Enhedslisten vil sætte loft over huslejen på nye boliger i København

Huslejerne er stukket af, mener Enhedslisten, som vil indføre huslejeloft ved nyere lejeboliger.

Overborgmesterkandidat i København, vil sikre, at huslejerne ikke stiger uhæmmet, så almindelige mennesker har råd til at bo i København.
Offentliggjort

Huslejen på nybyggede boliger i København er stadig urimeligt høje.

Det mener Enhedslistens overborgmesterkandidat i København og nuværende teknik- og miljøborgmester, Line Barfod.

Derfor har hun foreslået, at man indfører et loft over, hvor meget udlejerne må kræve for lejeboliger, der er opført efter 1991, så huslejen kun dækker udgifterne for bygningen og ”et rimeligt afkast”.

Det vil dog, ifølge EjendomDanmark, give udfordringer for boligmarkedet.

Danmarks Almene Boliger

Ifølge tal fra BL - Danmarks Almene Boliger er huslejen for en almen bolig i København, opført i perioden 1983-2000, mere end 200 kr. billigere end en bolig, der er opført efter år 2000.

“Vi risikerer, at investorerne mister incitamentet til at sætte nye projekter i gang, og så bliver der simpelthen ikke bygget flere boliger. Hvis det sker, ender vi med et endnu større pres på markedet,” siger Peter Stenholm, adm. Direktør i EjendomDanmark.

 

Om lejligheden er opført før eller efter 1991, har stor betydning for, hvordan huslejen kan fastsættes. Hvis en lejlighed er opført efter 1991, gælder markedsleje, hvor udlejeren frit kan fastsætte huslejen

Er lejligheden derimod opført før 1991, udlejes den som udgangspunkt til en leje, der dækker udgifter og et mindre afkast til ejerne, som er fastsat i lejeloven.

”Det ligger der helt klare regler for, og det jo det, vi ønsker: At det ikke skal være kapitalfondene, der fastsætter huslejeniveauet, men at det følger lejeloven ligesom for de gamle lejeboliger,” siger Line Barfod.

  

Hvis et huslejeloft for nyere boliger skal blive til virkelighed, skal det godkendes af et flertal i Folketinget.

 

Efter Ritzau

Powered by Labrador CMS