Din bolig kan afspejle sig i dine karakterer

Et optagelsesbrev er ikke det samme som nøglen til en bolig.

Det er en udfordring, den svenske, Ylva Norén Bretzer møder i sin forskning i unge voksnes adgang til det svenske boligmarked. Hun er lektor ved Göteborgs Universitet og har sammen med kollegaer undersøgt, hvilke barrierer unge møder, når de skal etablere sig på boligmarkedet.

”Hvis forældrene har nogle ekstra ressourcer til den unge, er det noget lettere at flytte hjemmefra,” siger hun.

Unge uden økonomisk hjælp hjemmefra bliver i højere grad afhængige af lejeboligmarkedet, hvor køtid kan være afgørende. Hvis man først skriver sig op, når studiepladsen er på plads, kan alternativet være dyrere eller kortvarige kontrakter på det private marked.

Det betyder at nogle unge må arbejde mere ved siden af studiet eller pendle længere for at få økonomien til at hænge sammen.

”De svageste skal også bidrage med mere af deres tid til boligproblemet sammenlignet med de mere velstillede unge,” siger hun.

Et boliglotteri gav forskerne et sjældent svar

Hvor meget betyder en stabil og billig bolig så for selve studiet?

Det spørgsmål har den svenske nationaløkonom Negar Khaliliaraghi fra det svenske Institut for arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk evaluering, IFAU, undersøgt i den svenske by Lund.

Her kan nyoptagne studerende deltage i et boliglotteri. I studieåret 2022/23 deltog 2.546 studerende, og deres placering i køen blev trukket tilfældigt. Det gav nogle studerende langt bedre mulighed end andre for at få en relativt billig studiebolig allerede ved semesterstart.

Netop tilfældigheden gjorde det muligt for Negar at undersøge boligens betydning uden bare at sammenligne studerende, der i forvejen havde meget forskellige forudsætninger.

Resultaterne var tydelige. De studerende, der fik adgang til en studiebolig ved studiestart, fik højere karakterer gennem det første studieår.

Undersøgelsen peger på flere mulige forklaringer. De studerende med studiebolig arbejdede sjældnere ved siden af studiet, havde kortere vej til universitetet og havde en mere stabil boligsituation. De studerende, der først fik en bolig senere på efteråret, opnåede ikke den samme forbedring.

Negar understreger samtidig, at boligproblemet ikke rammer alle lige. Studerende fra socioøkonomisk svagere hjem mangler oftere opsparing, hjælp fra familien og personlige netværk, som kan gøre det lettere at håndtere høje huslejer og et kompliceret lejeboligmarked.

Boligmanglen kan derfor være med til at forstærke en ulighed, der allerede findes.

Har svært ved at tage skridtet

Det billede kan den 18-årige Tariq Mesic genkende fra Varberg. Han er politisk engageret i sit lokalområde og beskriver i et skriftligt svar boligsituationen for unge i kommunen som vanskelig.

”Det kan få unge til at føle sig fastlåste. Man vil måske flytte hjemmefra, studere, arbejde eller blive mere selvstændig, men det er svært at tage det skridt, hvis man ikke kan finde et sted at bo,” skriver han.

Mesic peger på flere billige lejeboliger kan være en del af løsningen. Det er hans vurdering som politisk engageret, men kommunen har også tidligere brugt boligpolitikken aktivt over for unge.

I Varberg blev der for nyligt bygget 85 lejligheder, hvoraf 60 var målrettet unge mellem 18 og 24 år. En del af kommunens krav ved tildelingen af grunden var, at der skulle skabes ungdomsboliger med rimelige huslejer.

Hvad kan løsningen være?

Ifølge Ylva Norén Bretzer ligger en del af mulighederne hos kommuner og politikere.

Hun peger blandt andet på tomme kontorlokaler som en mulig del af løsningen. Efter corona har arbejdsvanerne ændret sig og ifølge hende efterladt kontorarealer, som i nogle tilfælde potentielt kunne omdannes til boliger for unge.

Det er dog ikke nødvendigvis helt ligetil. Norén Bretzer forklarer, at lokalplaner og regler kan gøre det besværligt at ændre en bygning, der er udlagt til kontorer, til boliger. Derfor mener hun, at politikere og kommuner sammen kan spille en rolle ved at gøre sådanne ændringer lettere, de steder hvor bygningerne egner sig til det.

Negar går ikke så langt som til at konkludere, at Sverige bare skal bygge flere studieboliger. Hendes undersøgelse måler effekten på de studerendes resultater, ikke om nybyggeri samlet set kan betale sig for samfundet.

Men hun peger på, at resultaterne rejser et spørgsmål for universiteter og studieboligaktører. Hvis en relativt billig og stabil bolig ved studiestart forbedrer studieresultaterne, bør værdien af det så tælle med, når man vurderer behovet for flere studieboliger?

For boligen er ikke kun det sted, den studerende tager hen, når undervisningen er slut.

Hvis den kan påvirke, hvor meget tid der er til studiet, og hvor godt man klarer sig, bliver ulige adgang til bolig også et spørgsmål om ulige muligheder på uddannelsen.