Et liv indbegrebet af pleje og omsorg

Anna Margrethe Nicolaisen er opvokset på et plejehjem. Hendes forældre gik meget op i pleje og omsorg, hvilket smittede af på Anna Margrethe, der selv valgte en karriere inden for det.

Anna Margrethe Nicolaisen på hjørnet mellem Vikærsvej og Frijsenborgvej i Risskov.
Offentliggjort

”En hjælper af guds nåde.”

Sådan var 80-årige Anna Margrethe Nicolaisen far. Hendes barndomshjem var også et plejehjem, som hendes forældre sammen ejede. Her var pleje og omsorg var i førersædet. Anna Margrethe har derfor haft det tæt på livet lige fra barns ben.

Dette resultererede i et helt arbejdsliv indenfor pleje og omsorg, hvor hun bl.a. har arbejdet på en institution for udviklingshæmmede i Brabrand lidt udenfor Aarhus. Her arbejdede hun i 16 år, og var helt vild med det.

Især følelsen af at opleve, når beboerne udviklede sig, var noget Anna Margrethe satte pris på. Hun forklarer, at det var lige til at få tårer i øjnene af.

Det er tydeligt at mærke på hende, at hun vægter højt at hjælpe andre. Selv mener hun, at det er noget, hun har fra sine forældre, der tog sig af de ældre på plejehjemmet. De tog sig faktisk af så mange, at brandvæsnet måtte bede dem om ikke at have plejehjemsbeboere på øverste etage af huset, da det ellers kunne brase sammen.

Trangen til at hjælpe andre er også noget Anna Margrethe har ført videre i familien. Af hendes tre sønner har den ene arbejdet som sygeplejerske, mens en anden arbejder som pædagog. Også et af hendes børnebørn har fået ”genet”, og arbejder i dag som pædagog.

I dag bor Anna Margrethe i en ældre bolig i Risskov. Her hun nyder tilværelsen som pensionist.

Powered by Labrador CMS