Fællesskab, sang og et frirum fra hverdagen

Freja hiver det tykke sanghæfte op af tasken og sætter sig på en af stolene tættest på klaveret. Hun har været lidt syg på det sidste, men forhåbentlig er stemmen god nok. Mens Freja Egede-Lassen sidder og venter med sanghæftet i skødet, fyldes Sankt Pauls kirke på Frederiksbjerg af unge mennesker. De kommer for at bruge et par timer på at synge, slå hjernen lidt fra og få en sludder med sidemakkeren.

Over 100 unge mennesker samles i Fællesklangs kor hver mandag, og som altid er opvarmningen det første, der skal ske. I aften er det 27-årige korleder Andreas Lind Vejbæk, der står for opvarmningen. Armene over hovedet og stræk til hver side, så det mærkes i ribbenene. Det næste er tungerul, og Andreas nynner en melodi som resten af koret skal følge med på.

”Lidt højere, der skal mere kraft på”, råber Andreas ud i den store kirkesal.

Et kor for alle

25-årige Freja Egede-Lassen udfører de indledende sangøvelser. Toner fylder den store kirkesal, og bæres igennem rummet af loftets buer. Klangen lægger sig over rummet, og kan mærkes helt ind i brystet. Freja er en del af koret, fordi hun kan lide at synge, men hun bruger det også som et afbræk fra hverdagen.

“Det er bare vildt dejligt at gå her, jeg nyder det virkelig meget. Jeg koncentrerer mig, når jeg er her og tænker ikke på alt muligt andet. Jeg er bare hundrede procent til stede”, fortæller hun.

Koret Fællesklang Frederiksbjerg er et ungdomskor, der findes i flere af landets større byer, og det er en del den kirkelige børne- og ungdomsorganisation KFUM og KFUK. Koret er for alle mellem 18 og 35 år, der elsker at synge, og her er ikke noget krav om hverken at kunne læse noder, være kristen eller kvalitetens af ens sangstemme. Hos Fællesklang Frederiksbjerg er der omkring 180 tilmeldte fordelt på de fire stemmer; sopran, alt, tenor og bas.

Flygelet samler stemmerne

Kirkens flygel er omdrejningspunktet for kortimens næste aktivitet. Den anden korleder, 27-årige Anne Louise Tox-Larsen, sætter sig til rette ved flygelet og beder koret, om at slå op på ”De levende” af Hymns from Nineveh. Koret har tidligere brokket sig over, at de ikke har kunne høre korlederne, så i dag har Anne Louise lånt præstens mikrofon.

Freja Egede-Lassen synger den dybe altstemme. De synger første linje i omkvædet: ”Nej, jeg vil søge den enkleste glæde i dag.” Mens de andre stemmer øver deres stykke, hvisker Freja:

”Jeg kan godt lide den her sang. Den minder mig om en fra højskolesangbogen.”

De forskellige stemmer har nu øvet hver deres stykke, og det er tid til aftenens første gennemspilning. Hele sangen fra ende til anden. Et par toner går skævt, sopranerne misser en linje og korlederne, Anne Louise og Andreas, forsøger at hjælpe ved at synge med. Da sangen er slut indleder korlederne en klapsalve. Kaffe- og kagebordet bliver rullet ud, og nu er det tid til pause.

Plads til fællesskab

I kirkens midtergang står størstedelen af koret og spiser et stykke kage eller en kiks og drikker kaffe af deres medbragte kopper. Kirkens akustik får støjen til at fylde i rummet, når snakken går i pausen. Mellem kirkebænkene står to af de mandlige kordeltagere, 31-årige Nikolaj Amby og 24-årige Hans Rahbek, og snakker sammen. De synes begge to godt om at gå til kor, blandt andet fordi der er et fællesskab blandt deltagerne.

“Jeg synes, det er en fed måde at være social på, hvor man kan synge med andre, uden man nødvendigvis behøver at have lange dialoger og være på”, fortæller Nikolaj Amby.

Når man som Nikolaj og Hans har valgt at afsætte mandag aften til at gå til kor, skyldes det også et ønske om at få et afbræk fra hverdagen.

“Det er dejligt at komme til kor, fordi man ikke skal tage stilling til så meget. Man får bare at vide, hvad man skal synge, og så kan man slå hjernen lidt fra – ikke helt man skal selvfølgelig også koncentrere sig lidt. Det er dejligt i en hektisk hverdag”, fortæller Hans Rahbek.

Et rart sted at være

Korlederne klapper, og alle er indforstået med, at det betyder, at pausen er slut. Freja sætter sig tilbage på sin plads. Freja møder op til Fællesklangs kor alene, og det er ikke nogen svær beslutning.

“Jeg ser ikke koret som en social ting – det ved jeg, der er mange, der gør. Men jeg kommer her bare for at synge. Men jeg synes selvfølgelig det er hyggeligt, hvis jeg falder i snak med nogen”, fortæller Freja Egede-Lassen.

For korlederne, Anne Louise og Andreas, er det vigtigt, at koret er et trygt sted at være, uanset om man kommer alene eller sammen med nogen. De vil skabe et rum, der er rart at være i med plads til både musik og sjov.

“Det skal være fedt at gå til kor. Det skal være fedt at komme her hver mandag, og man skal gå hjem med en federe følelse, end da man kom”, fortæller den kvindelige korleder.

Tak for i dag

Dagens korprøve nærmer sig sin afslutning. De sidste to timer er gået med sang, og stemningen har været i top i Sankt Pauls kirke.

Inden koret får lov til at gå, er der lige et par beskeder fra de frivillige, der minder koret om, at det i aften er sidste mulighed for at tilmelde sig festen på fredag. Det har Freja allerede gjort, og hun siger ”tak for i dag og vi ses på fredag” til de andre fra koret.