En lørdag til Aalborg Karneval, endte med anholdelse på Aarhus Banegård
I retten i Aarhus blev en 25-årig kvinde med anden etnisk baggrund dømt 50 dages ubetinget fængsel, samt advarsel om udvisning efter at have begået vold på en ansat i 7-Eleven.
Klokken er 09.00 i retten i Aarhus. Forsvar anklager, dommer og domsmændene sidder klar i retssalen. Vidnet er ankommet og sidder klar ude foran retssalen. Den tiltalte mangler stadig at møde op. Efter 5 minutter står en afrikansk 25-årig kvinde i døren, og melder at hun er den tiltalte.
Ankomst i retssalen
Kvinden sætter sig ved siden af sin advokat. Anklageren læser anklageskriftet op. Som blandt andet lyder: Kvinden har slået en medarbejder på 7-eleven, med gentagende voldsforsøg.
Hele retssalen er stille, der er fokus på kvinden som bevæger sig langsomt igennem rummet. Hun ryster, græder og sætter sig forvirret i vidnestolen. Den 25-årige kommer med hendes forklaring om hændelserne der skete i maj 2025.
Kvinden havde været til Aalborg Karneval, og efter at have væltet og slået sig, var hun blevet indlagt på hospitalet. Efter hun var blevet udskrevet, tog hun med toget selv tilbage til Aarhus. Det sidste hun husker er togturen fra Aalborg, men erkender at det er hende som er på overvågningen fra 7-eleven, der bliver brugt som bevismateriale.
Hændelsen i 7-eleven
Vidnet kommer ind og sætter sig i vidnestolen. Det er en ung mand, der er den ansatte, som den 25-årig kvinde gentagende gange forsøgte vold på. Han fortæller, at en ung kvinde kommer ind i butikken og lægger sig på gulvet i butikken. Han forsøger at hjælpe kvinden, tilbyder noget vand, men assisterer kvinden ud af butikken. Han forklarer, at den tiltalte kommer løbende ind i butikken igen og begynder at slå på ham. Han får kvinden ud af butikken, mens hun gentagende gange forsøger at ramme ham med hendes slag.
Tiltaltes personsag
Anklageren gennemgår kvindes baggrund. Hun er ikke dansk statsborger og er tidligere dømt for vold, hvilket påvirker sagen. På grund af hendes tilknytning til Danmark vurderes staffen at være en advarsel om udvisning frem for egenligt udvisning.
Domsafsigelsen
Den tiltalte bliver dømt efter straffelovens paragraf 244, der omhandler simpelt vold og straffelovens paragraf 247 stk. 1, som omhandler mulighed for strafnedsættelse, hvis voldsforbrydelser begås af en person, der tidligere er dømt for vold, eftersom kvinden udførte simpel vold og tidligere har været dømt for vold tilbage i 2021. Kvinden får kun en advarsel om udvisning, grundet til Danmarks internationale forpligtelser til Den Europæiske menneskerettigheds konvention artikel 8, der henviser til kvindens personlige forhold, og dermed ikke skal udvises.
Dommen lyder
· 50 dages ubetinget fængsel
· Advarsel om udvisning
· Betale sagens omkostninger
Kvinden modtager dommen, og ønsker ikke at anke dommen.
Retten er hævet 11.30.