Et pusterum midt i folkefesten: Safehouse spiller en særlig rolle

Når Aalborg Karneval løber af stablen om få uger, strømmer tusindvis af festglade mennesker gennem Aalborgs gader. Men med festen følger også skader, beruselse og akutte situationer. Her spiller Safehouse en afgørende rolle.

Da Safehouse for første gang i 2022 var en del af Aalborg Karneval, var indsatsen præget af læring og improvisation. Karnevallet blev hurtigt en øjenåbner for de frivillige. De erfarede, at behovet for hjælp opstod langt tidligere og i et langt større omfang end forventet.

Ifølge Martin Bossen, der er medstifter af Safehouse, fungerede den oprindelige plan simpelthen ikke.

“Vi åbnede klokken fire om eftermiddagen det første år, og det fandt vi ud af ikke fungerede,” fortæller Martin Bossen

Allerede det første år blev det tydeligt, at karnevallet skaber et særligt pres, som kræver en anderledes indsats end en almindelig weekend i nattelivet.

Ifølge Martin Buus Jensen, der har været frivillig siden Safehouses begyndelse, var der på derværende tidspunkt ingen faste lukketider.

”Vi gik først hjem, da Jomfru Ane gade var tom,” fortæller Martin Buus Jensen.

Det betød, at Safehouse flere gange først lukkede langt inde i morgentimerne, fordi der fortsat var mennesker i byen med behov for hjælp efter karnevallet.

Ændring af åbningstider

Erfaringerne fra det første par år har haft stor betydning for Safehouses rolle under Aalborg Karneval i dag. Sidste år og igen i år åbner Safehouse allerede klokken tolv og holder åbent indtil halv syv næste morgen.

I den forbindelse har Safehouse også indsat ekstra personale, som er opdelt i et dag- og aftenhold. Der er typisk 15-16 frivillige på arbejde af gangen, og samlet set har de omkring 30 frivillige i gang i løbet af karnevalsdøgnet.

Allerede få minutter efter åbning sidste år kom de første gæster ind for at få hjælp. Her adskiller karnevallet sig markant fra almindelige weekender og kræver en større indsats fra de frivillige hos Safehouse allerede tidligt på karnevalsdagen.

Disse skader håndterer Safehouse

Under Aalborg Karneval møder Safehouse mange forskellige typer af henvendelser. Det drejer sig ofte om mindre og mellemstore fysiske skader, der opstår i løbet af dagen og natten. Det kan være glasskår i fødderne fra knuste flasker i gaderne, flænger og rifter, hovedskader efter fald, samt personer, der er tydeligt dehydrerede efter mange timers fest uden mad og vand.

Ifølge politiet er det netop denne type af skader, Safehouse er særligt vigtige for at de kan håndtere til karnevallet, fordi de kan blive taget hurtigt og lokalt, frem for at belaste ambulanceberedskab og skadestuer.

Et sted for ro, vand og strøm på telefonen

Andre kommer af mere lavpraktiske årsager, for eksempel for at få vand, få ro fra festen eller lade deres telefon. For mange er en opladet telefon afgørende for at finde deres venner, ringe efter hjælp eller komme sikkert hjem.

Men en stor del af Safehouses betydning ligger også i den menneskelige kontakt, fortæller Sarha Krogh, som er sygeplejerskestuderende og frivillig i Safehouse på sit andet år.

“Der er mange, der bare kommer ind for at få noget vand eller bare sidde lidt og snakke. Det er faktisk ret hyggeligt også selvom, de er fulde efter sådan en dag til karnevallet, ” fortæller Sarha Krogh.

Safehouse giver netop også muligheden for at trække sig ud af festen og få ro og ifølge de frivillige, gør det Safehouse til mere end blot et sted for behandling, af mere alvorlige skader.

Psykiske kriser er også på dagsordenen

Det betyder også, at Safehouse håndterer en del psykiske kriser under karnevallet.

“Det kan være personer med angst, ensomhed eller selvmordstanker. Det kan være folk, der har FOMO over ikke at være med til festivalen eller lignende. I nogle tilfælde bliver der brugt flere timer på én person,” fortæller Martin Bossen.

For at kunne gribe ind tidligt har Safehouse oprettet en særlig havnepatrulje i anledning af karnevallet, der går frem og tilbage langs havnen hele dagen og aftenen.

Martin Buus Jensen husker især én episode fra hans tur som havnepatrulje.

“Jeg stoppede et selvmordsforsøg nede ved havnen sidste år til karnevallet. Jeg sad med hende i flere timer, indtil hun blev hentet,” fortæller Martin Buus Jensen.

Samarbejde med politiet:

Ifølge Lars Brøndberg der er politimand i afdelingen for operativ specialefterforskning i Aalborg og tilknyttet Trygt Natteliv. Oplever politiet, at Safehouse har betydning for afviklingen af Aalborg Karneval.

“Vi har faktisk deres vagtnummer, som vi kan ringe til, når vi står i situationer, hvor vi skal vurdere, om det er nogen kræver en ambulance - eller om de bare lige har brug for et sted at være,” fortæller Lars Brøndberg.

Han forklarer, at Safehouse ofte bruges til mindre og mellemstore hændelser – For eksempel personer, der er for fulde, er faldet, har mindre skader eller er blevet væk fra deres gruppe.

“Der er rigtig mange, som bare har brug for et sted at sidde, få varmen eller få strøm på deres telefon. Det er sådan noget, vi virkelig nyder godt af,” fortæller Lars Brøndberg.

Ifølge Lars Brøndberg betyder det, at politiet hurtigere kan komme videre til andre opgaver, hvor der er mere brug for dem.

Så safehouse fungerer som et mellemled mellem politiet og hospitalet, og er med til at vurdere hvor alvorlig den pågældende situation er.

“Det gør, at vi kan få frie hænder og komme videre til en anden opgave. De tager sig af det lidt blødere menneskesyn og de små skader – og det er de rigtig gode til,” fortæller Lars Brøndberg.

Han understreger samtidig, at der ikke kan sættes konkrete tal på deres effekt, men at oplevelsen er tydelig.

“Jeg kan ikke sige målbart, at regionen sparer så og så mange ambulanceture - men jeg tænker, der er noget sparet,” fortæller Lars Brøndberg.

Tidligere har AMK-Centralen udtalte til DR, at der en oplevelse af, at Safehouse har haft en effekt i forhold til ambulancekørsler i området.

Nye initiativer skal styrke indsatsen under karnevallet

For at styrke indsatsen under store begivenheder som Aalborg Karneval arbejder Safehouse på nye løsninger. De er blandt andet i gang med at få udviklet særlige cykler, der kan transportere en patient, og én med medicinsk udstyr svarende til det, der findes i en ambulance. Det står dog ikke klart, hvornår dette træder i kraft, fortæller Martin Bossen