DM i ombold er en familiefest med krammere, åbne arme og sodavand

»Så du det? Så prikker jeg til bolden på den anden side, helt ligesom en ninja.«

Toni hopper fra det ene ben til det andet og genopfører finten for sin holdkammerat Michael.

»Jeg stillede mig præcist i den blinde vinkel.«

Han står i en bordeauxrød Hummeltrøje med hvide fartstriber på ærmerne. Trøjen hænger løst over hans høje, spinkle krop. Om lidt skal han på banen igen.

Har du savnet mig? For jeg har savnet dig.

Rundt omkring står mennesker i røde, blå og hvide spillertrøjer, mens et stort Hus Forbi-banner blafrer over pladsen. Lugten af cigaretrøg fylder luften og en fløjte lyder fra banen. Der bliver råbt fra sidelinjen, mens andre står i små grupper og diskuterer de kampe, der lige er blevet spillet.

250 mennesker er samlet midt i Aarhus til DM i Ombold.

Omkring banen uddeles gavmildt highfives og krammere spillerne iblandt. Én banker en anden på ryggen.

»Har du savnet mig? For jeg har savnet dig.«

At komme op af sofaen

Det er Tonis rigtige debut på omboldholdet, og han har glædet sig meget til dagen. Han startede på holdet for et par måneder siden:

»Det var ligesom at komme til en stor familiefest med krammere og åbne arme.«

»Og sodavand,« tilføjer holdkammeraten Michael, der slutter sig til samtalen.

De griner begge to. »Ja, og masser af sodavand.«

For dem kan tirsdagstræningen på fodboldbanerne i Vordingborg somme tider være det eneste, der får dem op af sofaen. Med sig i bagagen har de et liv, der har budt dem lidt af hvert.

»Jamen, det er jo hård kriminalitet, som så endte ud i et misbrug, som så endte ud i hjemløshed,« fortæller Michael.

Toni stemmer i. »Det er faktisk sjovt du siger det, for det er præcis det samme for mig.«

Sammen bliver de enige om, at »misbrug er noget, fanden har skabt for at irritere os.«

En af trænerne, Anna, som Toni og Michael kalder »Big Boss«, fortæller om en spiller, der nu arbejder som kok, og om flere, der er begyndt at se deres familier igen efter de har tilsluttet sig fodboldholdet.

Når nye spillere møder op til deres første træning, er der ikke en stor rundkreds med et hej efterfulgt af et navn, som alle gentager, fortæller hun. De skal ikke starte med at fortælle om kriminalitet, årene på gaden eller misbruget.

Ombold handler om, at ingen er alene

Her samles de om fodbolden, men når spillerne svarer på hvad, der får dem til at komme igen, handler det ikke kun om fodbold. Hvad der lyder fra åbningstalen om fællesskab og om ikke at være alene, virker ikke som noget, der kun snakkes om på kontorerne eller i velkomsttaler. De fleste af spillerne sætter ord på det i forskellige variationer. Toni siger det så simpelt som.

»Fodbold og fællesskab. Hvor du skal vægte fællesskab højere.«

Michael tilføjer:

»Ombold handler om, at ingen er alene. Sidder du alene, kommer der altid lige en hen og spørger, om du er okay.«

En fløjte lyder fra banen. Kampen er slut, og nu er det Tonis og Michaels tur. De skodder cigaretterne, hopper et par gange højt op og ned på stedet og går ind på banen.