DSU går på gaden: Hvor lang tid tog din boligjagt?

"Boligkrise på vej" 

En gruppe unge kæmper med at bære et to meter højt lærred ned på Store Torv. Med forskelligfarvede tuscher spørger de forbipasserende aarhusianere, hvor lang tid det har taget dem at finde en bolig, og skriver det pænt op på lærredet.

Forberedelse

I DSU's foreningshus på Amaliegade er der samlet 4 medlemmer for at afslutte deres forandringsprojekt. Imellem bordbænke, og foran 400 af Nicolai Wammens valgplakater, er et lærred hængt op på en hjemmelavet træstander, som de pointerer helt sikkert kan genbruges. På toppen af lærredet står der med rødt “boligkrise på vej”, nedenunder i en mørkebrun farve står det centrale spørgsmål for dagen: “Hvor lang tid tog boligjagten?”.

DSU's begivenhedsbeskrivelse lyder:

"Boligmarkedet i Aarhus er under pres. Studerende, familier og ældre kæmper for at finde en bolig, der ikke sprænger budgettet!"

Ifølge dem selv er der “københavnske tilstande på vej til Aarhus”. For DSU er det vigtigt, at Aarhus' høje boligpriser ikke skubber de unge ud fra byen.

Inden rejsen til Store Torv igangsættes, tager næstformand Liva Kaae imod sodavandsbestillinger med klippekort som valuta nede i foreningshusets kælder.

Hjørnet af kælderen er udstationeret med en soundboks, og over den hænger der plakater af Mette Frederiksen og Thorvald Stauning. Væggene er også udsmykket med billeder af medlemmerne og socialdemokratiske slogans som: "Vi har et ansvar for hinanden".

Valfarten

Efter et kort holdmøde vandrer de sammen ned mod byen. I fællesskab løfter tre drenge skiltet. Skiltet skal drejes og vendes for at klemme sig ud af gårdhavens lille dør. På den 10 minutters lange vandring fra klubhuset til torvet må drengene arbejde sammen om at undvige cykler, biler og fodgængere. Bag de tre drenge bærer Liva Kaae en af drengenes cola i venstre hånd og en Red Bull i højre. Samtidig guider hun dem ned ad gaden med tilråb som.

"Pas på bilerne"

"Der kommer en cykel"

Skiltet får endelig jordforbindelse igen på torvets brosten og lyden af rullende kufferter, grin og venskabelige samtaler tager imod gruppen. Bagved skiltet bliver der holdt bryllup i Aarhus Domkirke, og få meter foran er en Hornsleth-plakat fanget i et A-skilt med titlen "Fuck the Poor".

På Store Torv

Flere og flere DSU-medlemmer dukker op, og nu er de syv. Der er en som læser jura, en er elektriker, en tredje holder sabbatår, og sammen skal de fylde det hvide lærred ud med svar fra unge aarhusianere.

Med dejligt vejr og liv i byen giver Liva Kaae en lille pep talk, inden de første cold approach starter.

"Undskyld må jeg spørge dig om noget?"

"Bor du her i Aarhus?"

Det er oftest de åbningsspørgsmål, Aarhusianerne på Store Torv bliver mødt af. Hvis man svarer ja til man bor i Aarhus, får man stukket en tusch i hånden og bliver bedt om at skrive, hvor lang tid ens boligjagt har taget.

En deltager kommer senere end de andre, og skiller sig ud mellem skovmandsskjorter, jeans og blazere. På et sort elløbehjul iført røde og sorte malerbukser, rød Socialdemokratiet-hoodie og en kasket pyntet med mærker af Mette Frederiksen, fagbevægelsen og FN's verdensmål ankommer Birgitte Elise, også kendt som Maleren. Birgitte Elise er 46 år og er ikke medlem af DSU. I stedet er hun bestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet i Herning. Hun er dukket op for at støtte initiativet og fortæller:

"Når vi er på gaden, får vi meget ud af det, blandt andet synliggør vi problemstillingen."

Flere forbipasserende sænker farten og kigger mod den hvide tavle. Nogle stopper op, mens andre blot sender den et hurtigt blik på vej videre gennem gågaden.

Kontakt

Langsomt kommer der mindre og mindre plads på lærredet. "Tre måneder", "2 uger" og "6 måneder" står skrevet mellem hinanden i forskellige farver og håndskriftstyper. Nogle stopper og fortæller med forskellige niveauer af begejstring om deres boligjagt. Andre går forbi med venlige afslag.

"Vi skal faktisk lige til at spise," siger et ungt par.

"Jeg er faktisk ikke fra Aarhus," lyder det fra en anden.

Afvisningerne bliver taget med oprejst pande, og DSU'erne svarer oftest tilbage med:

"I må have en god dag."

Ved siden af lærredet fortæller Liva Kaae, at det de første gange kan føles grænseoverskridende at tage kontakt til fremmede. Men efter nok afslag og samtaler bliver det hurtigt nemmere, især når man kan stå inde for budskabet.

Hjemtur

Efter cirka halvanden time er der snart ikke mere plads på fanen. Svarene varierer fra to dage til halvandet år, og ansigtsudtrykkene på medlemmerne ser tilfredse ud.

Klokken 14 foreslår en af deltagerne at rykke projektet hen til Lille Torv. Liva Kaae kigger op på det næsten fyldte lærred og vurderer, at opgaven er fuldført. Femten minutter senere løfter de igen lærredet op fra brostenene og begynder turen gennem den trafikkerede by tilbage til Amaliegade.