Et kærestebrev til mig selv
Det kan føles fjollet og næsten pinligt at skrive et kærlighedsbrev til sig selv – men for deltagere i tipien under Aarhus Festuge blev det en øvelse i at se sig selv i øjnene og ønske sig selv det bedste
”Hallo, det her er kun mellem mig og fremtids-mig,” siger en ung kvinde til sin veninde og skjuler sit brev med albuen, da veninden prøver at kigge hende over skulderen. De fniser, som om nogen lige har afsløret en hemmelighed.
Kvinderne er i gang med at skrive et kærlighedsbrev. Men ikke et hvilket som helst kærlighedsbrev – deres udkårne er nemlig dem selv.
Frivilligfællesskabet Bellis Besties står bag eventet, hvor de inviterer festgæster ind i tipien i Byparken fredag eftermiddag under Aarhus Festuge.
Her kan man skrive et kærligt brev til sit fremtidige jeg. På bordet indenfor ligger papirer og konvolutter i alle regnbuens farver. Klistermærker med røde hjerter, glansbilleder af smukke sommerfugle, limstifter og farverige kuglepenne.
Man kan høre bassen fra de omkringliggende koncerter, høje grin og klapsalver fra publikum, men teltdugen skærmer de mange indtryk fra, og en rolig atmosfære lægger sig over tipiens gæster.
En svær opgave
Med forsigtige skridt nærmer to unge kvinder sig tipien. Deres hæse stemmer bærer præg af festugens sene nætter. Da de sætter sig til rette, griner den ene og siger: ”Måske jeg skal læse det her i morgen tidlig, når jeg har moralske tømmermænd.” Efter flere sekunders grin og fnis lader den ene pennen ramme papiret og skriver Til Fremtids-Lone fra Fortids-Lone.
”Jeg vil også lave en liste med ting, jeg håber, jeg har opnået,” afbryder den ene. ”Har du prøvet at bo med en mand endnu?” svarer den anden.
De griner og noterer listerne ned.
Da pennen er lagt, og papiret foldet, anerkender de to kvinder, at det var lidt en udfordrende opgave: ”Det er lidt svært at gøre uden at være fjollet,” erkender Lone Kristensen.
Men trods fjollede breve er de også fyldt med håb for fremtiden: Synne Furseth skriver i sit brev: ”Jeg håber, du arbejder med noget, du godt kan lide,” og ”Jeg håber, at du ikke stresser over alting længere.”
Man kan skrive sig selv op og ned
”Så det handler altså om, at man skal være god ved sig selv?” spørger en ung mand med krøllet hår, imens resten af hans vennegruppe fniser.
Men mellem fnis og forbehold finder flere gæster i tipien ud af, at et kærestebrev er et redskab til at skrive sin egen historie og drømme til fremtiden på. Og særligt én person er netop kommet med det formål at være god ved sig selv.
Per, med gråt hår og blå skaljakke, træder ind i teltet med determinerede skridt sammen med sin datter Anine, en ung kvinde med langt krøllet hår og sort regnjakke.
”Det her var lidt forudsigeligt, for det handler om en proces, jeg er i gang med – en personlig proces – så jeg vidste godt, hvad jeg ville skrive,” indrømmer Per.
Per har nemlig lært, hvad han med egne ord beskriver som at skrive sig selv op og ned, og hvor vigtigt det kan være for måden, vi opfatter os selv på. Tidligere skrev Per sig selv ned i en svær periode, men indså, at for at lære måtte han skrive sig selv op:
”Så kan man skrive sig op, hvis man skriver om, hvad der var det gode, der skete i den proces, og jeg lærte da en masse af det.”
Det kræver mod at være selvkærlig
Men det er tydeligt på gæsterne, at det kræver mod at vise sig selv omsorg.
For Pers datter Anine gælder det samme: ”I mit brev roser jeg mig selv for at være sårbar overfor andre mennesker eller mig selv, fordi det jo er en omsorg til mig selv. Men det betyder ikke, at jeg har nemt ved det – det kræver mod at gøre det alligevel.”
Men hun ved, at hvis en dag med lav selvkærlighed rammer, kan hun gribe fat i det brev, hun i dag har været modig til at skrive. Og både Lone og Synne, som tidligere har fniset over opgaven, mærker også, hvad det gør at skrive sig selv op: ”Jeg føler mig i godt humør nu og synes, det er dejligt afstressende” siger Lone
