”Det fortjener fandme en øl eller to,” lyder det fra bartenderen, Allan Kjeldgaard.

”Det kan jeg godt i dag, jeg har fyraften,” siger chaufføren.

Et ironisk opråb fra Allan, ”Carlsberg?”, bliver efterfuldt at en synkroniseret hånende latter.

”Ligner jeg en der drikker rævepis,” svarer chaufføren.

To Ceres top bliver åbnet. De to sætter sig ved et to-mands bord til venstre for baren. Smøgen bliver tændt.

”Skål”

Det er torsdag formiddag på skovvejen 23 i Aarhus, og værtshuset, Cirkuskroen, har lige åbnet dørene. Den vanlige levering af øl er ankommet og Allan er klar til at række øl over baren de næste 12 timer. Både til kendte, såvel til ukendte ansigter.

En livlig anekdote om en tidligere kollega bliver afbrudt af Allan selv.

”Godaaaag skat,” siger Allan mens han rejser sig fra stolen og bevæger sig bag baren.

Ind kommer en ældre kvinde. Stamkunde og ven af huset.

Allan skubber plastikvisiret til øl køleren til side og tager op to øl. Aflevere en Tuborg til den ældre kvinde og Ceres nummer to til chaufføren.

Allan har arbejdet på Cirkuskroen i næsten ti år, og for fem år siden forpagtede han stedet sammen med sin kone. De overtog stedet fra hans svigerfar, bedre kendt som klovnen, som havde drevet stedet i 25 år.

Netop navnet klovnen er en vigtig del af Cirkuskroens identitet og værdier. Stedet er nemlig udsmykket med mere end 1300 klovnefigurere. Alle størrelse og farver. Hængende fra loftet, stående på gulvet, i glas ramme bag baren og i vinduerne. Hvor enden du vender dig, støder du ind i farvestrålende figurer, røde næser og overdimensionerende smil. Et klaustrofobisk univers, for klovne.

Alle klovne er givet som gave til stedet. Fra stamkunder der er kommet gennem flere årtier til udvekslingsstuderende som tager en klovn med fra deres hjemland, næste gang de besøger Aarhus. Et symbol på værtshusets betydning blandt særligt stamkunderne.

”Det er det vigtigste i hele livet”

”Det var mig der hang klovn nummer 1000 tilbage på sin plads”

Kenneth ´Fister´ Jeppesen er ankommet. Før han overhovedet kunne nå at gå de ti meter der adskiller indgangen fra baren, har Allan placeret en nyåbnet Ceres ved en af højstolene.

”Og kæft man, det var med rystende hænder,” siger Fister.

”Det var da bare fordi du var fuld,” afbryder Allan ham.

”Når ja,”

De mødes i et smil og en latter, og tager derefter begge endnu en tår af deres øl. Fister referer til ugen inden, hvor stedet havde fået sin årlige rengøringstur, hvor alt bliver vasket og skrubbet, inklusiv klovnene. Et arrangement som stamkunder og venner af huset altid kommer og giver en hjælpende hånd til, ung som gammel.

Fister´s øl er tom. Han placerer den tomme flaske på kanten af barbordet, med etiketten vendt mod Allan og baren. Uden nogen form for ordveksling mellem dem, tager Allan en ny øl op, åbner den, og placerer den sirligt med Ceres etiketten vendt mod Fister.

”Det der gør stedet her så specielt, det er snakken og hyggen,” med en blød armbevægelse indrammer Fister de nu fem tilstedeværende på værtshuset.

”Der bliver grint meget herinde. Det er det eneste der tæller. Det er det vigtigste i hele livet,” siger Fister.

En sjælden pause uden samtale bliver udfyldt af CV. Jørgensens stemme fra stedets anlæg. ”Det er nostalgi forhelvede,” lyder det så fra en af de nylige tilkommende stamkunder.

En stikkende kommentar til Fister, om at han i dag virker kedelig ædru, vækker igen en sammensmeltende latter blandt de nu fem tilstedeværende. Samtalen starter på ny.

Kenneth Jeppesen, også kaldet Fister, har kommet på Cirkuskroen gennem flere år. Han arbejder selv på et andet værtshus i Aarhus. Han nyder at komme på Cirkuskroen og snakke samt grine med folk der gennem årene er blevet til tætte relationer.

Tætte relationer som blandt andet er skabt på baggrund af samtalen over baren. Over en øl eller to eller tre. Selv en torsdag formiddag, er der skabt et rum med plads til de fleste.

Den anden dagligstue

”Både min kone og jeg har firmaer ved siden af og så laver vi bare det her som noget hygge.”

Allan tænder en smøg på ny mens han sikrer sig at alle gæster har noget i glas eller flaske, inden han igen sætter sig ved to-mands bordet til venstre for baren.

”Vi betragter jo stedet som vores anden dagligstue,” siger Allan. 

Mens Allan, siddende ved bordet, fortæller hvordan han kan lade sig ophidse hvis nogen skodder på gulvet i deres ´dagligstue´ ankommer endnu en stamkunde.

Han er iført grå overalls samt en hvid t-shirt. Hans tøj er dækket til med malerpletter. Han søger øjenkontakt med Allan der er i gang med at fortælle videre. De ser hindanen og udøver et anerkendende nik, hvorefter manden går om bag baren.

Han åbner en Pepsi Max, vender sig om og skriver det på hans ”seddel,” hvorefter han sætter sig ned og tilslutter samtalen. 

Høflig og tillidsfuld selvbetjening. For Allan, han samtaler jo lige. 

Klovnen ankommer 

Mængden af folk på værtshuset er steget markant. Folk har fået fri og er kommet for at få en fyraftens øl og samtale.

Musikken fra anlægget fungerer som en atmosfærelyd til de mange anekdoter og de forskudte pauser der opstår når halsen den skal smøres. Luften bliver tungere som tiden går, mens røgskyerne fra cigaretterne stiger til tops mod de hundredvis forskellige former af klovne der hænger fra loftet.

Ind kommer en mand iført blå overalls og rød kasket med hvid skrift.

Cirkuskroen, står der på den.

Han bliver mødt af velkendte hils fra størstedelen af stedets gæster.

Det er den tidligere ejer af stedet gennem 25 år, klovnen. Han indtager stedet med en flygtig kommentar, mens Allan placerer en dukkende kold øl ved hans bord. En sammensmeltende latter overtoner igen den firser præget musik der lyder fra anlægget.

”Jeg giver en omgang,” siger han.

En samtale begynder på ny.