et særligt problem for Forsvaret. Man kan nemlig ikke ansætte en udefrakommende medarbejder til en højere stilling i Forsvaret, som man ellers ville gøre i det civile erhvervsliv. 

“Der skal uddannes en helt ny soldat fra start af. Det tager tid. Det koster penge”, fremgår det i Forsvarsrapporten fra 2023. 

Intern undersøgelse: Løn driver ansatte væk 

Tilbage i november 2025 udarbejdede Forsvaret selv en lønanalyse, der skulle danne fagligt bagtæppe til de aktuelle lønforhandlinger. 

Konklusionen er tydelig: Lønstrukturen har i begrænset omfang tilgodeset de lavere niveauer af konstabler og sergenter, og lønniveauet tenderer til at stagnere efter flere års tjeneste. 

Herudover bliver der skrevet sort på hvidt, at Forsvaret har brug for en lønstruktur, der skal kunne fastholde medarbejdere i længere tid. Men også i højere grad skabe incitament, der kan motivere til at videreuddanne sig i Forsvaret. 

At lønnen har en helt særlig betydning i Forsvarets bemandingsmæssige krise, er tydelig i en intern undersøgelse fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som Berlingske har fået aktindsigt i. 

Undersøgelsen viser, at løn og ansættelsesforhold er hovedårsagen til, at medarbejdere flygter fra Forsvaret – det svarer 43 procent af de adspurgte. 

Flertallet af dem har “særligt udtrykt en utilfredshed med deres løn og sammenhængen mellem løn og arbejdsindsats”, står der i undersøgelsen. 

Det civile arbejdsmarked lokker

25-årige Oliver Kystol Knudsen er korporal og har været i Forsvaret lige siden 2020, men stopper nu i Forsvaret. Udover en datter og kone derhjemme, der trækker i ham, har særligt økonomien spillet en stor rolle i denne beslutning: 

“Økonomien hjælper i hvert fald ikke på lysten til at blive. Man får simpelthen ikke en løn, som man kan få i det civile.” 

Han husker en seniorsergent, der blev ringet op af Novo Nordisk. 

“Han skulle til lønforhandling over telefonen. Det havde han aldrig prøvet før. Men der tilbød de ham allerede 10.000 kr. mere om måneden, end hvad han tjente her i Forsvaret.” 

CS-formand Jesper K. Hansen mener ikke, at Forsvaret bør matche det private arbejdsmarked. Men debatten bør drejes: 

“Man hører så ofte, at det skal være et kald at være soldat. Det skal man holde op med at sige. Sådan er det ikke på andre arbejdspladser. Når man kigger på det at være ansat i Forsvaret, skal man sgu også have en løn, man kan leve af.” 

"Vi er ikke klar til noget som helst” 

Netop vandringen fra Forsvaret til det private er der som sådan ikke noget historisk nyt i. Men tager man Forsvarets nuværende tilstand i betragtning, er der god grund til at ringe med alarmklokkerne, mener Peter Ernstved. Han er forsvarsekspert, og herudover stifter og redaktør på mediet OLFI: 

“Danmarks store problem er, at vi har skåret Forsvaret ned til sokkeholderne. Nu ønsker vi pludselig et forsvar, der budgetmæssigt er dobbelt så stort som under den Kolde Krig. Det lader sig ikke gøre, for vi mangler mandskab til at bruge pengene fornuftigt.” 

Især ét kritisk område af oprustningen har man ifølge Peter Ernstved overset: 

“Det tager en generation at genopbygge et forsvar. Da man blev klar over, at lokummet brændte, burde man have sikret det vigtigste: Soldaterne. Vi må håbe, at russerne ikke kommer de næste 50 år. Vi er ikke klar til noget som helst.” 

Derfor kan det undre, at man ikke har lavet en lønstruktur, der øger incitamentet til at gøre karriere i Forsvaret. 

“Vi ser allerede konsekvenserne nu. Vi har 1. klasseelever til at uddanne børnehaveklassen. Der er simpelthen ikke nok folk med viden og erfaring. Derfor er det ubegribeligt, at man ikke for lang tid siden har fået stoppet den blødning ved at sørge for, at Forsvaret er konkurrencedygtigt – også på løn,” uddyber Peter Ernstved. 

CS skriver på deres hjemmeside i forbindelse med de afbrudte forhandlinger, at de “vil fortsætte dialogen med politikerne”. Denne uge har flere politikere netop luftet deres bekymring på Facebook. 

Men om det bliver til mere end et opslag, står endnu uklart. 

Vi har henvendt kritikken til Personelkommandoen, som svarer tilbage: 

"Vi er i færd med at orientere om overenskomstforhandlingerne internt i Forsvaret. Denne orienteringsindsats skal først være tilvejebragt, før vi kan udtale os offentligt."