En bænk i solen på kirkegården

På en bænk på Nordre Kirkegård sidder en ældre herre med gråt fuldskæg og nyder den solrige eftermiddag.

Ved siden af ham står en pose pant, bag ham er frosne poser med kødboller og melboller, som var på tilbud. Længere bag ham er hans forældres gravsted.

”De ligger lige derovre,” siger manden, Jørn Pedersen, og peger.

”Når vejret er godt, kan jeg godt lide at sætte mig lidt her. Bare nyde foråret.”

Jørn har boet på Vesterbro Torv i Aarhus hele sit liv, og er for nylig blevet pensionist, efter at have arbejdet i en genbrugsbutik i mange år. Han var færdig med de lange dage i forretningen.

Nu nyder han at kunne bruge sin tid på andre ting. Han går ofte ture i byen og har i dag lagt vejen forbi kirkegården, hvor begge hans forældre ligger.

De døde begge i halvfemserne, men han besøger stadig graven jævnligt.

"Jeg lægger nogle gange blomster eller gran, men det er også en masse arbejde. Det skal bæres herhen, pyntes og fjernes igen," siger han.

Hele sit liv har Jørn Pedersen været troende, ligesom sine forældre. Troen fylder meget i hans hverdag.

Han er blandt andet medlem af menighedsrådet i Vor Frue Kirke, ikke langt fra hvor han bor. Et arbejde han har haft i mange år og stadig går op i.

Jørn er tydeligt stolt af sin stilling.

”Folk tror tit, at præsterne bestemmer det hele. Men det gør de faktisk ikke, det er os i menighedsrådet. Vi sørger for økonomien og bygningen. Og vi ansætter også præsterne,” fortsætter han med et smil.

Kirken og troen hænger naturligt sammen med Jørns håb om, at døden ikke behøver at være slutningen.

”Hvis ikke vi bliver oprejst igen efter døden… jamen så er vi jo blevet snydt,” siger han og griner.

Bag ham ligger hans forældres grav under eftermiddagssolen.