Dissonans i musikbranchen: Ulige forhold forhindrer kvinder i at gøre karriere

Nodearkene står alfabetisk sorteret i bogreolen. På hylden over klaveret står to små pokaler og reflekterer det blege vinterlys tilbage. Med små bogstaver er der indgraveret Solistpris i et lille sølvskilt på sokkelen af den ene. 

“At opleve mit køn stå i vejen for min karriere var frygteligt, for jeg kan ikke ændre på det. Hvad kan man så gøre? Det er ekstremt frustrerende.” 

Det fortæller 32-årige Sofie Brems, da hun sidder i sit køkken i Skanderborg. Hendes stemme spidser til, og et opgivende smil lægger sig på hendes læber, når hun fortæller om flere af hendes oplevelser fra musikbranchen. Enkelte af episoderne påvirker hende stadig i dag. Også efter, at drømmen om en karriere som musiker er lagt på hylden.

“Jeg har tit oplevet, at der blev  hyret mænd som var åbenlyst dårligere end mig. Hvad årsagen var, ved jeg ikke.” 

Skæve toner i branchen 

61 procent af eleverne på de danske musikskoler er kvinder. 

39 procent af de studerende på landets musikkonservatorier er kvinder. 

Alligevel viser nye tal fra Danmarks Statistik, at kun 25 procent af landets musikere i dag er kvinder. Men på trods af den skæve kønsrepræsentation i musikbranchen, er Katrine Wallevik, ph.d. og post.doc. i forskningsprojektet i Gendering Music Matter, ikke overrasket over tallene: 

“Det undrer mig ikke, at man starter med at spille musik som barn, indtil man på et tidspunkt har fået nok modstand og tænker: ‘Det her kan jeg ikke blive ved med at være i Der er simpelthen for meget skidt, også når jeg kigger fremad. Der er ikke nogen rollemodeller, og folk, der ligner mig, mistrives i branchen.’” 

Den skæve kønsbalance i musikbranchen skyldes nemlig præcis det - ulige barrierer og forskelsbehandling for kvinder i branchen. Det forklarer musikantropolog Kristine Ringsager, ph.d. og lektor i Musikvidenskab ved Københavns Universitet, der er leder af forskningsprojektet Gendering Music Matter: 

“Musikbranchen er i forvejen en hård branche, som er præget af konkurrence om jobs. Men udover det, har kvinder sværere forudsætninger end mænd for at skabe en karriere,” siger hun. 

Mistrivsel, diskrimination og sexisme 

En undersøgelse af Musiklivets Partnerskab for bæredygtig udvikling viser, at over halvdelen af kvindelige musikere oplever, at de mistrives. Her peger forperson for Dansk Musiker Forbund, Thomas Sandberg på, at årsagerne er flere: 

“Når kvinder rapporterer lavere trivsel i musikbranchen, hænger det sammen med en følelse af at være i undertal, manglende netværk og udsættelse for sexisme eller diskrimination. Det påvirker både deres mentale helbred og deres karrierevalg, og det er noget, vi som branche skal tage alvorligt,” skriver han i et skriftligt svar. 

Som virkeligheden i dag ser ud for kvinder i musikbranchen, er det derfor heller ikke overraskende, at så få kvinder ender med at gøre karriere som musiker, fortæller Katrine Wallevik: 

“Det undrer mig ikke, at mange kvinder falder fra på vejen ind i musikbranchen, for det er sådan, at strukturel diskrimination fungerer. Det kommer i bittesmå doser men konstant, hvis man er født i en krop, der er udsat for strukturel diskrimination - og på et tidspunkt søger man væk” fortæller hun. 

Netværk, netværk, netværk 

For tredje gang var hun nået til sidste runde i konkurrencen om en fast stilling i drømmeorkesteret. En stilling, Sofie Brems havde drømt om, siden hun begyndte på sin uddannelse på musikkonservatoriet. Som mangeårig suppleant for orkesteret og med lang erfaring fra branchen, var det med høje forventninger, at hun gik ind til prøven. 

Men allerede inden hun skulle spille, var der alligevel en sten i skoen, der trykkede. Hun vidste, at den anden mandlige finalist var tætte venner med flere i juryen, der skulle afgøre, hvem der gik hjem med drømmejobbet. Og endnu en gang fik hun ikke jobbet. 

I dag ved Sofie Brems ikke præcis, hvorfor hun ikke fik stillingen, men forholdene omkring prøven nager hende stadig. 

“På en anden arbejdsplads havde juryen været inhabil, men det kan man ikke tage hensyn til i vores branche, fordi vi er så få. Jeg mangler stadig den helt gode grund til, at det ikke var mig, der fik den stilling.” fortæller hun.

Hendes oplevelse af at være kvinde i faget var, at hun skulle være væsentligt bedre end hendes mandlige kolleger, for at lande de jobs, der bød sig – og det var et mønster, der gentog sig. 

“Hvis ikke man er åbenlyst bedre end mændene, så bliver man valgt fra. I branchen hyrer man sine venner, og mænd er ofte venner med mænd.” 

Musikbranchen er en mandeklub 

Netværk er et af de absolut vigtigste ting, hvis du skal skabe en karriere i musikbranchen. Samtidig har kvinder sværere forudsætninger for at indgå i adgangsgivende netværk i musikbranchen end mænd. Det viser flere nyere rapporter udarbejdet af DR, Bandakademiet og tænketankene Another Life og KVINFO. 

I musikbranchen er privatlivet og professionelle fællesskaber i høj grad sammenfiltret, og det har ofte har betydning for, hvem man hyrer i professionelle sammenhænge. I den mandsdominerede musikbranche begrænser det kvinderne i jagten på en karriere. Lektor ved Københavns Universitet og forsker Kristine Ringsager genkender også mønsteret. 

“Der er meget forskning uden for musikbranchen, der siger, at man tit booker eller ansætter folk, der ligner en selv - hvilket al forskning siger, ikke nødvendigvis er godt for hverken kvaliteten af arbejdet, kollegaskab eller indtjening. Det kan i høj grad bidrage til, at kvinder har sværere ved at gøre karriere.” 

Ude i branchen genkender Esben Marcher, direktør for Dansk Live, også problematikken. Han mener, at gatekeepers i branchen har et ansvar for at rekruttere bredt, for at gøre op med tendensen: 

“Man har et ansvar for faktisk at forholde sig nøgternt til, om man ansætter nogen, som umiddelbart ligner en selv, eller om man tænker ud af de vante rammer og ansætter kvinder til stillinger, som måske ikke traditionelt er kvindelige stillinger,” uddyber han. 

Synlige som kvinder, usynlige som musikere 

En undersøgelse udført af Tal & Statistik og KVINFO viser, at forskelsbehandling af kvinder i branchen grundet deres køn skader deres karriemuligheder. 

35% af kvinderne i undersøgelsen oplever, at deres køn i høj eller meget høj grad har betydning for vurderingen af deres evner. For mændene var tallet blot fire procent. Og det har betydning for, at kvinderne vælger at forlade musikbranchen: 

“Kvinder oplever et meget stort fokus på, at de er kvinder, mens de oplever et meget lille fokus på deres professionelle kunnen,” fortæller Katrine Wallevik. 

Kristine Ringsager er enig. Hendes forskning peger på, at mange kvinder oplever, at de konstant balancerer mellem at være hypersynlige og hyperusynlige i musikbranchen. 

“Det vil sige, at man er synlig som kvinde, men man bliver usynlig på ens professionelle, kreative arbejde. Man bliver en kvindelig guitarist, eller man bliver et kvindeband, i stedet for et band, som laver fed musik, eller en guitarist, som spiller megagodt. Det skaber en træthed, som gør, at folk ikke gider at være i branchen." 

Øl, fisse og hornmusik 

Sofie oplevede flere gange i sin musikerkarriere, at hun havde sværere ved at indgå på lige fod som kvinde i branchens mandsdominerede fællesskaber. I dag husker hun de mandlige fællesskaber som værende tydelig farvet af en mandsdomineret kultur. 

“Jeg havde i udgangspunktet ikke noget imod at være omringet af mænd i branchen, men kulturen var meget præget af, at det næsten altid har været mænd,” fortæller Sofie. 

“Det er vitterligt øl, fisse og hornmusik. De synes, det var utroligt sjovt at fortælle sexistiske jokes og drikke rigtig mange øl.” 

Organisering kan skabe lige adgang 

“Vores primære formål og aktivitet som forening er at skabe det fysiske netværk omkring og mellem vores medlemmer, som er kønsminoriteter, transpersoner, non-binære og kvinder i musikbranchen på tværs af alle mulige fag og positioner i branchen,” fortæller Rikke Østergaard, næstforperson i Foreningen Musikbevægelsen af 2019. 

Foreningen udspringer af en Facebook-gruppe med over tre tusinde medlemmer og kæmper for at skabe lige adgang og vilkår for alle køn i musikbranchen. De har oplevet et stort behov for et fællesskab for minoriserede personer i branchen. 

“Folk bruger hinanden rigtig meget, og det viser også, at der er et enormt stort behov for at have det her netværk. Det handler også om at få lov til at være i en kontekst, hvor man først og fremmest er musiker, booker eller journalist,” siger Rikke Østergaard.

Og de mener, at det også er her, man kan skabe en ændring i statistikkerne: 

“De fleste kvinder og andre kønsminoriteter fortæller, at det er adgangen til netværk, der er afgørende for, at de ikke kan komme op på samme niveau som mænd i musikbranchen, og derved enten falder fra eller bliver skubbet ud. Hvis vi kan få det netværk, som vi har fra online-gruppen ud i det virkelige liv, kan det have afgørende betydning,” siger Pernille-Leeloo, forperson for foreningen. 

En ny start 

Sofie stopper karrieren som musiker i starten af 2024. Det psykiske hårde miljø, der præger branchen, blev til sidst for meget. Men slutningen på musikkarriere banede også en vej til at kunne gøre op med nogle af de barrierer, hun selv mødte. Et nyt job som producent, gav hende mulighed for at stille sig på den anden side af skrivebordet: 

“Jeg ville gerne lave noget om i musikbranchen, for eksempel hvordan man hyrer sine assistenter og vikarer, og hvordan man afvikler konkurrencer,” siger hun. 

Efterfølgende har hun startet ensemblet Women of Brass - et messingensemble bestående udelukkende af kvinder for, at man skal som lille pige kan se, at man kan blive til noget som messinginstrumentalist. 

Men udover fokusset på repræsentation af kvinder har orkesteret også skabt et netværk for kvinderne i ensemblet. 

 Se mere i videoen: