"Det sværeste ved skateboard er at starte"

”Er det her der er skateducate”

Rosita Bramsen, står foran en lyserød container i Godsbanekvarteret i Aarhus. Hun har et skateboard dekoreret med katte og regnbuer under armen Det er en solrig og lun tirsdag i september, klokken er 17 og det er tid til ”skatesesh”.

Rosita bliver budt indenfor i den store lyserøde container. Containeren fungerer som klubhus og går under navnet ”Connie”.

Første gang på skateboard

Urutineret ifører Rosita sig først knæbeskyttere, en smule tvivl gør at hun først ifører sig knæbeskytterne under de løstsiddende bukser.

”Er det egentlig bedst at sætte dem indenunder bukserne eller udenpå bukserne” spørger hun.

Dybere inde fra containeren siger en af de andre kvinder: ”Jeg ville sætte dem udenpå”. Det bliver sagt samtidig med at der balanceres på et klart brugt skateboard.

Snakken går i containeren og da den falder på, hvordan de andres første gang på skateboard var, får den rutinerede skateboarder smilende pointeret at hun stod på præcis samme måde, første gang hun var hernede.

Uden videre tvivl ifører Rosita sig albuebeskyttere, håndledsbeskyttere og til sidst hjelm.

”Så er jeg klar!” Siger hun og smiler. Rosita har altid syntes at folk der står på skateboard, ser seje ud. Derfor tænkte hun at i dag var dagen, hvor hun ville starte.

Skateducate er et fællesskab for kvinder og kønsminoriteter, der hver tirsdag afholder ”skate sessions” hvor man kan komme og deltage uanset niveau. meningen er, at det skal gøre det nemmere for folk, at blive en del af skate miljøet.

"Connie"

Indenfor i containeren hænger der skateboards i tætte lag på begge vægge. På væggen til højre hænger små poloraidbilleder, ”CREW” står der som overskrift.

Til venstre hænger en plakat med en illustration af kvindekroppen. ”The organ of life” står der, illustrationen har erstattet den kvindelige livmoder med den del af et skateboard, der holder hjulene.

I bunden af containeren er et bord og nogle stole.

På væggene omkring er der malet et motiv som forestiller en figur på et skateboard.

Motivet er omringet af ord som ”yeet” og små remser som ”love, fuck, skateducate.”

I loftet hænger en farverig vimpelguirlande, halvt tapet fast, halvt viklet fast.

3,2,1 skate

”Vi skater henne på den grå plads i dag,” siger en af kvinderne, hende der står får dagens skate session.

Den grå bane er et lidt mere begyndervenligt område, der ligger 200-300 meter fra klubhuset ”Connie”.

I flok går kvinderne afsted.

Derhenne står allerede et par stykker, alle klar med deres skateboards.

Alle bliver mødt med et kram og snakken flyder mellem små grin og korte opdateringer fra hverdagen. Få minutter senere bliver skateboardene lagt på asfalten, og snakken afløses af lyden af hjul mod beton.

”Konceptet er ligesom bare at folk dropper ind når de har lyst,” forklarer Syrén.

Hun begyndte at komme til skate sessions for at års tid siden.

”Det er et fedt sted, med gode venner og nice folk,” smiler hun og afslutter.

Da sessionen begynder, er der omkring 15 kvinder, der er mødt op. Nogle iført både knæbeskyttere, albuebeskyttere, håndledsbeskyttere og hjelm, andre iført ingenting.

Nogle samler sig i grupper og øver deres Ollie. Et velkendt trick på skatebanen. Andre, kører lidt frem og tilbage. En fællesnævner for dem alle er dog et smil på læben.

Efter ti minutter kommer der to kvinder mere. En iført beskyttelse en uden.

"Må jeg se, hvordan du gør?" spørger en kvinde. Svaret kommer ikke med ord. I stedet triller den anden et par meter frem, udfører bevægelsen langsomt og peger ned på sine fødder. Et øjeblik senere står de begge og øver præcis den samme bevægelse.

Selv når samtalerne tager over, bliver skateboardene ikke sat fra sig. Nogle står og øver sig på bordene andre vugger frem og tilbage.

På den grå bane er ikke kun kvinderne fra skateducate. Banen er fyldt med mange andre på rullende køretøjer og man må en gang imellem undvige for hinanden.

"Good vibes only"

Der går sjældent mange sekunder mellem opmuntringerne på banen.

"Kom igen," råber en skater, mens en anden tager tilløb.

”Det er tæt på.” bliver der sagt mens en skater ruller langsomt forbi en anden, der næsten landede sit trick.

Folk giver anerkendende nik, der tilføjes opmuntrende kommentarer og gives highfives når tingene lykkes.

”Man skal altid give en highfive når nogen falder,” forklarer Pernille, der lige er blevet forperson i skateducate.

Hun forklarer også, at de har forsøgt at lave de her tirsdagssessions for at gøre det nemmere for kvinder, der har lyst til at prøve kræfter med at stå på skateboard. Pernille slutter af med at forklare, at interessen også har været stigende de sidste par år.

Hun beskriver det som en ærgerlig misforståelse at skate miljøet er et meget intimiderende miljø, for i virkeligheden vil folk bare gerne hjælpe hinanden til at blive bedre.

Fra den anden side af den grå bane kommer Rosita cruisende. Boardet slingrer en smule under hende, men hun holder balancen. Begejstringen for den nyopfundne hobby smitter af på smilet. Hun regner med at kunne stå sikkert på boardet indenfor et år.

Tricks og hjælp

Lidt senere på skate sessionen bliver en halv meter høj lyserød rampe trukket frem.

To kvinder og en mand forsøger skiftevis at køre op på rampen, ud over og ned og lande på asfalten igen.

Manden lykkes først med det, og forsøger ved hjælp af kropslig guidning at vise hvordan han står på boardet.

Et par forsøg efter kører den ene af de to kvinder op på rampen, svæver i to sekunder og lander på asfalten uden at falde.

En jubel lyder, blandt alle de mere eller mindre optagede tilskuere. Samtidig banker folk deres skateboards ned i jorden.

”Er det sådan man klapper?” Bliver der spurgt.

”Jep,” bliver der svaret fra en af de mere rutinerede skateboardere.

Den sidste kvinde forsøger sig stadig.

Tager tilløb, kører op på rampen, stopper kortvarigt op med en fod på rampen og bordet i hånden, hopper derefter glidende med bordet under fødderne ned fra rampen igen.

Efterhånden som solen forsvinder og tiden bevæger sig hen mod slaget 19 begynder folk lige så stille at afklæde sig deres beskyttelsesudstyr, takke af for i dag, og cykle hjemad.

De sidste krammere bliver uddelt og mange slutter af med ”ses i næste uge,” hvortil der nikkes og vinkes.