Endometriose gjorde det svært for Annelene at få børn
Hver 10. kvinde rammes af den kroniske sygdom endometriose, men de fleste går i årevis uden diagnose. For Annelene Højvang Larsen blev sygdommen opdaget, da hun ville være gravid.
”Sagde du virkelig, at du har fået et barn?!”
Ordene kommer fra lægen, der netop har scannet Annelene Højvang Larsen til en af hendes årlige kontroller for endometriose på Herlev Hospital. De gør det tydeligt for hende, hvor lille chancen for at blive mor faktisk havde været:
”Det havde været svært at få drømmen opfyldt. Mit ønske var egentlig at få to børn, men jeg er mere end taknemmelig for, at det lykkedes at få det ene."
Hjemme i lejligheden på Østerbro, med børnetegninger på væggene og et legekøkken i stuen, fortæller hun om glæden ved sin datter på 4,5 år. Samtidig fylder en sorg over de mange år med smerter, udredning, operation og syv smertefulde ægudtagninger på tværs af flere behandlingsrunder, før graviditetstesten var positiv.
Mangler viden om endometriose
Behovet for fertilitetshjælp er udbredt. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at fertilitetsbehandling er involveret i tilblivelsen af hvert 10. barn i Danmark.
En almindelig årsag til ufrivillig barnløshed er endometriose, hvor op mod halvdelen af de ramte kvinder får behov for hjælp til at blive forældre.
Forskningen peger blandt andet på, at et ”ugunstigt miljø” i området, hvor befrugtningen normalt sker, kan være en forklaring. Men fordi forskning i kvinders sygdomme historisk har været underprioriteret, mangler der stadig viden om, hvorfor endometriose opstår, og hvorfor sygdommen giver så store udfordringer for nogle af de ramte.
Forskere på området har længe efterlyst en national handlingsplan for endometriose. Med regeringens bevilling på 160 mio. kr. til etablering af Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed frem mod 2029, kan en mere systematisk indsats nu være på vej.
Drømmen om børn endte med udredningsforløb
For Annelene Højvang Larsen begyndte alt ellers helt ukompliceret. Som 29-årig stoppede hun med p-piller, fordi hun gik med et graviditetsønske. Kort efter blev menstruationerne mere og mere smertefulde, og hun gik gentagne gange til lægen, men hverken hun selv eller lægen koblede symptomerne til endometriose.
Først ved en scanning i forbindelse med fertilitetsbehandling, kommer sygdommen tydeligt til syne som sorte plamager på skærmen og lægen spørger om hun ikke har ”helt utrolig ondt”.
”Det var en lettelse at føle mig set og at der var en grund til, at jeg havde så ondt. Men samtidig fik jeg jo også at vide, at jeg måske har en sygdom, som gør det svært at blive gravid, og skulle lige pludselig forholde mig til noget helt nyt,” forklarer Annelene Højvang Larsen.
I stedet for at begynde på fertilitetsbehandling startede et udredningsforløb, som endte i en operation. Lægerne fjernede to cyster på størrelse med en appelsin og en mandarin fra hendes æggestokke. Indgrebet hjalp på de daglige smerter, men kostede samtidig mange af hendes æg.
Håbet for næste generation
Mange kvinder står i samme situation, for endometriose rammer ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO op mod hver 10. kvinde i den fødedygtige alder. Men kun få af dem får en forklaring på deres smerter. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at under to procent ender med en diagnose.
De kvinder, der får diagnosen, går typisk 5-7 år fra de første invaliderende menstruationssmerter, til sygdommen opdages, og for mange netop i forbindelse med ønsket om børn.
Selvom Annelene Højvang Larsen i dag både er mor og uden smerter, optager sygdommen stadig hendes tanker. For endometriose forsvinder ikke, den er blot i bero og så er den arvelig.
”Min største bekymring er, om min datter også får sygdommen en dag,” siger hun.
Hendes håb er klart: Mere viden, bedre behandling og hurtigere diagnosticering, så ingen kvinder skal stå alene med invaliderende smerter, uvished og fertilitetskampe.
”Jeg føler, at jeg har været heldig, fordi jeg ikke længere har smerter. Men jeg ved også, hvor invaliderende det var. Og hvis man virkelig gerne vil have, at vi laver flere børn i Danmark, så er det her et oplagt sted at sætte ind, for det er ikke altid viljen til at få børn, der mangler,” slutter Annelene Højvang Larsen.
