Er skolen svaret på Sveriges kriminalitetsproblemer?

For 20-årige Agnesa Bobi var det svenske parlamentsvalg noget helt særligt.  

Det var nemlig første gang, at hun kunne sætte sit kryds på en stemmeseddel. 

Agnesa er født i Sveriges tredjestørste by, Malmø. En by med over 350.000 indbyggere, og samtidig en by der i de seneste år har fået en helt speciel plads på den politiske dagsorden.  

Med høje kriminalitetsrater, flere udsatte områder og en stor andel af indvandrere fik byen en stor rolle i det netop overståede svenske parlamentsvalg.  

Den 13. september gik svenskerne nemlig til stemmeurnerne efter en valgkamp, der for en ung malmøbo som Agnesa Bobi, har handlet om meget mere end blot hvem, der skulle danne regering.  

“Det var et virkelig vigtigt valg, fordi det påvirker så meget. Det påvirker mange mennesker, og det påvirker samtidigt min hverdag og min fremtid,” fortæller hun. 

Den 17. september var stemmerne talt op, og det stod klart, at Socialdemokraterne havde den lille overhånd, der skulle til, med 176 mandater overfor den nuværende borgerlige regerings 173 mandater. 

Det fik statsminister Ulf Kristersson til at træde tilbage og opløse regeringen.  

Fylder kriminalitet egentligt så meget?  

“Jeg har været meget interesseret i spørgsmål som kriminalitet, integration og skolen, fordi det er vigtige emner for samfundet, og det er for mig de vigtigste spørgsmål lige nu.” 

Sådan lød Agnesa Bobi, da hun blev spurgt ind til, hvad der har fyldt i hendes overvejelser forud for det netop overståede valg. Hun fulgte op med: 

“Økonomien er også vigtigt, men jeg synes, at man mister overblikket, når man fokuserer på små økonomiske detaljer. Det er lidt for privilegeret, når der findes andre store og vigtigere problemstillinger.”  

For Agnesa har integrations- og kriminalitetsspørgsmålet været det helt store emne.  

Malmø kædes ofte sammen med problemstillingerne om kriminalitet, segregation og integration. Men for en ung malmøbo som Agnesa Bobi oplever hun ikke selv kriminaliteten som noget, der præger hendes dagligdag. 

“Som det bliver talt om i medierne, synes jeg, at det er lidt overdrevet i netop Malmø. Det er ikke noget, der påvirker mig dagligt overhovedet. Jeg tænker ikke på kriminalitet på den måde, og jeg er ikke bange for at gå ud,” fortæller Agnesa Bobi, der til dagligt læser til socialrådgiver. 

For hende betyder det dog ikke, at kriminaliteten skal ignoreres. I stedet peger hun på de socioøkonomiske forskelle i byen som noget, der bør fylde mere i debatten: 

“De socioøkonomiske forskelle er meget tydelige i Malmø. Der er rigtig mange indvandrere i Malmø, og der er mange områder, der kun består af indvandrere og migranter. Samtidig har vi områder, der kun består af svenskere, og der er stor forskel på, hvordan de områder ser ud.” 

Agnesa Bobi bor selv udenfor de udsatte områder i Malmø og har kun få relationer ind i områderne. 

“Det føles lidt personligt” 

Agnesa Bobi er født og opvokset i Sverige, mens hendes forældre kom til landet fra Kosovo under borgerkrigen i Jugoslavien i start 1990’erne. Derfor har debatten om migration og kriminalitet også en personlig betydning for hende. 

“Jeg synes, det er forkert, at man direkte forbinder indvandrerbaggrund med kriminalitet, og det føles personligt.”  

Hun mener, det er problematisk at koble indvandrerbaggrund direkte til kriminalitet, men understreger samtidig, at kriminalitet skal tages alvorligt. 
 
Når det gælder kriminalitet, mener hun dog, at Sverige bør se længere end blot til indvandringen som forklaring.  

Men hvor finder vi så den løsning? 

Agnesa Bobi peger på skolen. Blandt andet ønsker hun, at Sverige forsøger at forhindre, at børn og unge overhovedet bliver en del af kriminelle miljøer: 

“Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi må prioritere skolen og bruge flere penge der. Jeg håber virkelig, at man satser på, at børn og unge ikke bliver kriminelle, men i stedet går i skole.« 

Der er noget i forskningen, der understøtter hendes fokus på skolen. 

En analyse fra det svenske Brottsförebyggande rådet, Brå, viser, at der er systematiske forskelle mellem skoler i unges sandsynlighed for at begå vold.  

Unge på skoler med en større andel elever med svagere socioøkonomiske forudsætninger har ifølge analysen en noget større sandsynlighed for at begå vold.  

Brå peger samtidig på, at skolebaserede programmer kan være med til at forebygge ungdomskriminalitet.  

Det gør spørgsmålet om tidlig forebyggelse aktuelt. 

Den svenske regering har også i år givet Skolverket, Brå og Socialstyrelsen til opgave at styrke skolens kriminalitetsforebyggende arbejde.  

Målet er blandt andet at udvikle metoder, så skolen sammen med andre aktører kan forebygge, at elever bliver involveret i kriminalitet. 

Men er det nok? 

Agnesa Bobi mener dog ikke, at Sverige skal vælge den ene løsning frem for den anden, men hellere finde en mellemvej, der kan være mere fordelagtig.  

“Jeg synes også, at man skal hæve strafferammen både for almindelig kriminalitet og for seksuelle forbrydelser.” 

Men fængsel skal ifølge hende ikke kun være straf, her er rehabilitering en lige så essentiel del af afsoningen, som tiden er. Valget mellem en hård og en blød linje, er for Agnesa Bobi mere nuanceret end som så. 

I stedet håber hun, at Sverige kan finde en måde at tage kriminaliteten alvorligt på, uden at gøre en bestemt gruppe mennesker ansvarlig for problemet. 

“Jeg håber, at man tager spørgsmålet om kriminalitet mere seriøst end bare at sige, at det er en bestemt gruppes skyld. At man investerer meget mere i skolen, og at man måske laver programmer eller gør noget, så unge mennesker ikke ender i kriminalitet,” afslutter Agnesa Bobi. 

Det er her, hendes håb for fremtiden ligger. At Sverige ikke kun reagerer, når kriminaliteten allerede er begået, men forsøger at forhindre, at børn og unge overhovedet ender i den.